I går holdt jeg en af de korte gudstjenester, som det er muligt i denne tid. Det fungerer fint nok, og det er bestemt trygt at gå i kirke i corona-tid. Men det er anderledes, og jeg glæder mig i den grad til, at vi må synge sammen igen. Min dygtige organist spiller, så det er en fornøjelse, men fællessang i samme rum kan noget og gør noget godt for os. Så vi glæder os til den mulighed igen opstår.

Gamborg kirke bliver i øjeblikket renoveret lidt, fordi der har været en fugtskade i kirken. Så nu er bænkene blevet malet og står skinnende og fine. Maling frisker altid op.

Altertavlen er også blevet taget ned og kørt hen til konservatoren, for malerierne og træværket skal nænsomt restaureres. Og så er det jo interessant at se, hvad der gemmer sig bag altertavlen 🙂 Jeg vidste det godt, for der er en lille gang mellem alter og endevæg, men det kan jo ikke ses nede fra kirken. Men som det ses på billedet, så er der også et indhak i væggen – og måske der en gang har siddet et vindue der? Det vender lige mod øst, så solen ville jo kunne skinne smukt ind i kirken, hvis der ikke var muret til. 

Det er en gammel middelalder kirke, så menighedsrådet ville ikke få lov at åbne op, hvis de nu lige fik den ide 🙂 Men nu, hvor altertavlen er væk et par måneder, så er der mulighed for at lave lidt andet pynt. En alternativ altertavle. Og det havde graveren lavet til i går. Så fint og enkelt. 

Et trækors, som vi bruger til udendørsgudstjenester, blev placeret i indhakket på en bund af skønne påskeliljer. Det virkede så godt. Det var lyst og venligt og perfekt på en forårssøndag. 

“Påskeblomst! hvad vil du her?” spørger Grundtvig i en salme. Og jeg tænker, lyse op og bringe glæde. Smile som solen og bringe håb for dagene som kommer.

God mandag.

Jette