Forleden fik jeg købt grønkål – og lavede chips af nogen af dem. Men den sidste del skulle i en tærte. Det blev til denne ret lækre tærte, som jeg godt tror kan kaldes lidt sund 🙂
Den lange ingrediensliste må ikke snyde – der kan tilføjes og ændres lidt, alt efter, hvad dit køleskab og køkkenskuffe lige indeholder. Og der er som altid lidt groft mel i tærtedejen – jeg synes, det er så godt at have lidt at tygge på.
På indkøbsturen forleden faldt jeg over en pose grønkål med en gul sky på 🙂 Altså grønkål, som var sat ned, og havde kortere holdbarhed. Men nu er grønkål rimelig robust, så det blev først i går, at jeg fik åbnet posen. Og der var meget fint grønkål i den.
Jeg skyllede det hele og fjernede et par gule og lidt vel slatne grønkål (som ryger på komposten) – resten blev delt. Den ene portion blev til chips, den anden skal bruges i en tærte i morgen.
Grønkåls chips smager dejligt. Og er virkelig nemme at lave. Jeg spiser dem som de er – men vi brugte også nogen af dem som topping på en lækker tomatrisotto.
Grønkåls chips
100 gr. grønkål – de groveste ribber er fjernet
1 spsk. rapsolie
et nip salt
lidt peber
Kom det hele i en skål og vend godt rundt, så olien fordeles. Hæld så det hele ud på en plade med bagepapir og fordel det – bages ved 225 grader ca. 7-8 minutter. Hold øje, for det går stærkt.
Mine grønkål var ret forskellige i størrelse, men selv de grønne på billedet var rimelig sprøde i det. Så lækkert 🙂
Og midt i de her meget kolde dage, da er det godt med nogle chips 🙂 Og her er nogle, der vist næsten er sunde.
God mandag.
Jette
Som vikarpræst kommer jeg jo rundt i ret så mange kirker – og især omkring juletid er det så spændende at se, hvordan de forskellige kirker griber juleudsmykningen an.
Sidste år var jeg i Gesten, og her stod der ved indgangen til våbenhuset et par mægtige engle i gran.
Rigtig meget handler i denne tid om husbyggeriet 🙂 Det er nok ikke så underligt, for det er da et stort projekt – og noget vi har brugt masser af tid på at planlægge og forberede. Det går stille og roligt fremad. I sidste uge var tømreren i gang med at isolere loftet – vi havde jo isoleret væggene 🙂 Men den mere bøvlede del, får den unge tømrer lov til at tage sig af.
Men noget, vi ikke havde tænkt ind i plantegningen, var en trappe. Der skal jo heller ikke være trappe i huset, det er et etplanshus. Men min svoger havde været forbi – og mente helt bestemt, at der manglede altså et par trin, når man skulle træde ind i huset.
Og dermed er vi godt i gang med forberedelserne til jul, forventningsfulde – og med en smule eftertænksomhed i sindet. For det sidste følger med helt af sig selv, når julekassen fra loftet kommer ned fra sit skjul. Når den åbnes strømmer gensynsglæde og minder en i møde 🙂
Der er nogle datoer, der skiller sig ud – og i dag er en af dem. Det er som om første decembers morgen lyser mere op end andre – kalenderlys, der tændes, en julekalender, der åbnes – og duften af gran og appelsin – alt sammen tegn på decembers hygge.
Jeg glæder mig. Også selv om det i år går lidt over stok og sten – husbyggeri, arbejde og tid til familie – det hele tager sin tid.
Men det bedste er, at det bliver både advent og jul – også selv om vi ikke når alt det, vi måske havde forestillet os.
Men lidt har jeg nået at få lavet. Min nye interesse lige nu – er at lave dekorationer – og ikke mindst se andre lave nogen og vise dem frem. Konfirmanderne lavede kalenderlys dekorationer i denne uge – og jeg tror og håber, at de fik et par gode fif med sig, når de engang selv skal i gang med at lave dekorationer.
Jeg har haft fri i weekenden – og tiden er blevet brugt i genbrugsbutikken, til julefrokost og ikke mindst arbejde i huset i Jelling.
I går begyndte med den fineste solopgang – koldt og klart, men det er nu også dejligt med den slags vejr efter utallige millimeter af regn.
Vi havde besluttet, at vi ville begynde at isolere med træfiber i det lille træhus. Det har hele tiden været planen, at Ole selv skal lave garagen færdig indvendig, så det er han egentlig bare gået i gang med.
Selve huset er lagt i hænderne på dygtige håndværkere – og især tømrerne, for det er jo mest træarbejde, der er i huset. Men det går ikke helt så stærkt, som vi kunne ønske, så for bare at gøre noget, så giver jeg en hjælpende hånd. At isolere med træfiberbats er en meget håndgribelig opgave: Der skal tages mål, skæres ud og så sættes ind.
Jeg begyndte dagen med at lave en koglekugle 🙂 Måske nok en lidt besynderlig ting at bruge det første af ens fridag på – men nu havde jeg jo lige set en på nettet i aftes – og tænkt, at sådan en kan jeg også lave 🙂
Jeg er ret vild med kogler. Når jeg er ude at gå i en skov eller langs et hegn, så kommer jeg næsten altid hjem med kogler i lommen 🙂 Så her ind under advent, så er der nok at tage af i de mange kurve, jeg efterhånden har fået fyldt op med forskellige kogler.
Jeg har tidligere lavet en koglekugle – du kan se den her. Men den er lavet af ens kogler, og som alle vender bunden i vejret.
Der er et digt, som nævner alle årets måneder – med den tilføjelse, at november nævnes fem gange. Så lang kan november synes 🙂
Men selv om det er vådt og regner meget, så er det nu ikke, fordi jeg er blevet træt af november. Men der er bare mange ting, der lige skal tages stilling til i forbindelse med husbyggeriet, så der er lidt stille her på bloggen.
Men jeg vender tilbage med nyt fra det fine hus, så snart vi er i gang igen. Forhåbentlig begynder tømreren på mandag sit arbejde, hvor han brat slap. Men det tager tid, når alle kontrakter skal gennemgås og entreprenører skal kontaktes, for at sikre, at vi kan komme godt videre. Men heldigvis har vi kun mødt stor hjælpsomhed og velvilje.
Så jeg er meget fortrøstningsfuld 🙂
Billedet viser en lille dekoration, der er lavet af det haven rummede i november. Æblegrene, lavendel, troldhassel og sankt hans urt. Og et par guldkugler fundet i genbrug.
God torsdag.
Jette
Jeg bliver helt glad, bare jer ser ordet 🙂 Jeg synes, det er så godt et isoleringsmateriale. Det dufter godt, det klør ikke i næsen og det bevarer sit co2 indhold og isolerer på lige fod med andre materialer. Eneste minus er prisen. Men det er lidt generelt for de grønnere valg.
I dag kom en lang lastbil proppet med paller fyldt med træfiberisolering.
Og fik dem alle læsset af, så de lige nu står og danner en helt mur foran det lille hus i Jelling.
Og læg lige mærke til – det regner ikke ! Det er så sjældent i denne tid, så hver gang der bare er lidt tørvejr, er det næsten en fest 🙂
På følgesedlen kan man se hvilken certificering, træfiberen har. Denne gang er der ikke så meget fokus på fsc-certificeringen, men jeg glæder mig da, hver gang den dukker op 🙂 Pefc er den anden certificering inden for træ, og den er bestemt også ganske god.
Nu venter vi bare på at tømreren dukker op igen og får sat noget af alt det isolering på plads.
Vi er på vej – og det er så dejligt.
God mandag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
