bagning med budget mm.

Netop nu har solen kigget frem. Hvor er det dejligt. Alt bliver bare så meget lysere. Jeg nåede lige at tage et billede af min nybagte citronkage, mens solen lyste ind gennem vinduet 🙂

Det er tid for lækre citroner, og med at par stykker i skålen, så kunne der fint bages en lille citronkage. Og den smager ganske fortrinlig her, hvor der laves administativt arbejde ved computeren.

Jeg har netop ajourført vores vielsesliste og skrevet den ind i vores nye kalendersystem – og må samtidig bare konstatere, at 2020 er et år, hvor mange gerne vil vies. Og det er da kun dejligt at det er sådan.

Konfirmanderne hørte i dag blandt andet om nadveren. Og derfor var jeg oppe og bage boller her til morgen – eller rettere, jeg lavede dejen i aftes, og så var den bare klar til at bage, da jeg stod op. Jeg er ret vild med den her lange hævetid. Det giver meget smag til brødet, og fordeler arbejdet lidt 🙂

Og selv om det var boller jeg havde lavet, så fungerede det fint, da jeg tog en og brækkede midt over – som da Jesus tog brødet, brød det og gav sine disciple det. Vi forstår næppe nadverens budskab og indhold til bunds – men noget konkret, og noget der kan smages på, det er med til at det hele huskes.

God tirsdag.

Jette

I weekenden var jeg til en af mine kollegaers 65 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag i selskab med knap 40 kvinder og et par dygtige musikere.

At samle og invitere så mange kvinder betyder ofte også, at der er nogen, der ikke kender hinanden i forvejen. Og især når dagens fødselar er en kvinde med et stort engagement og kæmpe netværk.

Så jeg tager ofte af sted til sådan en fest med tanken om, mon der er nogen, jeg kender, og er der nogen jeg kan tale med. Har vi noget til fælles – og videre i den boldgade.

Det samme havde værtinden tænkt på. Og gjort sit til, at der ikke skulle opstå pinlig tavshed eller en akavet stemning, for hvad skulle man nu spørge om og tale om.

Og det er egentlig hendes ide til en god bordplan, jeg vil dele her. For jeg syntes virkelig det lykkedes – i en sådan grad, at samtalen aldrig nåede til børn eller børnebørn. Og det er i sig selv en præstation 🙂

Der sad 6 kvinder ved hvert bord. – På bordet lå i forvejen en seddel med navnene på, så vi vidste, at det var her vi skulle sidde ved. Det er en stor hjælp synes jeg. Men stadig væk, så er det jo mennesker, man ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Nu kunne værtinden jo have valgt at lave en lang præsentationsrunde – med hvor hun kendte os fra, hver især. Det ville tage ret lang tid, og hvor meget ville vi hver især kunne huske efterfølgende?

I stedet havde hun lagt en seddel under en af tallerkenerne ved hvert af bordene. Og da den var fundet, så bad hun vedkommende rejse sig og læse de ord, der stod på sedlen.

På billedet ses sedlen ved mit bord. De ti ord fortalte alle noget om personerne ved bordet. Ikke sådan at alle kunne genkende sig selv i ordene, men der var et par stykker – en interesse, noget specielt de havde lavet, en egn de kom fra eller noget helt andet. Alle ordene var tænkt til inspiration til at tale sammen.

Jeg synes, det var en super ide, og en god måde at komme til at tale sammen på. For så kunne man jo altid begynde med at høre om, hvilke ord, der passede til den, man sad ved siden af. Og så høre vedkommende udfolde sig om det.

Sommerhuset kom jeg således til at fortælle om flere gange – og fik hørt om en, som i en sen alder var begyndt at udgive romaner.

Så selvom vi ikke blev præsenteret for hele selskabet, så fik man ved oplæsningen af de forskellige temasedler, et lille indblik i, hvor mange og hvor forskellige gæster, der var. Det i sig selv, var da også spændende for en lidt nysgerrig sjæl som mig 🙂

Nu gemmer jeg idéen med sedlen med samtaleemner til næste gang, der skal holdes en fest eller på anden måde laves bordplan.

God mandag – den første i februar.

Jette

I Fyns stift afholdes hvert år et konfirmandtræf i Odense. En gruppe af stiftets præster gør et enormt arbejde med at stable et fornemt træf på benene. Her kan alle vi andre præster så komme og deltage – uden at skulle gøre noget – andet end at deltage med en positiv indstilling.

Biskoppen indleder aftenen

Det er virkelig en god mulighed for at komme ud af konfirmandstuen på – og møde andre unge – og andre kollegaer.

I går var vi af sted – med bus og med mildt vejr. Det sidste betyder noget, for vi går undervejs rundt i Odense mellem forskellige kirker.

Mine konfirmander helt klar 🙂

Årets tema var: “Jeg satser på dig!” Med udgangspunkt i tre lignelser fik konfirmanderne vist, hvad det vil sige at investere sig selv i livet og i andre mennesker. For eksempel – om ikke at grave sit talnet ned, men bruge det man har fået betroet, lade det spire og vokse til glæde både for sig selv og for andre.

I koret i domkirken lød ordene: Velkommen hjem.

Lignesen om den fortabte søn blev dramatiseret – og siden aktualiseret, så det blev konfirmandernes egen verden, der kom i spil. Jeg synes virkelig, at de forskellige poster, som vi kom igennem, formåede at tale i et sprog, alle kunne forstå og relatere til.

Vi var på det blå hold

Lærte de noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved at de oplevede noget. Så, gik og fornemmede – og mødte præster og frivillige som gerne ville dem. Og det er altså meget værd, og kan være en god erindring at have med fra tiden til præst.

God onsdag.

Jette