Måned: januar 2020 Side 1 af 2

I Fyns stift afholdes hvert år et konfirmandtræf i Odense. En gruppe af stiftets præster gør et enormt arbejde med at stable et fornemt træf på benene. Her kan alle vi andre præster så komme og deltage – uden at skulle gøre noget – andet end at deltage med en positiv indstilling.

Biskoppen indleder aftenen

Det er virkelig en god mulighed for at komme ud af konfirmandstuen på – og møde andre unge – og andre kollegaer.

I går var vi af sted – med bus og med mildt vejr. Det sidste betyder noget, for vi går undervejs rundt i Odense mellem forskellige kirker.

Mine konfirmander helt klar 🙂

Årets tema var: “Jeg satser på dig!” Med udgangspunkt i tre lignelser fik konfirmanderne vist, hvad det vil sige at investere sig selv i livet og i andre mennesker. For eksempel – om ikke at grave sit talnet ned, men bruge det man har fået betroet, lade det spire og vokse til glæde både for sig selv og for andre.

I koret i domkirken lød ordene: Velkommen hjem.

Lignesen om den fortabte søn blev dramatiseret – og siden aktualiseret, så det blev konfirmandernes egen verden, der kom i spil. Jeg synes virkelig, at de forskellige poster, som vi kom igennem, formåede at tale i et sprog, alle kunne forstå og relatere til.

Vi var på det blå hold

Lærte de noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved at de oplevede noget. Så, gik og fornemmede – og mødte præster og frivillige som gerne ville dem. Og det er altså meget værd, og kan være en god erindring at have med fra tiden til præst.

God onsdag.

Jette

En vigtig del af præstens arbejde er at have konfirmander 🙂 Og jeg har gennem årene haft en del – jeg gætter på lige i underkanten af  1000. Det er mange, og nogen kan jeg huske, andre er gledet ud af erindringen.

Men det er lidt pudsigt ind i mellem at opleve, at jeg måske nok har glemt dem, men de ofte godt kan huske mig. Jeg møder det i forbindelse med vielse og dåb – og så må jeg jo grave dybt i hukommelsen og se om noget dukker op 🙂

Konfirmander er kilde til sjov og glæde, men bestemt også udfordring og bekymring. I dag var så en af de rigtig gode dage – eller blev det, for det var lidt uventet.

Men to af konfirmanddrengene havde været i kirke i søndags – i hver sin kirke – og fortalte lidt om det.

Og hvor den ene dreng indledte med – “at det var nu ikke så kedeligt, som han havde forventet!” Og som han fortsatte – Man skulle jo synge en god del af tiden – og svare på korsvar. Så det havde været godt nok. Men som han også konstaterede, at så var de fleste i kirken vist over 70 år 🙂

Den anden dreng havde været i nabokirken – og her var hans lillebror blevet døbt. Og det var ham, der havde båret ham – sagt hans lange navn og svaret på trosbekendelsen. Der var ingen tvivl om, at han var både stolt og glad over at have haft den rolle.

Efter sådan et par små samtaler, så er det bare helt fint at være præst! Jeg bliver glad og tænker, at hvor er det dejligt, at de har oplevet kirken og gudstjenesten som noget godt – og ikke som noget helt fjernt, uvedkommende eller fremmed.

I næste uge skal begge hold med på konfirmandtræf i Odense, sammen med en helt masse andre konfirmander. Det bliver både sjovt og udfordrende.

God tirsdag.

Jette