Se på himlens fugle og markens liljer

de sår ikke og og spinder ikke

Og dog få de, hvad de behøver.

Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? (Frit efter Mattæus evangeliet kap.5)

Jeg er ikke sådan på det store plan specielt bekymret anlagt – men i det små, da kan jeg tænke længe over noget og være bekymret. Hvordan vil det gå? Kan jeg finde ud af det? Hvad vil der ske? osv.

Et tidligere medlem af menighedsrådet sagde en gang til mig – Jette, du skal ikke bekymre dig så meget – underforstået, at det hele skulle nok gå. Jeg tænker ind imellem tilbage på hendes ord, for det er en god grundholdning at have til tilværelsen.

Grunden til at bekymringen lige dukker op i dag – skyldes, at i morgen skal yngste barnet, Peter, op til sin sidste eksamen. Og jeg kan hverken gøre fra eller til, og jeg ved, at han også har forberedt sig – så det skal nok gå.

Men en snert af bekymring er der altid – og det er en mundtlig eksamen, så svaret følger straks. Og det er meget godt.

Så jeg regner med og planlægger efter, at i morgen skal han fejres. At tiden bag universitetets mure er forbi, og nu venter en anden virkelighed. Som han er meget parat til, og glæder sig til.

Konfirmanderne arbejdede i dag med en salme – om netop tilliden i at komme til Gud, med det der bekymrer:

At tro er at
komme,

trods hvad
der vil hindre,

til gudslysets
skær –

og skænke
sin næste

Guds nåde i
dagen,

hvor riget
er nær. (Den danske salmebog 582,6) 

Bekymre os – det kan vi næppe lade være med, og skal heller ikke, for vi skal ikke leve ansvarsløst. Men ved at være opmærksom på, hvor meget det fylder – og dernæst kigge op og ud – og møde ens næste, så kommer der lidt balance i tingene.

God torsdag.

Jette