diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Lyspunkter

 For hver dag der går i januar, bliver dagene lidt længere – det er dejligt. Om eftermiddagen er det tydeligst, nu kan du fint gå en tur omkring klokken 17.00 og stadig orientere dig uden at have lommelygten med. Det går mod lysere tider.

Et andet lyspunkt er her den første lille buket tulipaner. Den lokale lille Brugs i Millinge gør hvad den kan for at løbe rundt – og som noget nyt er den begyndt at lægge tilbud ud på Facebook. I går var det tulipaner, der kunne hentes i butikken. Og det var altså nok til, at så handlede jeg der i stedet for andre steder. 

Tulipaner lige nu er nok ikke helt bæredygtigt og klimavenligt – men her trumfede min glæde ved tulipaner mine principper. Og jeg vil gerne støtte den lokale Brugs, den er vigtig for området. 

Så nu er det sidste gran kommet ud på komposten og ind er der kommet tulipaner 🙂

Et andet lyspunkt er appelsinmarmelade 🙂 En gang om året får jeg lavet mit eget marmelade af økologiske citroner og appelsiner. Og her i januar er de fine til formålet, og resultatet lyser op med den fineste solgule farve. Det er virkelig en fornøjelse at begynde dagen med et stykke brød med hjemmelavet appelsinmarmelade. Glassene er genbrug og i små størrelser. Nu kommer de i køleskabet og kan holde sig et godt stykke tid.

Det handler om at samle lyspunkter i denne tid – i går var det solen der tittede frem. Den er helt væk i dag.

God onsdag.

Jette 

Et puslespil og grønne grene

 I denne underlige tid, er der tid til at gøre noget, man ikke ellers gør 🙂 Så for første gang i mange, mange år har jeg lagt et puslespil. Og så var det ikke engang mit eget. Mandelgaven juleaften var et puslespil på 1000 brikker – og det blev Peter, der vandt det. Men han efterlod det hos Ole, da ferien var forbi, og så kunne vi lave det færdigt. 

For med så mange brikker, så tager det noget tid at få det lagt. Især når man er helt uerfaren inden for det felt. Men det har været godt at sidde ved og vende brikker og kigge på farver og former og så glædes, når en brik fald på plads 🙂 I weekenden blev det så endelig helt færdigt 🙂 Et fint motiv der emmer af sommer og ferie og fjernere himmelstrøg.

Nu ligger det og fortæller om timers fordybelse – inden det om kort tid bliver pillet fra hinanden igen, og så givet videre til andre, som gerne vil samle det igen. For jeg har det sådan, at et puslespil samles kun en gang, så må der en ny udfordring til. Men om det bliver i denne lock down, ved jeg ikke.

Fridagen i går bød på formiddagskaffe i et lille godt selskab. Og jeg tænkte, at der måtte gerne komme lidt grønt fra haven på bordet. Men det er ikke tid for mange blomster lige nu. Men små grønne grene kan nu også noget. Og de små Kähler vaser, som vi fik i bryllupsgave, de er perfekte til små opstillinger. Så på en regnvåd og grå mandag, da skabte de grønne grene lidt håb om lysere tider. 

Og hvor jeg glæder mig til forår – det er jeg vist ikke ene om 🙂

God tirsdag.

Jette 

Fredags glimt

Så er vi en uge inde i det nye år. Det er dejligt at årstallet er skiftet, men det føles nu alligevel lidt som at fortsætte i samme spor, som det vi forlod. Restriktioner er for alvor en medspiller i hverdagen. 

Men der er også andet – ikke mindst er det blevet lidt vinter. Og det er nu helt perfekt at have vinter i januar. Jeg er hos Ole i Jylland, og her er der hvidt udenfor – ikke helt vildt meget, men nok til at skabe fornemmelsen af vinter.  

“Det er hvidt herude ..” titlen på St. St. Blichers gamle sang dukker op i erindringen. Det er efterhånden sjældent man kan synge den, hvor der også er hvidt derude 🙂 Hyggeligt og fint ser det ud.

Mit lille strikkeprojekt – et hundedække til Alba – er blevet færdigt. Og Alba stod fint som model – et kort øjeblik 🙂 Jeg ved ikke om Alba synes, det var så nødvendigt med en lille overfrakke 🙂 Men hun tog det meget pænt. 

