diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Alternativ altertavle

 I går holdt jeg en af de korte gudstjenester, som det er muligt i denne tid. Det fungerer fint nok, og det er bestemt trygt at gå i kirke i corona-tid. Men det er anderledes, og jeg glæder mig i den grad til, at vi må synge sammen igen. Min dygtige organist spiller, så det er en fornøjelse, men fællessang i samme rum kan noget og gør noget godt for os. Så vi glæder os til den mulighed igen opstår.

Gamborg kirke bliver i øjeblikket renoveret lidt, fordi der har været en fugtskade i kirken. Så nu er bænkene blevet malet og står skinnende og fine. Maling frisker altid op.

Altertavlen er også blevet taget ned og kørt hen til konservatoren, for malerierne og træværket skal nænsomt restaureres. Og så er det jo interessant at se, hvad der gemmer sig bag altertavlen 🙂 Jeg vidste det godt, for der er en lille gang mellem alter og endevæg, men det kan jo ikke ses nede fra kirken. Men som det ses på billedet, så er der også et indhak i væggen – og måske der en gang har siddet et vindue der? Det vender lige mod øst, så solen ville jo kunne skinne smukt ind i kirken, hvis der ikke var muret til. 

Det er en gammel middelalder kirke, så menighedsrådet ville ikke få lov at åbne op, hvis de nu lige fik den ide 🙂 Men nu, hvor altertavlen er væk et par måneder, så er der mulighed for at lave lidt andet pynt. En alternativ altertavle. Og det havde graveren lavet til i går. Så fint og enkelt. 

Et trækors, som vi bruger til udendørsgudstjenester, blev placeret i indhakket på en bund af skønne påskeliljer. Det virkede så godt. Det var lyst og venligt og perfekt på en forårssøndag. 

“Påskeblomst! hvad vil du her?” spørger Grundtvig i en salme. Og jeg tænker, lyse op og bringe glæde. Smile som solen og bringe håb for dagene som kommer.

God mandag.

Jette

En ny sæson

 I en tid, hvor rigtig meget bliver aflyst, da er det også lidt godt at opleve, at noget begynder igen. 

Denne gang er det udlejningssæsonen i Kærnehuset. Jeg har jo lejet det ud i et par år nu – og er egentlig meget glad for det. Mine gæster skriver begejstret om opholdet i det lille hus – og jeg synes det er dejligt, at andre oplever, hvordan det er at bo i et lille træhus. 

I denne sæson bliver det kun i weekenderne, at huset kan lejes, da jeg jo selv bor der i ugens løb. Mine weekender bruges i selskab med Ole i hans hus 🙂 “Couples living apart” kalder man det også – og for os fungerer det godt for nu. Men på sigt er det planen at bygge endnu et lille træhus, hvor vi sammen kan bo. Det bliver også dejligt. 

Men tilbage til Kærnehuset, som i dag får sine første gæster. Aldrig før har nogen booket huset så tidligt, så jeg er lidt spændt på, hvordan det går med at holde varmen og få tændt op i brændeovnen. Hvis det ikke lykkes at få ordentligt ild i ovnen – så er der en varmeblæser, som fint kan varme huset op. Så de kommer ikke til at fryse 🙂

Gæsteværelset vender mod øst – og bliver det som her til morgen, så vågner gæsterne virkelig op til solen, der stiger op i øst.

Og set den anden vej – så vælder lyset også bare ind. Det er så fint, og meget koldt 🙂 Men det mærkes alligevel tydeligt, at solen har fået meget mere magt. Og hvor er det dejligt. Jeg tror, vi alle nyder at mærke solens livgivende stråler, når vi bevæger os uden for.

På et tidspunkt besluttede jeg mig for, at der altid skulle være lidt friske blomster i huset, når der kom gæster. Og helst blomster fra haven. Det har knebet denne gang. Så det bliver i stedet vintergækkerne i krukken, der byder velkommen. Nu skal de lige vågne først. Nattens frost har gjort, at de hænger med hovederne, men de skal nok få sig rejst igen 🙂

Nu håber jeg mine første gæster får en dejlig stille weekend i det Sydfynske.

Også god weekend til dig.

