diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Natsværmersjal

 Så blev mit natsværmer sjal færdigt 🙂 Endelig, vil du måske sige – men jeg har nu hygget mig med at strikke på det igennem alle månederne. Sjovt, udfordrende og lærerigt. Jeg ved nu noget om at strikke, som jeg ikke vidste før, så det er da i sig selv en god ting.

Der kommer et indlæg med lidt flere detaljer fra tilblivelsen af sjalet – i dag er det mere det færdige resultat du kan se. Det er strikket i ren uld, så selv om billedet ser koldt ud, så frøs jeg ikke nævneværdigt omslynget af det ret store sjal. Det er næsten som et lille tæppe, man kan pakke sig ind i.

Og et billede af en natsværmer viser de forskellige farver, jeg brugte undervejs. Der findes næppe en natsværmer der ser sådan ud i virkeligheden 🙂 Men når man kigger på sjalet er man alligevel ikke i tvivl om, hvad det forestiller.

En har spurgt mig, hvad jeg så skal i gang med at strikke 🙂 Det ved jeg ikke endnu, men noget i samme stil er ikke utænkeligt. Jeg synes det er sjovt at strikke Fair Isle strik – dette at skabe smukke og farverige mønstre, alt imens du kun strikker med to farver af gangen. Men nu må vi se.

Morgenens lille gåtur sammen med Alba var i det smukkeste vejr. Solskin og knitrende sne – det er bare så fint. Og med vejbaner, der stort set er frie for sne, så må det gerne være vinter for mig 🙂

Må du få en smuk vinterlig weekend.

Jette

Flytte-kage

 I dag er en særlig dag i min datters Trines liv. Hun og hendes mand overtager i dag nøglerne til det nye hus, de har fået bygget syd for Horsens. Efter utallige møder, overvejelser, forhandlinger og snakke med håndværkere, sælgere og alt der imellem – så er de nu kommer i mål. Det er så dejligt for dem. De får det fineste hus med masser af lækre detaljer.

Selve flytingen af deres ting fra deres mindre lejlighed til huset, det har de fået venner og familie til at hjælpe med. Mennesker, der er noget yngre end mig 🙂 Men jeg kan bidrage med mad og drikke. Og kage. Så der er gang i køkkenet i dag, for der skal laves suppe – fyldt med bønner og kikærter, masser af grøntsager og tomat og forskellige krydderier – som til sidst blendes til en fyldig og meget lækker varmende suppe. Det er bare suppevejr.

Til suppen bages også et foccaciabrød. Jeg har bagt det brød utallige gange, men det går til det meste 🙂 

Og så har jeg bagt kage. Flytte-kage. Eller egentlig bare en chokoladekage med chokolade ganache og krymmel på toppen. Festligt og farverigt ser det ud – og jeg er ret sikker på, at den også får ben at gå på.

Den lilla blomst på øverste billede kommer også med – mon ikke den finder et lille hjørne, hvor den kan stå og sprede lidt forårsfornemmelse. Men en stor dag i deres liv er det – og jeg glæder mig til at komme op og være med – midt i alt hurlumhejet, som det også er at flytte og pakke flyttekasser ud igen.

På den smukkeste vinterdag

Jette

Online undervisning

 Det er også et af de nye begreber, der er dukket op i løbet af det sidste års tid. Også inden for kirken har vi nu mødt det – eftersom at vores konfirmander ikke må møde op fysisk til konfirmandundervisning. Og lige det med online undervisning, det var der ikke meget af, da jeg gik på pastoralseminariet for 30 år siden 🙂 

Jeg gør stadig ikke meget i det – men mine konfirmander får en mail, hver uge, hvor der er en lille opgave, et lille stykke kristendom, som de kan kigge lidt på og får lidt viden fra. Men det er selvfølgelig ikke det samme som at mødes i kirken eller i konfirmandstuen. 

