diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Den glutenfri engelske julekage

For noget tid siden bagte jeg den engelske julekage. Det er en kage, der gerne skal bages i god tid og så stå og trække og samle smag.

I år forsøgte jeg mig med en glutenfri udgave, så jeg har været spændt på, hvordan den smagte og fungerede. Og den blev god!

Nu er den blevet overtrukket med marcipan og pyntet med små stjerner og drysset med guldstøv – så er det bare om at nyde den.

Der er stadig så lang tid til jul, at det kan godt nåes endnu, hvis du har lyst til at forsøge med denne udgave.

Julekagen har været gemt i køleskabet nogle uger, så det var spændende at pakke den ud igen. Den havde det godt 🙂 Så inden den blev overtrukket med overtræksmarcipan, blev der fordelt et tyndt lag abrikosmarmelade ovenpå og rundt om. Så marcipanen havde noget at binde til.

Og så er det ellers blot om at slippe fantasien løs og pynte kagen. Jeg fik købt en lille ny stjerneudstikker på Kreative dage, den kom i brug og gav fine små stjerner.

Kagen består mest tørret frugt i selskab med spiritus – her rom – og det smager bare godt.

Kagen er blevet delt 🙂 Og min søster fik den ene halvdel – som tak for, at Diva kunne blive passet, mens jeg var til mødregruppejubilæum.

Jeg glæder mig til hen over december at spise lidt af den engelske julekage. For den er virkelig indbegrebet af juletradition og stemning fra min barndom.

Og som det hedder i en julesang:

“Rør blot ikke ved min gamle jul”

Der er nok noget om det 🙂

På endnu en kold novemberdag.

Jette

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg – for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke – synes jeg.

Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? – er det godt nok? – og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave – så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med – også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.

Men at købe dimser, for bare at købe noget – det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få 🙂

Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd – og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.

Og her kommer silkehønsene på banen – de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.

Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.

Men jeg sidder alligevel med tanken – hvad tænker modtageren? “Er det bare genbrugspapir, det her?” Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?

Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven – hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar – jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.

Jette

Mødregruppens 25 års jubilæum

25 års venskab – opstået ved en tilfældighed, grundet at vi var 4 mødre, der havde født inden for samme periode. Vi blev sat sammen af sundhedsplejersken, og så måtte vi jo se, hvad det ville blive til. For to af os var det tredje barn, for en var det andet barn og den sidste – det var hendes første. Hun følte vist, det var lidt op af bakke, for der blev ikke talt ret meget om børn. Det havde vi jo ligesom prøvet før. Men hun faldt godt ind – i hak med os andre, og siden er vi så mødtes flere gange om året, og det er super hyggeligt.

I går fejrede vi 25 års jubilæum. I et skønt sommerhus på Fanø. Sammen med de 4 mænd – som ikke kender hinanden helt så godt, men de hygger sig alligevel 🙂

På vej til Fanø – en smuk skumring fredag eftermiddag. Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, men der er noget helt særligt ved at man skal sejle for at komme på besøg 🙂

Der var helt roligt vand. Og kold luft på vej, den klare himmel gjorde, at varmen forsvandt op. Til gengæld så vi både mælkevejen, Karlsvognen og Orions bælte. Og en halvmåne, der spejlede sig i Vesterhavet.

Jeg havde lovet at bage kage 🙂 Den blev færdig – og jeg blev egentlig godt tilfreds 🙂

En festlig kage med fyld af havens bær og bagt med silkehønsenes æg. Det bliver da ikke meget mere lokalt. Indholdet er som i den lille kage her, og chokoladebunden i midten, er der opskrift på her.

De fire unge mennesker, som det hele handlede om, var ikke selv tilstede. Men vi er glade for at være deres mødre. Der blev taget og sendt billeder af kagen, og de søde unge mennesker skrev søde hilsner retur. Det var da dejligt 🙂

Der er lidt kage tilbage, det bliver spist i løbet af weekenden, er jeg helt sikker på 🙂

Min lille værtindegave var til dels hjemmelavet – det skriver jeg lidt mere om på mandag. For jeg har gjort mig nogle tanker om hjemmelavet, genbrug og forbrug.

Det blev et så fint jubilæum – med masser af snak om tiden, der er gået. Men også om, hvor er vi nu i vore liv – og en helt masse mere, som jeg faktisk ikke helt kan huske i dag 🙂 Men glad og taknemmelig – det er jeg. Skønne mennesker at være sammen med, det er en gave.

God weekend.

Jette

Lagkagebund med chokolade

Det er i morgen, at mødregruppen mødes på Fanø til 25 års jubilæum. Det kan kun blive super hyggeligt. 25 år er faktisk ret lang tid at have kendt hinanden og fulgt med i stort og småt i hver vore liv.

Så snakken går – uden tvivl – og så skal der nydes noget lækker mad. Jeg har, som jeg fortalte om her, lovet at medbringe en lagkage. Og det gør jeg med stor glæde.

En lagkage har flere bunde, og de er nok det mest uinteressante at skrive om, men de er ret vigtige for smagen og oplevelsen af kagen.

