Jeg ved godt, at det er lidt tidligt at ønske dig, der læser med en glædelig jul – men ikke desto mindre er det det jeg gør i dag 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul, med fred og ro, og velsignede stunder sammen med dine nærmeste.
Intet er som det plejer i år. Lige nu står vi i folkekirken og holder vejret – for bliver der gudstjenester hen over julen, eller ændrer corona ved den virkelighed. Uanset hvad, så er det hele underligt.
Det er juleevangeliet heldigvis ikke – det lyder fortsat, som det har gjort i århundreder og giver os ord og billeder i overflod – ord og billeder, vi kan reflektere over og som kan give glæde og håb. Det er ord, som slet ikke er så almindelige i hverdagssproget – men julen er fyldt med dem: Engle og hyrder, barnet i krybben, det skrøbelige og sårbare. Lovsang og ære, glæden over Frelserens komme til jord. Det er alle sammen ord, der ikke rimer på hverdagens ord om omstillingsparathed, effektivitet og vækst. Men det er ord, der rimer på Guds komme til os mennesker. Som en har skrevet om det:
“Det er ord, som kan bære et skrøbeligt menneskeliv. For da Gud bestemte sig for at blive et menneske – ja, ikke et voksent menneske med gode armmuskler og et agilt forhold til arbejdet – men det mest sårbare og udsatte af alt, nemlig et spædbarn – så gjorde han det for at komme til alle os, der ikke nødvendigvis har helt styr på tilværelsen.” Så langt citat.
Jeg tror det er derfor, at vi holder så meget af julen. Den sætter varme, nærhed og omsorg på dagsordenen. Og jeg tror, de fleste af os oplever det her i december – fysisk varme stuer, at være nær hos dem, vi holder af, og selv viser og sender vi venlige tanker til mennesker omkring os. Og haver fyldt med lys og stuer pyntet med engle, gran og hjerter – det er da kun til at glædes over.
Jeg håber du får en skøn jul – helt anderledes end den plejer – og så alligevel med samme budskab:
“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Glædelig jul.
Kærlig hilsen
Jette