Der er heldigvis hjælp at hente på nettet. Så i denne uge bliver mine konfirmander guidet en tur ud i verden og hører lidt om, hvad kristendom kan gøre af forskel andre steder end hos os. Turen går til Afrika, og der fortælles lidt om næstekærlighed. Og oplægget opfordrer så til slut til at konfirmanderne kan bage en kage og dele den med en anden – og dermed gøre noget godt for andre. Jeg tænker, at det er en tilpas konkret opgave – og også overkommelig. 

Opskriften er på en krydret banankage – og jeg bagte den for at smage kagen. Og den er nu ganske god 🙂 Og helt anderledes end en anden banankage, jeg har bagt.

Og så vender vi blikket tilbage til Danmark – til det fineste vintervejr.

God mandag.

Jette

Vinterlige fredags glimt

 Det har været en uge i vinterens tegn. Og hvor er det bare dejligt og helt rigtigt. Den største udfordring er selvfølgelig, hvis man skal ud at køre 🙂 Men heldigvis så blev vejene meget hurtigt gode at køre på, samtidig med at der lå den fineste hvide sne på markerne.

Det er så sjældent det sker – det med sneen, der bliver liggende. Det har de sidste mange år været tøsne, som meget hurtigt er faldet sammen eller smeltet og forsvundet igen. 

Og med al den sne, så dukker de gamle sange også op i erindringen, og for første gang i mange år giver det virkelig mening at synge om, at “sneflokke kommer vrimlende” eller “I sne står busk og urt i skjul”

Eller fra salmen “Her vil ties, her vil bies” hvor det blandt andet hedder: “Dagene længes, vinteren strenges”. Temperaturen kravler forsat nedad. 

Det er tid tid at sidde indenfor og nyde varmen. Men også tid til at komme ud og mærke den klare luft. Begge dele har sin charme. 

Forleden begyndte jeg dagen i sommerhus med ild i brændeovn og en tale, der skulle skrives. Og da det så var blevet lyst udenfor, så gik turen til præstegården. Jeg vil helst køre i vinterlandskabet, når det er lyst 🙂

Nu venter en vinterlig weekend – håber du vil nyde den 🙂

Jette

En slags mærkedag

 Min ferie sluttede af med en tur til Nordjylland. Og det gjorde den, fordi i går, den 2. februar, kunne min far være fyldt 100 år.

Det er helt i orden, at han ikke selv kom til at opleve den – han havde et langt og godt liv, indenhan døde næsten 97 år gammel.

Stenen var dækket med sne, som blev børstet af, så både min mors og fars navne blev synlige. De ligger nu begge begravet på kirkegården ved min barndoms kirke. Langt mod nord. Kirken var åben, da vi var forbi, og det var nu vældig fint lige at kunne kigge inden for. Og mindes mange små og store begivenheder fra den kirke. 

Men at køre så langt for at besøge et gravsted – det er lidt specielt. Og det er til enhver tid en større glæde at køre for at besøge mennesker i live. Så jeg glæder mig over, at kirkegårdens personale passer så godt på deres gravsteder, så jeg trygt kan lade mine forfædre hvile i fred deroppe. 

Men en slags mærkedag var dagen i går. 

Jette

Ferietid

 Midt i coronatider det blevet tid til en uges ferietid 🙂 Det bliver dejligt for en stund at kunne lægge kirkernes mange restriktioner og anbefalinger lidt til side – og så bare gøre ingenting. For det er mest planen.

 Og det er helt okay. Strikketøj og en god bog, et par ture ud i naturen og tid til at lave noget spændende mad – det skal nok blive en god uge. 

Den fine buket stod på alteret i går – og lyste så fint op og pegede på mere farverige tider. Det kan vi glæde os til.

Her til morgen var der frostklart udenfor. Smukt og hvidt og klar himmel. Den slags vejr er også velkomment. Bag Alba ses en jordbunke, som skjuler det store hul, hvor en kæmpe rodsad – indtil i går. Da lykkedes det Ole at få den gravet op. Nu er den blevet lempet om bag nogle træer, og så får den lov at blive til et insektbo med tiden. 

Bloggen holder også lidt ferie – vi ses senere. 

Må du få en dejlig dag.

