Jeg har været med til en onlineauktion 🙂 Det har jeg aldrig prøvet før – så det føles lidt som at spille lotto. Gad vidst om man vinder ? Og sagt med det samme – jeg vandt. Synes jeg i hvert fald selv.
For dybest set ved jeg ikke helt, hvad det er jeg har budt på og købt. Jo selvfølgelig lidt – men ikke helt.
Det var en auktion over et konkursbo – og det i sig selv, er jo en lidt trist anledning. Men det gav så mange en mulighed for at byde på gode ting, og dermed får tingene jo et nyt liv. Det var varer fra et byggefirma, der var på auktion – og jeg bød på et lot med et nyt vindue og noget træ.

Og spørger du mig, hvad jeg lige skal bruge det til, så har jeg ikke noget klart svar 🙂 Men måske et vindue i et nyt hønsehus – og noget træ, der engang kan blive til hylder. Hvem ved ?
Men det vigtigste er, at jeg virkelig synes, jeg gjorde en god handel 🙂 Jeg fik det hele for 50 kr. + salær, moms og fragt. Fragten står Ole og jeg nu selv for – men der skal jo benzin på bilen, så den udgift må regnes med i den samlede pris.
Men jeg er blevet en erfaring rigere – en god en af slagsen. Du skal nok se et billede at mit indkøb, når jeg får det hentet i næste uge. Og høre om, hvad mit køb senere bliver brugt til 🙂
God weekend.
Jette
Skriv et svar