bagning med budget mm.

5 år – det er nu gået hen i ret stor ubemærkethed 🙂 Men her på min fridag, har jeg sat mig og tænkt lidt tilbage på mine 5 år som blogger. Det er dog en årrække, og et hurtigt tilbageblik viser også, at der er sket meget i de år. Også langt mere end jeg havde nogen ide om, da jeg begyndte at skrive første gange den 4. november 2013

Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om, hvad jeg egentlig ville med denne blog. Jeg havde en ide om, at det skulle handle om at bage. Men det kom ikke helt til at holde stik. Og godt for det. Jeg holder meget af at skrive om meget andet end brød og kager – bloggen er blevet mere en dagbog og et sted for refleksioner om stort og småt.

Og mit liv har da også budt på meget andet end kage de sidste 5 år – begge mine forældre er døde, børnene er for alvor flyttet hjemmefra, jeg er blevet gift og har bygget sommerhus.

Jeg er et sted lige nu, hvor jeg er ved at finde ud af, hvilken retning skal mit liv gå i. Hvad skal fylde mere, hvordan vil jeg bruge min tid og hvor er jeg om 5 år? Det er umuligt at kigge ind i krystalkuglen og få et svar – men det er nu gode spørgsmål at stille sig selv, uanset om ens blog fylder år eller ej 🙂

Hvad der skal fylde mere – det er lidt elastisk, og som præst ved jeg jo ikke helt, hvordan ens uge bliver. Jeg er glad for mit kontor herhjemme, men har også opdaget, at det er virkelig vigtigt at komme uden for det rum – både ud i haven, men mindst lige så meget ud i “virkeligeheden”. For nu, hvor jeg er eneste person i den store præstegård, så er der behov for oplevelser og samtaler med andre end hund, høns og kat!

Hvordan bruge min tid? Erhvervsmand og filosof Morten Albæk har netop udgivet bogen “Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv” Han gør op med tanken om at dele sit liv i arbejde, fritid og familietid – og flere tider. Nej, siger han, det hele hører sammen, og det er vigtigt at det giver mening. Hele vejen rundt. Det synes jeg lyder interessant – og vil bruge noget tid på at overveje – giver det mening, det jeg gør her? Det er et kæmpe emne, og kan slet ikke beskrives med tre linjer – men blot nævnt som en tanke. 

Og hvor er jeg om 5 år? Det ved jeg ikke 🙂 Ikke præcist i hvert fald. Men jeg ved, at mit arbejdsliv til den tid vil se anderledes ud.

Ja, det blev jo mest om fremtiden – her er 5 glimt fra 5 spændende år som blogger 🙂

Nu som grundejer Sommeren 2015 blev her hvor jeg fandt og købte sommerhusgrunden, og dermed begyndte et helt nyt kapitel i mit liv 🙂

Et nyt kapitel begyndte også i 2016 – jeg blev gift med Ole. Og havde en skøn bryllupsdag med fest i haven og hjemmebagt bryllupskage og masser af macarons.

2017 var et byggeår. Virkelig en oplevelse! Udfordrende og lærerig, og med et skønt resultat. Det er blevet et lille funktionelt hus – helt som jeg havde drømt om. Du kan se en lille video om huset her

Og så når vi 2018. Året, hvor jeg for første gang i mit liv forstuvede noget – nemlig min ankel. Heldigvis er den nu tilbage i gammel form 🙂 Og her er et glimt fra en ret almindelig dag på mit kontor 🙂

Den lille billedkavalkade afslører tydeligt, at bagning stadig er en del af bloggen, men bestemt ikke den mest iøjnefaldende 🙂

Men tusind tak fordi du alligevel læser med – det gør det hele meget sjovere at skrive 🙂

God mandag.

Jette

Det var en del af planen, da Peter holdt fødselsdag i sidste uge, at vi også skulle besøge Aros. Vi nåede det, men tiden var knap.

Heldigvis er der mulighed for at købe årskort med rabat, når man har været inde på Aros. Så det skal der helt sikkert købes 🙂

For det er bare et skønt hus at gå rundt i. Fascinerende arkitektur, skønne rum og spændende – og provokerende – udstillinger.

Sidst jeg var på Aros var med mine konfirmander – en virkelig god tur, som jeg ved de stadig kan huske.

Vi så den store dreng – han er altid et besøg værd. Imponerende godt lavet, med utrolige detaljer.

Målet var denne gang at se “Helte og heltinder”. Det levede også op til forventningerne – så meget, at indtrykket fik sit eget afsnit i min prædiken i går:

Vi så masser af malerier, der var malet af
en kvindelig kunstner Agnes Slott-Møller, som levede i slutningen af 1800
tallet. Vi gik gennem smukke sale med billeder af Dronning Dagmar, Niels
Ebbesen, Margrethe den første og mange andre store og prominente
personligheder. Mennesker, som alle har haft stor betydning i historien.

Men efter at have set dem, så
sluttede udstillingen med, at vi, der var på besøg, selv kunne tegne vores helt
eller heltinde. På et hvidt papir i mandshøjde, kunne man tegne omridset af sig
selv, og så tegne eller skrive om sin helt. Jeg fik nu ikke lavet noget billede
– men det var da tankevækkende, sådan selv at kunne beskrive eller male sin
helt eller heltinde. For jeg var faktisk i tvivl om, hvem det er! Når jeg ikke
lige havde en i tankerne, tror jeg, at det er fordi jeg begynder at tænke alt
for meget over, hvem det nu kan være. Tænke på for og imod, hvad skal
vedkommende stå for, hvilke værdier skal repræsenteres, hvilken holdning skal
træde tydeligst frem osv.

I det lys, kan det godt være lidt
tankevækkende, at Jesus griber et barn og sætter det midt i disciplenes kreds –
se, det er det største i Guds rige. Det har vi godt af alt blive mindet om. At
det umiddelbare, det tillidsfulde, det kærlige, det uegennyttige – det er
helteværdier i Guds rige.

Vi så også en anden udstilling. Jeg blev enormt overrasket, da jeg så denne skulpturelle opstilling:

Mest fordi jeg kender den fra et hæfte, som handler om vielse og bryllup 🙂 Og jeg har altid syntes, det var lidt voldsomt og svært helt at forstå.

Det hjalp forklaringen her på. Kærligheden bærer langt – giver styrken til at fortsætte og tage næste skridt.

Vi nåede også op i regnbuen. Den er fascinerende – men faktisk mest fascinerende at se udefra. Den lyser virkelig op og kan ses fra utrolig mange steder i Århus.

Du fornemmer sikkert, at jeg synes godt om stedet 🙂 Det er rart ind i mellem at se og opleve noget helt andet end blæst og store marker 🙂 Selv om det jo altid er dejligt at komme hjem igen.

God mandag.

Jette