Jette

Fredags glimt

 Vejret er noget omskifteligt netop nu – men denne morgen bød på den fineste regnbue. En bue, som var en halvcirkel, det er ikke så tit at man se det.

Billedet viser nu kun det ene slutpunkt – mon det er der skatten ligger ? 🙂 Jeg synes altid regnbuer er fascinerende, flygtige og farvestrålende – men også med håb og solglimt gemt i sig. 

Det andet fredags glimt er af  en mere jordnær slags 🙂 Ole fældede i sidste weekend et stort og gammelt bøgetræ. Det havde stået i hans have, al den tid han har boet her, men sygdom og træets størrelse gjorde, at nu måtte det fældes. Så nu ligger der en stor bunke træskiver på hans terrasse og venter på at blive kløvet i mindre stykker og siden sat til tørre.

Men imponerende er det. Og kigger man efter åreringe, ja, så er der mange. Alene antallet af årer fortæller, at det gamle træ har givet skygge til mange gode stunder under dets blade. For der var mange blade på træet om sommeren. Hele træets krone bestod af mindre grene, som nu er samlet sammen og med tiden bliver til fint brænde til sommerhusets lille brændeovn 🙂 Sidst jeg var med til at fælde et stort og gammelt træ, var da jeg lige havde købt sommerhusgrunden – også dengang var jeg fascineret af antallet af åreringe.

Og det sidste fredags glimt er en kage 🙂 Bagt med hvad huset rummede – det sidste marcipan fra jul, svesker og æbler og rosiner. Hver for sig er det måske lidt kedeligt, men kommer det en tur i ovnen sammen med en god dej, ja så sker der noget godt.

 Nu er der kage til både eftermiddags og aftenkaffen. Opskriften er denne – den er hurtig og let at gå til. Og køkkenet dufter noget så lifligt mens kagen bager 🙂

God weekend.

Jette

Til hånd og ånd

 I dag har jeg bagt vaniljekranse. Julens kager er forlængst spist, og det er nu meget rart med lidt let til både eftermiddagskaffen og aftenkaffen, så der måtte gøres noget 🙂

Dejen til vaniljekranse blev lavet i aftes, sat på køl og blev så formet og bagt her til formiddag. Og det er her den lidt specielle overskrift kommer på banen. For mens jeg stod og formede små cirkler af lækker vaniljekransedej – ja så hørte jeg samtidig et foredrag om gudstjenestens fremtid. Det er jo virkelig den digitale tids fordele. 

Der har været afholdt en liturgikonference – on line – og nu kan enhver så gå ind og lytte til de fire oplægsholdere. Det er lidt smart. Men jeg synes sommetider, det kan være lidt svært at sidde stille og kun lytte, så det fungerede ret fint med noget håndens arbejde ved siden af. 

Foredraget handlede i øvrigt om, om gudstjenesten skal tale nutidens sprog, tage nutidens tendenser med ind i kirkerummet og tilpasse sig tidsånden. Eller om gudstjenesten godt må være lidt uforståelig, sin egen, være som den altid har været – sige noget, der ikke siges andre steder. Eller skal gudstjenesten være lidt af det hele. Eller noget helt andet. Det er spændende overvejelser – men kan også godt blive lidt teoretiske. Og så var det fint at kunne kombinere det med at trille stykker til små vaniljekranse 🙂

Resultatet blev ganske fint. 

Jeg har denne gang brugt noget fuldkornsmel – og kun det – så kagerne er lidt  mørke i dejen, og smagen lidt mere af korn. Det er jo altid et spørgsmål, om man godt kan bruge grovmel i fine kager. Jeg synes godt det kan lade sig gøre – men smagen og strukturen bliver naturligt lidt anderledes. 

Men nu har jeg kager til kaffen og lidt til min søde nabo, som snart har fødselsdag. Han er altid en glad testsmager 🙂

God onsdag.

Jette 

Coronatid

 Jeg tror ikke, at det ord findes. Men det giver nu alligevel mening – for tiden nu, og de sidste mange måneder, den har bare været defineret ud fra corona. Når vi tænker på aktiviteter, nedlukninger og manglende fester og sammenkomster, så skyldes det, at tiden er en anden. Det er blevet coronatid.

Coronatid er også tydelig, når jeg holder gudstjeneste for tiden. 30 minutter max – så når gudstjenesten er slut, tjekker jeg tiden på uret i Sakristiet – jo det var under de 30 minutter – så alt var i orden. En underlig måde at planlægge gudstjeneste på. For når vi ellers tænker på Gud,  så er tid ligesom anderledes i hans univers – som det står i Det gamle Testamente:

“Tusind år er i dine øjne

som dagen i går, der er forbi,

som en nattevagt.” (Salmernes bog 90,4)

Så at tænke alt i minutter og timer, det rimer ikke helt med Guds tid og kirketid 🙂

Men coronatid er også tid til at gøre noget af det, vi ikke gør så ofte ellers – fordi vi ikke har tid. Jeg kan se det på mit strikketøj – der er alligevel sket noget hen over efterår og jul.

Jeg er ikke færdig endnu med sjalet med de mange natsværmere– men jeg er på vej. Lige nu mangler der en strikket kant rundt om de to sider. Men jeg synes alligevel, at det godt kan vises nu 🙂 for jeg er faktisk lidt stolt af resultatet indtil nu. 

Sjalet er strikket i ren uld, og det bliver enormt varmt at gå med. Men det er jo også meningen med sjalet. Jeg synes de små snefnug i øverste kant er så fine.

Og ned langs siderne er alle de opklippede masker nu blevet lukket inde, så de slet ikke kan ses 🙂 Jeg synes virkelig Ruth Sørensen, der har skabt den her opskrift, har gjort det så godt. Og det er virkelig sjovt at strikke det.

Der venter timer af strikketid endnu – så det varer noget, før det færdige resultat bliver vist. Men coronatid kan også noget godt. I julen var det puslespilstid – fordybelse og lidt samarbejde. Nu er det strikketid – mens der lyttes til en god og interessant podcast.

God mandag – i coronatid.

Jette

Tid til kage :-)

 Jeg ved fra mig selv, og har også læst, at der bliver bagt mere rundt om i de danske hjem her under corona. 

Det er noget af det kreative man kan gøre, når så meget andet ikke er muligt. Min søn Peter, ringede i går og skulle lige have opskriften på pølsebrød – for så ville han lige bage nogen, mens han alligevel sad og arbejdede hjemmefra. Og en gærdej kan jo fint stå og hæve mens man bruger et par timer mere foran computeren 🙂

Jeg gik en anden vej – og bagte en lækker brownie. Den er nu altid god 🙂 Og ikke særlig vanskelig at lave. Og her, hvor det er blevet koldt, da passer en brownie bare så fint til at hygge sig med foran fjernsynet og en god film. Det er derfor det første stykke af kagen mangler – det blev spist i aftes 🙂

Denne kage er opgraderet med både krydderier og nødder og hvid chokolade på toppen. Inspirationen kommer fra et af de opskrift hæfter, jeg fandt før jul.

Brownie ( 4 pers)

75 gr. mørk chokolade

50 gr. smør

25 gr. sirup

60 gr. sukker

40 gr. mel

30 gr. blandede nødder, grofthakkede

1 tsk. kanel

½ tsk. ingefær

1 stort æg

et nip salt

30 gr. hvid chokolade, groft hakket

Kom smør, chokolade og sirup i en gryde og smelt det sammen ved svag varme. Køler en anelse af. Pisk æg og sukker godt inden chokoladeblandingen kommes i og piskes med. Vend de sidste ingredienser i – undtaget den hvide chokolade. Bland det hele godt sammen og hæld dejen i en form med bagepapir – min var en lille tærteform (16 cm i diameter) Oven på dejen drysses den hakkede hvide chokolade. Bag kagen ved 175 grader ca. 20 minutter.

Denne udgave er virkelig tung og god – den er mest bagt foruden og ret kompakt i midten. Så der spises ikke så store stykker. Men hver bid nydes 🙂

Må du få en dejlig vinterweekend.

Jette

Side 60 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal