Forleden læste jeg Karen fra Skivholmes spændende indlæg på hendes blog om, hvordan hun havde strammet op omkring hendes gamle troldhassel. Jeg troede slet ikke man kunne gøre sådan noget, så jeg læste interesseret med.

Og i går gik jeg så i gang med præstegårdens gamle troldhassel. Men kan godt se, nu jeg lige genlæste hendes indlæg, at jeg vist ikke var helt så modig, som Karen var 🙂 Men lidt har også ret her, for det pyntede i hvert fald, og der er blevet bedre plads under den store troldhassel.

Der er noget spændende ved at gå og beskære og rette op på planter. Hver forår nyder jeg at klippe mine roser – det er et sent arbejde, men resultatet er flottere roser – og lidt mere styr på, hvor de vokser hen 🙂

Arbejdet med en troldhassel er lidt mere voldsomt, men virkelig sjovt, og hvor var der mange visne, tørrede og knækkede grene, som bare lå løst filtret sammen inde i stammens hulrum. Så der var faktisk også tale om en oprydning 🙂

Jeg forsøgte at fjerne alle små kviste op til hovedhøjde – og klippede det yderste af de grene, der hang for langt ned. Så nu kan den passeres uden at få krøllede grene og blade i hovedet 🙂

Men jeg kan også se, at der er stadig nogle grene, der godt kan fjernes, så det kun er de krogede og sjove grene, der ligesom kommer til at tegne træet. Jeg må ud med grensaks og ørnenæb igen.

Tak til Karen for inspiration til at gå i gang med at opstamme min troldhassel. Den vil jeg glæde mig over, hvor gang jeg ser på den.

På en smuk torsdag

Jette