I går var jeg inviteret i teateret. Det sker ikke så tit, at jeg kommer der. Men det er nu altid en fornøjelse at komme sådan et sted. Der er atmosfære og stemning – en helt anden verden og en pause fra hverdagen. Sidst jeg var der, var til en julekoncert.
I går var det Trine og barnebarnet jeg fulgtes med.
Eller stop madspild marmelade. Begge navne gælder her 🙂 Min svigersøn havde fået nogle små citrusfrugter med hjem fra arbejde (firmaet har en frugtordning). Men de små gule frugter var ikke blevet spist. De så vist lidt ukendte ud 🙂 Jeg kendte dem heller ikke og troede de ville være sure som citroner. Men det var de nu ikke. Nærmere som små søde klementiner.
Men nu var de alligevel blevet lidt kedelige – og det samme var nogle citroner i mit køkken. Men til sammen blev de til en flot solgul marmelade.
Glassene er som sædvanligt genbrug – derfor de lidt aparte etiketter 🙂
Det er ikke helt sæson for citrusfrugter endnu. Appelsinmarmelade laver jeg mest omkring juletid – så det her er lidt for tidligt. Men pyt. Farven lyser op og smagen er også ganske fin.
Udenfor er det tåget og diset, så her lyste min morgenmad gevaldigt op 🙂
Jeg har lavet appelsinmarmelade før, så det var opskriften herfra jeg brugte. Og glæder mig nu over et par glas fyldt med solskin, som har taget opstilling i køleskabet 🙂
God onsdag.
Jette
Jeg besøger jo det lille barnebarn en gang om ugen – hvilket er virkelig dejligt. I går var hendes mor så blevet gevaldig forkølet og havde det bedst under en varm dyne – så da kunne jeg lige træde til igen. Det er en af velsignelserne ved at være pensionist 🙂
Så det er blevet til to dage i selskab med den lille dame, med fuld fart på.
Hun er præcis 7 måneder i dag – tænk, hvor den tid er blevet af 🙂 Og hun træner gevaldigt i at komme op at stå ved egen hjælp, krabber rundt på gulvet, griner og forsøger at fange katten. Alt i mens de høje lyde afprøves, og hun vænner sig til smagen af almindelig mad. Der er virkelig meget, der skal læres det her første år i et lille menneskes liv.
Hun er godt på vej. Og jeg er den glade medvandrer og det taknemmelige vidne undervejs.
God weekend.
Jette
Søndag var en smuk dag – rent vejrmæssigt. Efterårsvejr, når det er allerbedst. Så det gav lidt sig selv, at noget af dagen måtte bruges uden for 🙂 Jeg fik blandt andet stablet en brændestak, der var gledet ned og ud af form – for jeg ved ikke hvilken gang 🙂
Men også en tur til Store Råbjerg og området deromkring blev det til. Et særpræget naturområde midt i Jylland, med lyng, sand, vand og kuperet terræn. Midt i det hele dukkede søen op. Og vand kan bare noget – det giver en helt særlig stemning. Alba var på arbejde, der skulle snuses overalt 🙂
Den lille hue, jeg havde strikket til barnebarnet, skulle stå sin prøve i går. Og den kom også fint over hovedet – men så heller ikke mere. Der var lige plads til øjne og næse – og ikke så meget mere. Så huen er kommet med retur, og så må den lige forstørres lidt – så der er plads til, at hun også kan have hele ansigtet frit inde bag alle maskerne 🙂
Bloggen fortæller vist sit tydelige sprog om, at der er kommet et nyt lille menneske ind i mit liv. Det lille barnebarn. Og hun er virkelig en velsignelse for os alle 🙂 Hun trives og vokser og spreder masser af glæde.
I går var himlen blå, som den kun er i september. Det understregede organisten på finest vis, ved netop at spille “Septembers himmel er så blå” som postludium. En smuk melodi, som let bliver hængende i øret resten af dagen 🙂
Og nu er det helt slået om – i dag er det overskyet og udsigt til regn. Efteråret banker for alvor på.
Dermed også tiden til at samle og plukke æbler. Jeg har fået en helt spandfuld skønne æbler af min svigerinde. Det er da en fryd for øjet at se en sådan overflod. De første er blevet brugt i en æblekage – som er spist, og derfor heller ikke længere mulig at fotografere 🙂
Jeg har været med til en onlineauktion 🙂 Det har jeg aldrig prøvet før – så det føles lidt som at spille lotto. Gad vidst om man vinder ? Og sagt med det samme – jeg vandt. Synes jeg i hvert fald selv.
For dybest set ved jeg ikke helt, hvad det er jeg har budt på og købt. Jo selvfølgelig lidt – men ikke helt.
Det var en auktion over et konkursbo – og det i sig selv, er jo en lidt trist anledning. Men det gav så mange en mulighed for at byde på gode ting, og dermed får tingene jo et nyt liv. Det var varer fra et byggefirma, der var på auktion – og jeg bød på et lot med et nyt vindue og noget træ.
For længe siden – tilbage i de sene forår – såede jeg grønkålsfrø, de spirede, blev plantet om og og voksede, inden de endelig flyttede ud i højbedet. Og det gik stille og roligt fremad.
Jeg var kommet lidt for sent i gang. Men jeg var blevet inspireret af foredraget om at lave en grøntsagsmark i haven – og her talte Lene for, at man kun skulle gøre det, man kunne overskue 🙂 Haven måtte ikke blive til en dårlig samvittighed. Og det tror jeg er rigtigt. Så derfor er jeg også super glad for højbede. De er virkelig til at overskue 🙂 Og jeg ved godt, at udbyttet ikke er overvældende – men det er til gengæld glæden ved at se noget gro og spire. Selv i det små.
Gennem tiden og hen over året kommer små og store mærkedage. Nogle dage sætter skel i tilværelsen, andre er skønne oplevelser, der gør en forskel i nuet – og andre igen måske nogen, man kun selv tænker på.
I dag er der et par mærkedage i min familie. Som billedet i toppen antyder handler den ene mærkedag om barnebarnet 🙂 I dag er det præcis et halvt år siden, at hun blev født. En kold dag i marts, men med solskin på vej og mundbind på vej ud. Det lysnede. Og hvor er der sket meget i hendes lille liv i det halve år. Fra at kunne ingenting – ud over at bringe usigelig lykke og glæde med sig – til nu at mave sig afsted og gribe efter alt i nærheden og ikke mindst proppe alt i munden. For lige at smage, hvordan det nu smager 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
