bagning med budget mm.

En vigtig del af præstens arbejde er at have konfirmander 🙂 Og jeg har gennem årene haft en del – jeg gætter på lige i underkanten af  1000. Det er mange, og nogen kan jeg huske, andre er gledet ud af erindringen.

Men det er lidt pudsigt ind i mellem at opleve, at jeg måske nok har glemt dem, men de ofte godt kan huske mig. Jeg møder det i forbindelse med vielse og dåb – og så må jeg jo grave dybt i hukommelsen og se om noget dukker op 🙂

Konfirmander er kilde til sjov og glæde, men bestemt også udfordring og bekymring. I dag var så en af de rigtig gode dage – eller blev det, for det var lidt uventet.

Men to af konfirmanddrengene havde været i kirke i søndags – i hver sin kirke – og fortalte lidt om det.

Og hvor den ene dreng indledte med – “at det var nu ikke så kedeligt, som han havde forventet!” Og som han fortsatte – Man skulle jo synge en god del af tiden – og svare på korsvar. Så det havde været godt nok. Men som han også konstaterede, at så var de fleste i kirken vist over 70 år 🙂

Den anden dreng havde været i nabokirken – og her var hans lillebror blevet døbt. Og det var ham, der havde båret ham – sagt hans lange navn og svaret på trosbekendelsen. Der var ingen tvivl om, at han var både stolt og glad over at have haft den rolle.

Efter sådan et par små samtaler, så er det bare helt fint at være præst! Jeg bliver glad og tænker, at hvor er det dejligt, at de har oplevet kirken og gudstjenesten som noget godt – og ikke som noget helt fjernt, uvedkommende eller fremmed.

I næste uge skal begge hold med på konfirmandtræf i Odense, sammen med en helt masse andre konfirmander. Det bliver både sjovt og udfordrende.

God tirsdag.

Jette

Jeg havde læst i avisen, at der var nytårskur på Faaborg museum i den forgangne weekend. Der var fri adgang i et vist tidsrum, og der blev holdt tale og serveret bobler og kransekage. Det lød alt i alt som et godt sted at gæste, og eftersom Ole og jeg havde planlagt en overnatning i sommerhuset, så passede det hele fint sammen.

Vi nåede kuren, men missede museumsinspektørens tale – det var lidt ærgerligt. Men vi fik dog et godt billede af det nys indkøbte maleri til museet. “Adam og Eva” – det er malet af Kristian Zahrtmann i 1892. Jeg kender ikke til maleren som sådan, men han var med til at samle og inspirere de fynske malere sidst i 1800-tallet. Johannes Larsen er nok den mest kendte. Lige nu har museet en udstilling der hedder “Verden som atelier” – fine og naturalistiske billeder med motiver fra Svanninge bakker til Pisa i Italien.

Der er en vis ro ved at gå rundt og se flotte malerier, hvor man ikke er i tvivl om motiverne. Abstrakt kunst er også spændende, men jeg er nok mere fascineret af malere, der kan male natur og landskaber og mennesker med mange detaljer. 

Der var også en anden udstilling på musset – en helt anderledes slags. Det var skulpturer, modeller og fotografier – alt sammen lavet af billedhuggeren Kirsten Justesen. Igen må jeg indrømme, at hende kender jeg heller ikke. Men det er ingen hindring for at se en udstilling – og se og tænke og gøre sig tanker om det, man oplever.

Museer har udviklet sig meget siden jeg var barn – det inddragende er blevet en del af besøget. Man kan selv prøve kræfter med ting, eller røre noget af det. En måde at gøre det hele lidt mere vedkommende og nærværende på.

Således også Kirsten Justesens udstilling – som hedder “sokkel-stykker”. Titlen hentyder til, at de fleste skulpturer jo sættes på en sokkel – og dermed er soklen også en del af oplevelsen. Og på museet var der lavet mulighed for at sætte sig selv som model på en sokkel! Det synes jeg var en fin ide – og måtte prøves. Ole fotograferede – og undrede sig 🙂

Hovedet er ikke det interessante i denne udstilling, det er kroppen – derfor kassen over hovedet 🙂

Men hvorfor dog prøve det? For at prøve noget nyt.  Der var lavet et fint område til det, og nu vil jeg altid kunne huske netop det besøg på Faaborg museum. Her var jeg for et øjeblik model 🙂

God mandag.

Jette