bagning med budget mm.

Så er det snart et halvt år siden, at jeg konfirmerede godt 30 søde konfirmander. Når der er sagt farvel til dem, kommer hele sommeren, hvor det er andre ting, der fylder i præstens hverdag. Inklusiv lidt mere ro og ikke så mange navne at holde styr på 🙂

Men nu er tiden kommet til, at de nye hold begynder. Tirsdag og torsdag morgen vil der de næste mange uger dukke mere eller mindre morgenfriske konfirmander op. Og første gang er i morgen – og det er altid spændende at møde dem. Nogle har jeg mødt som minikonfirmander, andre var med til introgudstjeneste – men det er først nu, at der virkelig kommer navne og hoveder på de forskellige unge mennesker.

I år har jeg indkøbt undervisningsmateriale! I mange år har jeg selv tilrettelagt forløbet, men der er kommet et nyt materiale på gaden, som jeg synes ser interessant ud – så det prøver jeg i år.

Og første gang til præst tager udgangspunkt i konfirmanderne selv. Hvem de er, forældre og søskende, livret og bedste bog – og hvis de skulle spørge Gud om noget – hvad ville det så være? Ja, så er vi vist ved at være i gang. Og har fra dag et fået trukket en linje fra himmel til jord, fra kristendom til konfirmand.

Derudover er de alle blevet bedt om at tage en ting med hjemmefra, som siger dem noget om kristendom. Det glæder jeg mig til at se og høre deres ord til.

Og har været rundt i præstegården, for at finde lidt, der siger mig noget om kristendom – alene ved  at jeg ser på det 🙂 Her nogle få, men der er jo mange flere. Men lidt interessant, så knytter der sig lige så mange historier til – hvor kommer tingene fra, hvem har jeg fået dem af, hvem har lavet dem. Det er faktisk lidt tankevækkende at gå rundt og kigge på ens ting – med den vinkel på. Hvad fortæller tingen ?

Jeg glæder mig til at se, hvad de unge mennesker tager med i morgen 🙂

God mandag.

Jette

Det er den fornemmelse, jeg sidder med i dag. I aftes holdt vi fyraftenskirke, med gudstjeneste, græskarhoveder og hokkaidosuppe. Jeg har fortalt om det🙂

Og så lykkedes det bare ikke. Jo, på den ene side – alt var klar. Kirken var pyntet, organisten spillede smukt, temaet var slået an, græskarene klar til brug, og der var suppe i litervis. Så på den måde lykkedes det godt nok.

Men der var ikke rigtig nogen at dele det hele med. Og så føles det altså lidt tomt sådan bagefter. Det blev til en super hyggelig spiseklub for menighedsråd og personale. Og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med! – Men det var dog ikke helt det, der var meningen med at lave en anderledes gudstjeneste på et andet tidspunkt end søndag formiddag, og med mulighed for både at bruge ens kreative evner og få aftensmad på samme tid.

Så nu efter rationaliseres og analyseres. For den vej, vi fulgte her, var ikke særlig frugtbar. Parametre som kan ses på: Tidspunkt, emne, vedkommende, annoncering og sikkert mange flere.

Et er sikkert, og det er, at det er træls at bruge så mange kræfter på noget, som ikke rigtig lykkes.

Men jeg fik et græskarhoved med hjem, sådan et har jeg aldrig haft stående før 🙂

God torsdag.

Jette