Modellen er dog ikke så god igen – den er for lang og glider let ned til en af siderne. Men som et første forsøg er jeg godt tilfreds. Og den hvide hund er blevet lidt lettere at se i sneen.

I dag skal der også skrives en prædiken – vi må holde gudstjeneste igen. Lidt ubegribeligt, men vi har gennemgået alle restriktioner, så det er sikkert nok at komme i kirke igen.

God weekend.

Jette

At savne møder

 Tænk at man kan komme dertil 🙂 at savne at skulle holde møde – næsten uanset, hvad mødets dagsorden så ellers ville være. Men det er der, jeg er ved at være.

Personalet mødes i morgen – med stor afstand – konfirmandstuen kan godt rumme os fire personer 🙂 Men at mødes er næsten forbundet med følelsen af, at vi skulle lade være. Det er en vanskelig tid at navigere i. 

I går bagte jeg Napoleonshatte – bare fordi jeg kunne 🙂 Jeg havde noget marcipan tilbage fra julen, det kunne fint komme i de små hatte. Og så havde jeg jo en god kage til min aftenkaffe. Og så tror jeg  naboen får et par stykker – og personalet får dem nok også serveret 🙂

Samtidig fik jeg taget en julegave i brug. Peter, min søn, havde været ude på egen hånd og fundet en smart rulle. Den er helt rund, uden håndtag, men har til gengæld nogle tykke elastikker i forskellig tykkelse, som man kan sætte på. Så kan du rulle en dej ud, så hele dejen får samme tykkelse – det er nu ingen dum ide 🙂 Så i aftes blev min mørdej rullet ud i præcis 4 mm tykkelse. 

Nu har jeg jo klaret mig i knap 60 år uden sådan en fin rulle – men den er nu meget sjov, og god. Den vejede tilpas til, at den var god at bruge.

Dagen i dag er grå med snefnug i luften. Det er over frysepunktet, så de forsvinder snart igen – men det er nu okay at have vinter i januar.

God onsdag.

Jette

Hverdag 2021

 Velkommen hverdag 🙂 Det er helt ok, at nå hertil. Men det har været en underlig jul og nytår på mange måder. Og det er ikke mindre underligt lige nu. I kirkeverdenen holder vi igen vejret og ser, hvad dagen bringer af ændringer. Det sker ofte her – og tit i sidste øjeblik – men sådan er det givetvis også inden for andre faggrupper. Så jeg er næppe ene om at glæde mig til sol og sommer og hvidvin på terrassen 🙂 Skrevet mens der kommer hvidt ud af himlen.

I går blev tilbragt i sommerhus – der var fyret godt op i den lille brændeovn – så vi holdt fint varmen. Men der er også behov for at komme ud – så Ole, Alba og jeg tog i Svanninge Bjerge. En dejligt sted med kuperet terræn, skov og åbne steder og øverst oppe en god udsigt. 126 meter over havet. Den solide sten forkynder, at der ikke må tændes ild i en radius af 9 alen rundt om stenen 🙂 

Det brune på stenens top er tre store kogler, jeg fandt på turen. Jeg har næsten altid kogler med hjem, når jeg går en tur i en skov. De gemmes, enten til jul eller bruges til optænding i brændeovnen. Uanset hvad, så er de dekorative at kigge på. 

Og så er jeg begyndt på et lille bitte strikkeprojekt 🙂 Et lille hundedække til Alba. Jeg ved ikke om hun vil synes om det – og måske er det heller ikke nødvendigt. Men nu forsøger jeg at strikke et lille tæppe, som kan varme hendes ryg, når hun er med på tur. For hun vil altid gerne med på tur – de små ben piler afsted og hun nyder at være med.

Tilbage til hverdagen – det er helt i orden. Det meste af julepynten er kommet tilbage i kasserne og er stillet på plads med et på gensyn til december 🙂

God mandag.

Jette

Godt nytår – velkommen 2021

 Så nåede vi den sidste dag i 2020. Det er altså helt i orden med mig 🙂 Jeg håber virkelig på et bedre 2021. Det er slet ikke fordi der er sket de store ting i mit eget liv i 2020 – men hele corona situationen er bare så trættende og begrænsende. Så jeg glæder mig til lidt mere af alting i det kommende år 🙂

Og i dag er vejret meget passende – sådan i lighed med året – vådt og gråt! Solen er igen gemt bag tykke lag af tunge skyer.