Heldigvis kan bunde varieres, og her kommer et bud på en lagkagebund med chokolade.

Lagkagebund med chokolade (1 stk.)

2 mindre æg

110 gr. sukker

30 gr. smeltet smør

2 spsk. creme fraiche

120 gr. mel

1 lille tsk. bagepulver

2 spsk. kakao

1 spsk. kaffe

50 gr. hakket chokolade

Pisk æg og sukker godt og luftigt. Tilsæt det smeltede afkølede smør og pisk let. Vend de øvrige ingredienser i og bland det hele godt. Kom dejen i en springform (ca. 20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175 grader ca. 20 minutter – tjek med en tandstik om kagen er bagt.

Lagkagebunden køler af i formen.

Jeg skærer lidt af toppen af kagen, for at få den nogenlunde jævn og lige høj. Det overskydende kage bliver til skønne romkugler.

At tage billeder af en lagkagebund er ret umuligt 🙂 Det bliver aldrig interessant eller spændende. Men når det hele bliver lagt sammen og spiller sammen, så er det en anden sag. Det kommer der et billede af i morgen 🙂

På en smuk november dag.

Jette

ps. Hvis du tænker på, hvad minikonfirmanderne sagde til frøkiks og grissini – så var de ovenud tilfredse. En spurgte endda efter opskriften 🙂

Grissini til minikonfirmander

I dag bliver kirken igen fyldt med meget livlige minikonfirmander. De kommer direkte fra skole, så det er velkomment med lidt at spise og drikke, når de kommer her.

Første gang fik de banankage, og sidste uge nybagte boller. Men i dag prøver jeg noget andet. Nemlig frøkiks og grissini. Jeg er virkelig spændt på, om det overhovedet falder i deres smag.

Men tænker, at jeg nok hellere må bage en traditionel kage i næste uge 🙂

Opskriften på grissini er her. Men jeg valgte at rulle dejen ud og smøre lidt pesto på dejen, folde den sammen, skære smalle strimler og så sno dem, inden de blev bagt.

De små grissinier er tørre og sprøde og smager ikke af så meget, men det anes, at der er pesto inden i 🙂 Særlig kønne er de ikke, men mon ikke det går alligevel ? Ellers er der helt sikkert klar besked fra de små smagsdommere senere i dag 🙂

Som det anes på billedet, så er det Fadervor der er emnet i dag. En gammel bøn, og helt central – og vigtig at få lært. Det er noget af det, jeg har erfaret gennem de mange år som præst – at mange kan den, men lige så vigtigt, at den skaber et helt særligt fællesskab, når Fadervor bedes sammen.

At bede Fadervor eller en hvilken som helst anden bøn, er jo at skabe rum for Gud og os – i nutiden. Midt i vores verden. En særlig mulighed og en unik gave, som vi har fået.

Et af mine mål med minikonfirmandundervisningen er netop at de får lært Fadervor udenad – vi er på vej 🙂

God onsdag.

Jette

Brød og kiks

Når ens blog har haft 5 års jubilæum 🙂 så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

“Og efter vinter kommer vår,

med sommer, korn og kærne.”

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul – og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør – og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde – for eksempel 🙂 Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks 🙂

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet – de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen – de får små frøkiks! Og tynde grissinier

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden – at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner – og smager rigtig godt 🙂

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december – jeg er snart klar 🙂

God tirsdag.

Jette

Regnvejrsdag i november

I går, søndag, havde jeg hørt i vejrudsigten, at det ville blive solskin og godt vejr at gå en tur i 🙂 Så det var planen. Men et er forudsigelser, noget andet virkeligheden.

Det regnede! Og ret meget, især, når regntøjet ikke var kommet med på tur. Målet var Karlsgårde sø – en kunstig anlagt sø, som havde leveret vand til et vandkraftværk. En lidt spændende historie, og faktisk er det kun to år siden at kraftværket endeligt blev lukket ned – efter næsten at have været i brug i 100 år.

Søen fortæller også om fortidens forurening – fortid er her i min tid – i 70’erne. Kviksølvudledning blandt andet.

Jeg er glad for, at der er komme nogle strengere regler omkring udledning af det ene og det andet. Men er jo også vokset op med et mosehul i nærheden, hvor alt det, man ikke lige vidste hvad man skulle gøre ved – det blev dumpet derned. Så jeg er en af dem, der er en virkelig stor fortaler for vor tids genbrugspladser! Der er virkelig ikke nogen undskyldning for ikke at få afleveret sit affald korrekt.

Vi nåede ikke rundt om søen, det må blive en anden gang.

Regnvejrsdag i november er også titlen på Pia Raugs dejlige sang fra 1978 – om at male dagene i forskellige farver. Og hver farve med sin pointe – lytte til Vivaldis toner, strege ud og sætte kryds og leve i det nu, der gælder.

Så nu er det tid til en tur udenfor – det er blevet mandag og tørvejr 🙂

God mandag.

