Forleden blev jeg begavet med de allerførste rabarberstilke. Uh, så er det næsten sommer 🙂 Nå, ikke helt, men i den gamle gravers have var rabarberne nu godt på vej, så jeg fik nogle stilke med hjem, da jeg var på besøg. Og det er altså lidt luksus.
Jeg har selv købt en plante i år, og plantet i Oles have – men det har lidt lange udsigter, før det bliver den, jeg høster stilke fra.
Men de første fine rabarberstilke blev blandet med de sidste jordbær fra fryseren og lavet til kompot. Oven på den kom den lækreste hyldeblomstcreme og til sidst lidt müsli – og så var der dessert.
Inden længe skal mit lille barnebarn døbes. Og det bliver en festlig dag – det ved jeg med sikkerhed allerede nu 🙂 Jeg har fået lov til at døbe hende, og brodere navn på dåbskjole – og bidrage med en dåbskage.
Så jeg er i gang med de første forberedelser 🙂 I weekenden blev der bagt en dåbskage – eller det er nu mest af alt en lidt opgraderet Othellolagkage. Men derfor skal der øves lidt alligevel. Farven på marcipanbåndet er blevet til den lidt mørke side. Og der kunne også fint være mere creme inde i kagen. Så der kommer en version to 🙂
Inspirationen er fra Instagram og Maja Vase. Hun laver de smukkeste og mest skarpe kager – virkelig imponerende. Der fulgte dog ikke en opskrift med her, så det er mine mål, der er i opskriften her.
Weekenden har været fyldt med gæster, gode snakke og dejlige timer. Og der er blevet lavet og serveret en del mad 🙂 Både lørdag og søndag valgte jeg at lave små portionsdesserter. Æblemos (af de sidste æbler) med vaniljeskyr creme og hjemmelavet müsli. Ganske enkelt. Men det, som løftede desserten lidt op, var serveringen.
Cheesecake er godt 🙂 Og jeg har lavet mange – men ikke så mange veganske cheesecakes. Udfordringen er at husblas skal erstattes af et andet geleringsmiddel. Men det er muligt. Jeg har fået købt noget agar-agar – et tangprodukt, som er udmærket til at stivne mousser og geléer med.
Til Oles fødselsdag havde han netop ønsket sig en cheesecake – tillige vegansk, så derfor dette lille indlæg om gelé 🙂
Resultatet blev nemlig overraskende godt. Geléen er både blank og fin og let at skære igennem ved servering.
Om kort tid skal jeg arrangere en brunch for de unge mennesker. Det glæder jeg mig til, og er derfor også begyndt at overveje, hvad jeg kan servere.
Igen er biblioteket min ven – tænk sig, der er indtil flere bøger, som kun handler om brunch. Men så er der jo noget at vælge imellem. Og i dag er jeg faldet over nogle citronsnurrer. Fra bogen “Brunch” af Agnete og Poul Wulff.
Jeg synes alle slags snurrer er et fint bagværk. Det ser bare lidt elegant ud og løfter lige kanelsneglene lidt op 🙂 Du kan se mine forsøg på kanelsnurrer og dadelknuder her.
I en tid, hvor det næsten virker banalt at skrive om en kage – så vælger jeg at gøre det alligevel. For på en eller anden måde må vi også forsøge at få en hverdag midt i verdens ufred. Og så bede til og hjælpe, hvor det er muligt – i håb om at krigen i Europa dog på en eller anden måde må ende.
Kagen her er et miks af opskrifter, med udgangspunkt i, at der stadig ligger frugt i fryseren, som gerne må bruges. Jordbær, hindbær, brombær og solbær – duften af sommer fornemmes, selv om bærrene er frosne. Og så er det bare skønt at bruge frugt fra egen have eller hegn.
Biblioteket er en guldgrube hvad bøger angår 🙂 Jeg hygger mig med at kigge på hylderne med kogebøger og strik – nogle kommer med hjem, andre bliver blot skimmet på stedet. Og når de lander her i huset bliver nogle læst mere end andre, men det er jo det gode ved biblioteket – det hele kan bare afleveres igen.
Denne kage er inspireret af Anne Mette Voss og hendes bagebog “Kagebogen”. Her var der en kage med polenta – og min skuffe rummede en lille pose med det lidt grove majsmel, så det lå lige for at eksperimentere. Og det kom der denne kage ud af. En kage som blev serveret for mit nye personale – de blev fra første færd introduceret til kager med et tvist 🙂
I weekenden er der lavet appelsinmarmelade 🙂 Både efter den opskrift jeg altid har brugt – og efter en ny opskrift. Grunden til, at jeg gerne ville prøve en ny, er, at den gamle opskrift giver en let bitter marmelade. Det smager fint, men også lidt specielt.
Så nettet blev gennemsøgt – og jeg endte med at lave denne lille portion. Appelsiner og citron er naturligvis økologisk.
Appelsinmarmelade med rørsukker
2 appelsiner
½ citron
1 dl. vand
100 gr. rørsukker
Skræl appelsinerne og citronen fint, så der kommer så lidt som muligt med af det hvide med på skrællen. Jeg brugte en kartoffelskræller til formålet. Kom skrællerne i en gryde sammen med vandet og kog det ca. ½ time. Appelsinen befries fra den hvide hinde og skæres så i mindre stykker. Det samme gøres med citronen. Det hele kommes ned til skrællerne og koger videre ca. ½ time, hvorefter sukkeret tilsættes. Koger stille under låg ca. en times tid. Køler lidt af, inden det køres på minihakkeren. Kommes på rene glas, der er skyllet med lidt spiritus.
Og uanset smag, så er farven fantastisk. Helt naturlig og uden et eneste tilsætningsstof 🙂
Nu har jeg vist nok til denne vinter – og vil hver dag glæde mig over smag og farve.
På en grå novemberdag er der altid anledning til kage 🙂 Og i weekenden er der blevet bagt indtil flere – både cookies og crumble. Men også en lækker tærte med valnøddemørdej og solbær.
Ofte bruges lidt mandelmel i en tærtedej, når den skal være lidt ekstra lækker. Men nu har jeg jo fået så mange valnødder, så det blev lige prøvet med dem i stedet for. Og det smager ret godt med fintmalede valnødder i en tærtedej. Og eftersom valnødder også er i sæson nu, så giver det da god mening at bruge dem. Solbærene blev fundet i fryseren, og er helt sikkert også lokale, selv om jeg har lykkelig glemt, hvor de kommer fra.
Opskriften på mørdejen rækker til mere end en tærte, men den kan også fint bruges til en solbærsnitte 🙂
Det er blevet sæson for æbler. Og jeg nyder det. Så jeg samler æbler op, når jeg kommer forbi nogle, der er faldet ned. Jeg plukker æbler på Oles æbletræ, når jeg går forbi. De er ikke helt modne endnu, så der mærkes og vurderes, og nogle får lov at hænge lidt endnu 🙂
Nedfaldsæbler bliver til æblegrød eller æblekompot, som det vist hedder i dag. Og noget spiser vi med det samme – en gammeldags æblekage går man aldrig fejl af. Og andet æblemos kommes i fryseren – til vinterens kager.
En af mine målsætninger for det kommende årti er at leve mere bæredygtigt. Og det betyder blandt andet, at blive bedre til at bruge af naturens råvarer og sæsonens grøntsager og frugt. Det har jeg nu også gjort tidligere, men nu er der lidt mere tid til at nørde med det. Få plukket, syltet og gemt til senere.