Men lad det nu være – i aften byder vi velkommen til det nye år. Lige nu har jeg blandede nødder i ovnen, som ristes og siden skal nydes til Dronningens nytårstale. 

Og som det sig hør og bør på denne tid af året – så ses tilbage. Og Instagram har en meget fin funktion, hvor man kan samle de ni mest likede billeder. Det har jeg også forsøgt 🙂 Og gjorde det faktisk også sidste år – her ses billedet fra 2019

Og se lige – det er kun blomster, der er på alle billederne 🙂 Det er lidt sjovt for en, som ikke gør særlig meget i blomster. Men nok netop i år, da har det været fint at kunne gå en tur i haven og plukke, hvad der nu var på det pågældende tidspunkt. Og møder har der ikke været mange af – og det var jo ofte der, jeg plejede at bage kager til. Du kan se et enkelt eksempel her.

Jeg vil slutte året med et vers fra salmen vi også skal høre/synge i aften: 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her. (Den danske Salmebog 712,1)


Jeg vil ønske, at 2021 må blive både oplivende og oplysende – og fyldt med glæde og fest – det kan vi alle godt bruge!

Godt nytår! Og tak fordi du læser med.

Kærlig hilsen

Jette 

Glædelig jul

 Jeg ved godt, at det er lidt tidligt at ønske dig, der læser med en glædelig jul – men ikke desto mindre er det det jeg gør i dag 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul, med fred og ro, og velsignede stunder sammen med dine nærmeste.

Intet er som det plejer i år. Lige nu står vi i folkekirken og holder vejret – for bliver der gudstjenester hen over julen, eller ændrer corona ved den virkelighed. Uanset hvad, så er det hele underligt.

Det er juleevangeliet heldigvis ikke – det lyder fortsat, som det har gjort i århundreder og giver os ord og billeder i overflod – ord og billeder, vi kan reflektere over og som kan give glæde og håb. Det er ord, som slet ikke er så almindelige i hverdagssproget – men julen er fyldt med dem: Engle og hyrder, barnet i krybben, det skrøbelige og sårbare. Lovsang og ære, glæden over Frelserens komme til jord. Det er alle sammen ord, der ikke rimer på hverdagens ord om omstillingsparathed, effektivitet og vækst. Men det er ord, der rimer på Guds komme til os mennesker. Som en har skrevet om det: 

 “Det er ord, som kan bære et skrøbeligt menneskeliv. For da Gud bestemte sig for at blive et menneske – ja, ikke et voksent menneske med gode armmuskler og et agilt forhold til arbejdet – men det mest sårbare og udsatte af alt, nemlig et spædbarn – så gjorde han det for at komme til alle os, der ikke nødvendigvis har helt styr på tilværelsen.” Så langt citat. 

Jeg tror det er derfor, at vi holder så meget af julen. Den sætter varme, nærhed og omsorg på dagsordenen. Og jeg tror, de fleste af os oplever det her i december – fysisk varme stuer, at være nær hos dem, vi holder af, og selv viser og sender vi venlige tanker til mennesker omkring os. Og haver fyldt med lys og stuer pyntet med engle, gran og hjerter – det er da kun til at glædes over.

Jeg håber du får en skøn jul – helt anderledes end den plejer – og så alligevel med samme budskab:

“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul.

Kærlig hilsen

Jette 

Lakridskiks

 Jeg ser mere fjernsyn i denne tid – helt naturligt, for der er ikke så meget at løbe til om aftenen. Men det er nu helt ok – og jeg hygger mig med det. Og ind imellem får jeg lige set noget, der så må afprøves i køkkenet.

Sådan er det med disse små lakridskiks. Det var Mette Blomsterberg, der bagte dem, og brugte dem som bund for en krabbesalat. Jeg synes nu kiksene fint kan bruges til andet – lidt søde og med let smag af lakrids, det er næsten som en småkage. Og fotograferet i et solglimt gør dem kun endnu bedre 🙂

Jeg har halveret opskriften.

Lakridskiks (ca. 30 stk.)