Jette

Fredag fridags glimt

Jeg har fri i weekenden og fik mulighed for også at tage fri i dag – så det føles som en lille mini-ferie, når jeg tæller mandag med 🙂

Der er tid til at læse lidt – en opskrift på svampepostej til i morgen aften, Mortens aften. Filosofiske tanker om Ét liv. Én tid. Ét menneske. Jeg har skrevet lidt om bogen her. Og så er Kristelig Dagblad, min avis i weekenden. Den giver altid anledning til lidt eftertanke og nye vinkler.

Frokosten i dag spises sammen med min søster og svoger – og jeg medbringer denne salat. Rødkål, hvidkål, edamemebønner og æbler blandet med en peanutbutterdressing. Idéen er fundet her på nettet, og så tilpasset mit køkken.

I næste weekend mødes mødregruppen, og jeg er i gang med at finde opskriften på den kage, jeg vil medbringe 🙂 Og her er den i lille udgave.

Jeg bagte valnøddebunde forleden, og siden en chokoladebund – og nu var tiden kommet til at samle min prøvelagkage. Det er mikro udgaven, men er nu blevet meget vellykket alligevel, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Udgangspunktet er valnøddebunden her og en bærmousse som denne. Siden er et bånd af overtræksmarcipan og på toppen en chokoladeganache.

Nu kommer kagen med vest på senere i dag, og så vil jeg nyde et stykke kage i godt selskab 🙂

Må du få en dejlig efterårsweekend.

Jette

Til foredrag med Jacob Haugaard

Til foredrag – ja det er vist lidt en tilsnigelse at kalde arrangementet for et fordrag. I hvert fald var aftenen ikke et foredrag i traditionel forstand. Men det var underholdende og interessant, og gav et indblik i et menneskes historie, som var ganske særlig.

Jeg har lige konsulteret Wikipedia, og der forklares et foredrag som en mundtlig præsentation af et emne. Og et causeri er en fremlæggelse af noget i en let, underholdende og som regel meget personlig stil. Og det passer perfekt på i aftes 🙂

Forsamlingshuset var fyldt til sidste plads – langt de fleste kendte hinanden i forvejen. For sådan er det i et meget lille samfund, da støtter man og bakker op om lokale initiativer. Som oftest. Og da især når det var en så spændende person som Jacob Haugaard.

Hans tilværelse har været rutschebane ture med højdepunkter og lavpunkter – og man må virkelig respektere og beundre ham for, at han stadig står solidt på sine fødder.

Det var historien om de første mange skoleår at stå udenfor døren, fordi han talte for meget. Omkring druk og stoffer – indtil konen smed ham ud, og han gik i behandling. Familien blev samlet, og han blev til alles store overraskelse valgt til folketinget. Det højeste embede i Danmark, som han sagde. Der var langt fra blomsterkummen i Århus til entreen på de bonede gulve og audiens hos dronningen.

Hans største drøm var at blive berømt og lave et hit – begge dele er lykkedes for ham. “Det hammer hammer fedt” – den melodi er der blevet skrevet mange festsange over. Og berømt – og kendt – jo det er han også. I vores tid meget for sit store engagement i Grøn koncert og muskelsvindfonden. Den står naturligt hans hjerte nær, da hans egen søn døde af netop den sygdom for år tilbage.

Foredrag eller ej – man sidder tilbage med fornemmelsen af at have mødt et ægte og ærligt menneske. En person der vil livet og plæderer for ikke at tage alting for tungt og alvorligt. Som han sagde om mange af hans sangtekster – det er virkelig noget værre vrøvl, men det rimer!

Det var en hyggelig aften – med masser af grin og god stemning. Og så er det jo bare altid godt at opleve noget andet 🙂

God onsdag.

Jette

Valnøddelagkagebund

Jeg er blevet begavet med valnødder – og det er dejligt 🙂 Og inden længe skal jeg lave en lagkage til mødregruppen i anledning af, at vi har 25 års jubilæum – eller næsten en slags sølvbryllup.

Kagen kommer der mere om, men her er første udkast til en bund i kagen. En lagkagebund med valnødder, hvor der er mere fylde i end hvis det blot havde været en marengsbund med nødder.

Opskriften her er mikro 🙂 Når jeg laver selve kagen kommer opskrifter i lidt større mål.

Valnøddelagkagebund

1 æg

40 gr. sukker

20 gr. finthakkede valnødder

35 gr. mel

1/3 tsk. bagepulver

15 gr. smeltet smør

Pisk æg og sukker grundigt, jo luftigere jo bedre 🙂 Pisk det afkølede, smeltede smør i og vend dernæst de øvrige ingredienser i – sigt gerne melet, så klumper undgås.

Kom dejen i en springform ( 12 cm i diameter) med bagepapir i bunden og bag kagen ca. 25 minutter ved 180 grader. Køler af i formen og kan derefter deles i to dele.

Og så lige et enkelt glimt fra haven – jeg er blevet lidt bidt af at lave små opstillinger, så her er næste bud.

Igen med meget fundet i haven og i garagen. Julerose og hyacinter er dog nye, men kan jo siden få nyt liv i haven her eller ved sommerhuset. Den fine betonkogle er købt hos Karen. Den holder jeg meget af.

God tirsdag.

Jette

Side 104 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal