I weekenden var jeg til en af mine kollegaers 65 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag i selskab med knap 40 kvinder og et par dygtige musikere.

At samle og invitere så mange kvinder betyder ofte også, at der er nogen, der ikke kender hinanden i forvejen. Og især når dagens fødselar er en kvinde med et stort engagement og kæmpe netværk.

Så jeg tager ofte af sted til sådan en fest med tanken om, mon der er nogen, jeg kender, og er der nogen jeg kan tale med. Har vi noget til fælles – og videre i den boldgade.

Det samme havde værtinden tænkt på. Og gjort sit til, at der ikke skulle opstå pinlig tavshed eller en akavet stemning, for hvad skulle man nu spørge om og tale om.

Og det er egentlig hendes ide til en god bordplan, jeg vil dele her. For jeg syntes virkelig det lykkedes – i en sådan grad, at samtalen aldrig nåede til børn eller børnebørn. Og det er i sig selv en præstation 🙂

Der sad 6 kvinder ved hvert bord. – På bordet lå i forvejen en seddel med navnene på, så vi vidste, at det var her vi skulle sidde ved. Det er en stor hjælp synes jeg. Men stadig væk, så er det jo mennesker, man ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Nu kunne værtinden jo have valgt at lave en lang præsentationsrunde – med hvor hun kendte os fra, hver især. Det ville tage ret lang tid, og hvor meget ville vi hver især kunne huske efterfølgende?

I stedet havde hun lagt en seddel under en af tallerkenerne ved hvert af bordene. Og da den var fundet, så bad hun vedkommende rejse sig og læse de ord, der stod på sedlen.

På billedet ses sedlen ved mit bord. De ti ord fortalte alle noget om personerne ved bordet. Ikke sådan at alle kunne genkende sig selv i ordene, men der var et par stykker – en interesse, noget specielt de havde lavet, en egn de kom fra eller noget helt andet. Alle ordene var tænkt til inspiration til at tale sammen.

Jeg synes, det var en super ide, og en god måde at komme til at tale sammen på. For så kunne man jo altid begynde med at høre om, hvilke ord, der passede til den, man sad ved siden af. Og så høre vedkommende udfolde sig om det.

Sommerhuset kom jeg således til at fortælle om flere gange – og fik hørt om en, som i en sen alder var begyndt at udgive romaner.

Så selvom vi ikke blev præsenteret for hele selskabet, så fik man ved oplæsningen af de forskellige temasedler, et lille indblik i, hvor mange og hvor forskellige gæster, der var. Det i sig selv, var da også spændende for en lidt nysgerrig sjæl som mig 🙂

Nu gemmer jeg idéen med sedlen med samtaleemner til næste gang, der skal holdes en fest eller på anden måde laves bordplan.

God mandag – den første i februar.

Jette