50 gr. farin

½ tsk. lakridspulver

et nip salt

50 gr. mandelmel

125 gr. mel (evt. lidt groft)

½ tsk. bagepulver (det glemte jeg :-))

100 gr. smør

1 æggeblomme

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland det godt. Tilsæt smør og smuldr det og saml så dejen med æggeblommen. Dejen samles let, rulles til en rund pølse og sættes på køl mindst en time. Skæres ud i skiver (ca. 5 mm) og bager ved 170 grader ca. 8 minutter – til de er let lyse.

Køler af og kommes i en dåse, hvor de kan holde sig noget tid. Jeg synes ikke lakridssmagen er særlig tydelig – men det kan også skyldes, at mit lakridspulver havde nogle år på bagen 🙂

På en smuk decemberdag

Jette 

Tredje søndag i advent og Lucia

 I år faldt Luciadag og tredje søndag i advent sammen. Det fik jeg nu ikke gjort noget særligt ud af – ud over at jeg fik bagt små luciabrød.

Lucia brød indeholder safran. Et lidt specielt krydderi med en egen duft og smag. Luciabrød er næsten det eneste jeg bruger de fine små tråde til. De kan også bruges i en paella, men det er sjældent jeg laver den ret. 

Jeg måtte på jagt efter safran. Jeg fandt det eksklusive krydderi i en meget fin beholder – med guldtråd, korkprop og emblem 🙂 Og selv om det er godt forseglet, så dufter det igennem – så da Oles hund, Alba, var alene hjemme, så havde hun fisket det lille glas frem – men heldigvis var det ikke lykkedes hende, at få låget af 🙂 De små tråde er lige lovlig dyre som dyrefoder 🙂

Vaniljekransene blev også bagt – og de bliver nydt til en god kop kaffe hen af vejen.

Selv om intet er som det plejer i denne december, så bliver der også stille og roligt pyntet op i kirkerne. I går var der kommet lys i vinduerne. Super enkelt men enormt stemningsfuldt på en grå morgen. Billedet yder det ikke helt retfærdighed. Her gælder som meget andet i livet – at virkeligheden overgår det computeren viser 🙂

God mandag.

Jette  

Fredags glimt

 Jeg ved ikke, hvordan du har det – men jeg synes lidt, at jeg går inde i min egen verden. Er meget hjemme, sidder på kontoret og den kirkelige 3,aktivitet begrænser sig mest til kirkelige handlinger og gudstjenester. Der er aflysninger på stribe.

I går blev det Middelfart, der kom med i de skærpede restriktioner, så mine konfirmander og deres planlagte juleafslutningsgudstjeneste blev med et strøget af kalenderen. Og i forvejen er der ikke megen advent og jule aktivitet i sognet – så det er bare mærkeligt. 

Men lysene er her. En tidlig morgen i kirken, der lyser selv få og små lys meget op. På altertavlen står øverst oppe: “Jeg er verdens lys” Netop det billede bliver tydeligt her. At med Jesus kom der lys i mørket. 

Ugen har budt på tid til refleksion over 25 år på samme sted. Jeg fik blandt andet den boggave, som ikke nåede frem til i søndags. Den er fra personalet – og uden de vidste det – stod netop Anders Aggers bog på min ønskeliste til jul. Men det viser vist også bare, at personalet kender mig ret godt 🙂 

Bogen indeholder 20 unikke kærlighedshistorier – fra det virkelige liv og fortalt med personernes egne ord og Anders Aggers sproglige fine kommentarer. Jeg glæder mig til at læse videre – har kun nået de første to historier.

Julen bliver på alle måder anderledes i år. Men selv om vi ikke skal ses så mange, så synes jeg alligevel, at vi skal gøre noget af det, vi plejer. Og her er det at bage lidt småkager. Så i aftes blev der lavet en ny portion vaniljekransedej. De bliver bagt i weekenden. Den første portion, jeg bagte – den er blevet spist 🙂

I kirken har graveren travlt med at pynte op til jul. Der er blevet lavet ret mange dekorationer, og i våbenhuset er der kommet denne lille fine gren med små hjerter på. Så enkelt og så fint.

Vi nærmer os tredje søndag i advent – og selv om vi ikke synger så meget sammen, så dukker salmer alligevel op i hovedet. Adventssalmer, der også tager os gennem kirkeåret.

“Det tredje lys har intet øje set,

det lyser gennem hjertesorgen

og melder, det umulige er sket

det tredje lys er påskemorgen.” (Den danske Salmebog 87,3)

God weekend og glædelig tredje søndag i advent.

Jette

Side 61 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal