I dag er det ikke mig, der er kreativ, men i stedet mine små minikonfirmander. De hørte om nadveren, om skærtorsdag og den sidste dag i Jesu liv. Og så kirkens altersæt med den lille tallerken, de underlige oblater og den gamle kalk eller bæger, som det også kaldes.

Hvad der præcist sker i nadveren, når vi knæler ved alterskranken og får brød og vin, det er vanskeligt at forklare. Og opleves givetvis også forskelligt fra menneske til menneske. Men at det er til minde om Jesus, og er at gøre, som han har anvist, det er tydeligt nok. Og så må Helligånden og troen tage over, og lade det virke til bedste for os.

Men brød må der til. Og derfor æltede jeg noget dej i formiddags, og så kunne minikonfirmanderne ellers forme og skabe det fineste brød. Og det gjorde de – med den tålmodighed en 9 – årig er i besiddelse af. Men de var efterfølgende ret godt tilfreds med deres resultat 🙂

At bage sammen er virkelig en god aktivitet – det styrker motorik og fantasi, og en giver anledning til meget snak undervejs. Nu håber jeg så blot, at minikonfirmanderne kan huske, at der var en sammenhæng mellem deres brød og Jesu brød skærtorsdag aften.

God aften.

Jette