Det var en dejlig dag i går. Af mange grunde. Først fordi, at jeg kunne komme i kirke igen. Efter lang tids nedlukning og nogle dage med mange opmålinger og udregninger, så var det dejligt endelig bare at komme i kirke.
Pladserne i kirken blev fint fordelt, og der var faktisk plads til flere. Jeg tror, nogen med vilje lige ville se, hvordan det hele forløb, inden de vender tilbage. Og det er da specielt at sidde spredt ud over hele kirken, men det er virkeligheden lige nu. Og fungerer. Og oplevelsen af at synge sammen med orglet og hinanden – det var opløftende.
Efterfølgende gik turen i sommerhus – i det smukkeste vejr. Der skulle gøres klar til endnu et hold gæster – men der var også tid til frokost og et glas kold rosé på terrassen 🙂 Og den meget blomstrende gyvel kunne beundres. Den vokser hurtigt og kraftigt, så den skal beskæres lidt igen.
Jeg havde aftalt med Ole, at dagen i går skulle være ude af huset 🙂 Vi skulle på cafe, vandre og se syrenhegn og endelig slutte dagen med lækker mad – ude i byen 🙂 Og vi nåede det hele, og var godt trætte, da vi landede tilbage i præstegården.
I Faaborg var det også tydeligt, at vejret var skønt, cafeer var åbnet op og at sejlerfolket igen var kommet på vandet. Det var en fornøjelse at sidde på Soze kaffebar og følge livet på havnen. Motorcykler, cykler, gående – det mærkedes, at det var dejligt at kunne være ude og opleve lidt andet.
Efter en rigtig god kop kaffe, så var vi klar til at gå en tur. Jeg har længe gerne villet følge en rute langs de mange syrenhegn, som sydfyn – og især området omkring Faaborg – har så mange af. Vi gik rundt omkring Svanninge by – og mødte både fattiggården, jættestuen, kirken og gården, hvor der engang havde boet en af de politikere, der underskrev grundloven i 1849.
Det var både kultur, historie og natur på en gang. Ret så fint.
Syrenhegnet her havde både hvide, lyse og mørke syrener. Og så var de tillige plantet på et stengærde – dem er der også mange af i området.
Dagen sluttede i Middelfart – med en superlækker burger.
Nu venter en fredag, hvor der helt som det plejer, skal skrives en prædiken. Helt underligt, for det er helt normalt 🙂
God weekend.
Jette