Jette

Toscatærte

 Eller det kalder jeg den. En tærte fyldt med nødder i lækker karamelcreme. Det smager ret godt 🙂 Og jeg fik brugt min julegave – en rulle med mulighed for at indstille, så dejen udrulles til en vis tykkelse. Det er altså smart – så her er min tærte med den fineste tynde bund – 4 mm.

Jeg har skiftet de traditionelle nødder ud med en blanding af nødder og kerner. Så der er solsikkekerner i denne udgave. Græskarkerner fungerer også fint i denne sammenhæng. Opskriften er inspireret af denne tærte, så opskriften på bunden finder du her.

Toscatærte

Mørdej 

Fyld:

50 gr. sukker

50 gr. smør

50 gr. sirup

100 gr. nødder og kerner

1 dl. piskefløde

Mørdejen rulles ud og beklæder en tærteform ca. 20 cm i diameter. Til fyldet kommes alle ingredienser – undtagen nødder og kerner – i en lille gryde og koger let sammen ved svag varme til det tykner lidt. Tilsæt nødder og kerner og lad det køle lidt af, inden det hældes i tærteformen og fordeles fint rundt. Bag tærten ved 175 grader ca. 20 minutter.

Den kan pyntes med chokoladesnirkler – men det behøves ikke. Det er virkelig en lækker tærte og smager så fint. 

Tærten blev sat i ovnen, efter at jeg havde bagt koldthævede boller. Normalt står der i de fleste opskrifter på koldthævede brød og boller, at de skal hæve natten over i køleskab. Men det er ikke en naturlov – så i går morges rørte jeg sammen til boller, satte dejen i sommerhusets køleskab og tog så op i præstegården. Vel tilbage sidst på eftermiddagen, kom dejen ud af køleskabet, og så varede det ikke længe, før huset duftede af nybagte boller. Så dejen hæver altså også fint hen over dagen 🙂

På en kølig forårsdag.

Jette

Den første dag i marts

 Så blev det forår – ifølge kalenderen. Hvor dejligt. Og den sidste uges tid har faktisk lagt op til det. Med lune dage, masser af sol og mulighed for at sidde ude og drikke en kop kaffe. Det er blevet gjort 🙂

Den første dag i marts begyndte helt anderledes end februar sluttede – med tåge og dis og tunge vanddråber på træer og grene. Det har nu også sin charme.

Mandag er jo fridag, og lige netop i dag fik jeg hørt morgensang i fjernsynet. Det er længe siden, jeg sidst har gjort det. Men det passede perfekt til dagen – forårsagtigt, og hvor de sang den sang, jeg har nynnet på de sidste par dage: Den blå anemone af Kaj Munk.

“Hvad var det dog der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det,

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit søblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted’ der i fjor.”

En skøn forårssang. Men med tanke på, at den er skrevet i 1943, så rummer den også undertoner af stækket frihed. Men også glimt af håb, noget nyt bryder frem. 

Uanset hvad, så er det den første dag i marts, det er forår – og hvilket forår blev det? Ja, det ved vi ikke endnu. 

Men det kan kun blive godt.

Glædelig første dag i marts.

Jette

Cheesecake ved et uheld :-)

 Det er ikke længe siden, at det frøs virkelig meget. Men med de meget lune temperaturer, der er netop nu, så er det faktisk svært at huske, at det hele har været frosset til is. Selv sommerhuset frøs. Det er heldigvis tøet op uden mén. 

Men i det lille skur, hvor der gemmes alskens ting – lige fra skovl til havestole til krydderier og eddike. Det sidste er kommet til, efter at præstegården blev tømt. Men det hele står nu meget godt i det lille skur. Der var ikke helt frostfrit, viste det sig. Der er godt nok isolering i bunden, men det kunne ikke helt gøre det. 

Så låget af en kirsebærgløgg blev simpelt hen løsnet og lidt af indholdet løb ud. Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg ikke fik den drukket i tide. Men nu er det ikke lige sæson for gløgg, så hvor kan man så bruge noget, der smager af kirsebær og kanel? Jo på toppen af en cheesecake 🙂 

Så med udgangspunkt i Arlas gamle opskrift, har jeg lavet cheesecake med kirsebærgløgg på toppen. Og det smager altså ret fint. Jeg har lavet det som små desserter – i forskellige glas. Mest fordi, jeg ikke havde en form, der passede. Men det ser nu også lidt festligt ud med en portionsanrettet cheesecake. 

Sommerhusets have er jo mest defineret ved de fire højbede og nogle nyplantede træer. Så vinterblomster og forårsblomster er det sparsomt med. Nu har jeg rådet lidt bod på det. For i præstegårdshavens vilde hjørne er bunden dækket med vintergækker, så jeg har gravet lidt af dem op, og nu taget med ned i sommerhuset. Nu pynter de gevaldigt på terrassen. Og så bliver de ellers gravet ned i jorden, når sæsonen i krukken er forbi, og så håber jeg de vil blomstre igen til næste år. 

Og så er det næsten weekend igen – må du få et par skønne dage.

Jette

Nyt garn :-)

 Ja, jeg er helt med på, at jeg lige i øjeblikket har fokus et helt andet sted end på bagning 🙂 Jo, der bliver bagt både kager, cookies og brød – men ikke sådan til andet end eget brug. Der er ingen møder eller besøg, der kan bages til – det savner jeg. Men det skal nok komme igen.

Så derfor strikkes der mere. Mit store sjal, som jeg blev færdig med fornylig, besluttede jeg, skulle sættes til salg. For jeg har et andet stort sjal, som jeg selv allerede bruger. Men jeg har hygget mig gevaldigt med at strikke de mange natsværmere. Og det blev solgt meget hurtigt. Og siden fulgte en bestilling på et sjal mere af samme slags. Jeg strikker ikke på tid, så jeg indvilgede i projektet under forudsætning af, at det tager den tid det tager at strikke et stort uldent sjal. Men sikke mange timer i godt selskab med garn og pinde, som nu venter forude. I går kom garnet – lidt mere farvestrålende end forventet. Men det skal nu nok blive et smukt sjal.

Jeg har lige fået begyndt 🙂 der er lang vej endnu.

I aftes holdt Bella mig med selskab – hun var nu ret uimponeret. Bare der er varmt og blødt, så synes hun det er helt fint 🙂

På en mild februar dag.

Jette

Mandags glimt :-)

 Normalt har jeg samlet op på en uge – men i dag bliver det lidt fra weekenden, så derfor er det mandags glimt 🙂

Og hvilken weekend – vejrmæssigt – har det ikke været. Mildt og dejligt, med sol og ikke megen vind. Det var også tydeligt udenfor, der var mange mennesker ude at gå en tur, hvor end man var. På billedet ses kun Helnæs bugt, som igen var tøet op, men langs vandet var der mange, der nød luften og udsigten. Og lige a propos, så er sommerhuset også tøet op – og indtil videre ser det ud til, at det har klaret de mange frostgrader uden mén. 

Det dejlige vejr indbød også til at få vasketøjet ud i luften. Så det lille tørrestativ kom frem og tøjet hængt ud – jeg tror ikke det tørrede så meget igen. Men fornemmelsen af at kunne få tøjet ud, den var god.

Min datter og svigersøn flyttede jo i hus for nylig. Og der mangler stadig en del, før det helt føles som et hjem. Men nu har de fået deres smukke spisebord, som en af deres venner har lavet til dem. Håndlavet, i sildebensparket, lavet af egestaver. Et tungt bord, som kan holde til at man sidder med albuerne på bordet, og bredt, så der er plads til god mad. Jeg synes, det er så fint et bord.

Og weekendens bagværk var blevet spist, så der er blevet bagt en ny portion af mine yndlings cookies. Dem med tranebær og kokos – jeg synes, det er sådan en god kombination 🙂 Og så tager de næsten igen tid at bage.

 På en smuk mandag, hvor ordene fra denne forårssang dukker op:

Det er i dag et vejr

et solskinsvejr …

God mandag.

Jette

På online mad-kursus

 Corona giver nye muligheder – eller i hvert fald andre måder at gøre tingene på. Så i aftes var min svigerinde og jeg på online mad-kursus. Med computeren tændt og indkøbene gjort klar og lagt op – så skulle vi lave aftensmad i selskab med en kok på skærmen og tyve andre deltagere – hver for sig.

Inden tid havde jeg fået opskrift og ingrediensliste tilsendt, så vi kunne være klar. Og det var også nødvendigt, hvis man skulle nå at følge med og samtidig høre, hvad kokken sagde.

Der blev fortalt både om selve retten, vi skulle lave – grøn linse-otto – og præsenteret forskellige varianter af bønner og linser, og hvordan de kan bruges. Og ikke mindst talte han meget om Umami – denne femte smag, som er så vigtig, for at vi oplever et måltid som helstøbt og mættende. Normalt er det kød, der giver umami smagen, men i det grønne køkken må der findes andre alternativer. Her er svampe, tomat, miso og meget andet gode bud. Og så gør lidt smør, fløde og ost også altid underværker 🙂

Vi nåede fint i mål og fik lavet aftensmad til fire personer, portionsanrettet – og så var det bare om at nyde maden. Og det smagte virkelig dejligt. Billedet yder ikke retten retfærdighed. Men der er nederst linse-otto, så stegte svampe, syltede hokkaido strimler, hjemmelavede croutoner og til sidst ristede græskarkerner. Og lige et af kokkens fif: rist altid nødder og kerner i ovnen, det bliver langt bedre end på en pande. Hvorfor har jeg glemt forklaringen på 🙂

Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg prøver at lave grøn linse-otto. Det kan godt gøres hurtigere end de to timer kurset varede. Men dette med at følge med i noget på en skærm og så samtidig jonglere med gryder og pander, det er lidt udfordrende. Jeg forstår godt, at deltagerne i Den store Bagedyst har det svært, når de skal lave noget, hvor de skal følge en, der hele tiden viser, hvad de skal, men ikke efterlader tid til at gøre det 🙂

Kurset, vi deltog i, hed: Få det grønne bælte i bælgfrugter. Om det helt lykkedes ved jeg ikke – men sjovt og hyggeligt var det 🙂

God weekend.

Jette

Ah – tøvejr :-)

 Hvor er det med et blevet mildt udenfor. Det føles virkelig helt anderledes at stikke hovedet udenfor døren nu i modsætning til i weekenden. Nu er det gråt, vådt – og mildt. Og helt okay med mig i denne omgang.

“Snemand Frost og Frøken Tø

gik en tur ved Søndersø

fandt en bænk og slog sig ned,

talte lidt om kærlighed.”

Halfdan Rasmusens fine rim dukker uvilkårligt op. Frost og tø op af hinanden – det er dømt til at smelte væk. På en måde jo lidt sørgeligt – men på den anden side også håb om forår og lysere tider.

En tur rundt i præstegårdens have bød på de første fine skud. De har ligget godt begravet i sne, men nu titter de frimodigt frem. Brombærgrenene rundt omkring dem er også på vej 🙂

Og så fandt jeg vintergækker 🙂 Det havde jeg ikke regnet med. Men jo, de fine hvide hoveder er klar – så der går ikke længe før de lukker sig mere op. 

Det var virkelig en dejlig rundtur i haven – jeg er så klar til forår. I eftermiddag går turen tilbage i sommerhuset, her er jeg spændt på om det frosne hus er tøet op. Jeg håber 🙂

“På en bænk ved Søndersø

sidder stakkels frøken Tø.

Snemand Frost er smeltet op.

Hun må ha ham i en kop!”

God onsdag.

Jette

Så frøs sommerhuset

 Vinteren har bidt sig fast – og det er egentlig helt fint med mig. Men det giver også udfordringer.

Da jeg forlod sommerhuset for små 14 dage siden, lukkede jeg for vandet, og håbede, at det var det, der skulle til. Men frosten tog til – meget – så da Ole og jeg i går kiggede forbi for at se, hvordan det hele stod til, så var vandet frosset – et eller andet sted – regnvandstønden havde løftet sig, så der må være en ny revne et sted – og hele Helnæsbugten var ret frossen. Så det frøs om ørene på os.

Nu venter jeg på omslag i vejret.

Men tænker også, at når det fryser 15 grader om natten, så er det ikke spor unaturligt, at noget fryser til is. For sommerhusets vedkommende sker det sikkert i det stykke, hvor vandslangen ligger over jorden. Godt nok godt indpakket i et rør og isolering – men det er stadig frit tilgængeligt for vind og kulde. 

Nu håber jeg bare på, at det stille og roligt tør op, og det hele arbejder sammen, så der ikke sker nogen skade. Men jeg ved det jo ikke endnu. 

Så fortsættelse følger, når der kommer mildere vinde.

God mandag.

Jette

Side 59 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal