bagning med budget mm.

Måske et lidt mærkeligt indlæg. Men jeg bakkede ind i en holdende bil i går. Der skete ikke noget – der kom et par ridser i lakken. Men jeg tror, der kom flere ridser i min indre lak – i min forfængelighed 🙂

Jeg holdt parkeret på en offentligt parkeringsplads og skulle hjem, havde hovedet fyldt med et par vigtige samtaler, og en aftale, der skulle nåes – så opmærksomheden var helt sikkert et andet sted. Og pladsen på parkeringspladsen var ikke stor, så der skulle bakkes med opmærksomhed. Det gjorde jeg også og undgik den ene bil – men ikke den anden. Bum. Og så holdt jeg der.

Og det er bare ikke sjovt at skulle ud og se, hvor stor skade, der var sket  på den andens bil. Heldigvis var det meget begrænset – men ærgerligt. Og så skulle efterlade en seddel i vedkommendes forrude “Jeg har lige bakket ind i din bil”. Heldigvis viste det sig, at det var en af mine gode kollegaers bil, jeg havde ramt, så da han ringede, blev jeg mega lettet. Men selvfølgelig stadig træls at skulle være den, der havde givet hans bil en ny rids.

Og tænk, at det fylder så meget efterfølgende. Ens forfængelighed er godt nok ikke sådan at danse med.

Det er vist som Kingo har skrevet om det i en gammel salme:

“Ak, yndest og gunst,

du hastig opkomne og faldende dunst,

oppustende gøgler, henviftende vind,

med tusinde øjne du dog løber blind;

hvad est du, når man dig ved solen har set?

Forfængelighed!

                  (Den danske salmebog 614)

Nå – der er ikke noget at gøre ved det. Men jeg er helt sikker på, at i min næste bil er der en baksensor!

God onsdag.

Jette

Når det bliver mandag – så har jeg som regel en dag for mig selv – med hvad jeg nu har lyst til at gøre. Om det så er at se Badehotellet kl. 7 om morgenen 🙂 Og i det hele taget gøre som jeg vil, og udsætte til i morgen, det jeg ikke lige har lyst til i dag 🙂

Men at bage et brød og gå en tur i blæsevejret – det var gode indslag på min fridag. Brødet har hævet i min hævekurv, det er længe siden, at den har været i brug. Og så er dejen også blevet foldet sammen efter inspiration fra den lille brødrevolution. Jeg fik ikke taget billeder, men det var lidt spændende hvordan resultatet ville blive, når dejen blev foldet ind over sig selv, i stedet for trillet til en rund kugle, som jeg plejer at gøre.

Men dejen arbejdede fint under hævningen, så det blev et dejligt brød, der hang godt sammen. Og som smager dejligt 🙂

Blæsevejr var det også. At gå i medvind var som at blive sat i løb. Modvind var mere op af bakke, men alt i alt bare godt at være lidt ude.

Brød og blæsevejr er jo helt almindelige hverdagsglimt – set fra landsiden.

Jeg fik ved en fejl lagt billedet af brødet op på kirkens facebookside – det var tiltænkt konfirmanderne – for spørgsmålet lød, hvilken del i Fadervor billedet refererede til. Heldigvis skete der ikke noget ved det – det gav i stedet anledning til at sidens besøgende selv gik i gang med at svare på spørgsmålet 🙂 Og det er vel så lidt kristendom i hverdags dragt.

God tirsdag.

Jette

I går havde vi endnu en sogneeftermiddag – i samarbejde med den lokale pensionistforening. Det fungerer så fint, at vi (menighedsrådet) et par gange om året, står for indlæg/underholdning og dermed bakker op om deres store arbejde. Der har været mange gode eftermiddage – her kan du se et par stykker af dem: her og her.

Denne gang var det en af mine korvenner som medvirkede. Han har sammen med sin musikalske ven lavet et program, som de så tager ud og underholder med. Festligt og fornøjeligt. Duoen kalder sig Øst og West – hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men den ene er sjællænder og den anden fynbo, så det kan måske være lidt af forklaringen 🙂

De to herrer havde lavet en cabaret med sange af Otto Brandenburg og John Mogensen – og det faldt i god jord. Der var god fællessang på alle numre, og det er altid dejligt, når man også selv har mulighed for at synge med. Undervejs blev der fortalt lidt om de to musikeres liv og karriere.

Og så viste det sig, at Otto Brandenburg var født i Hejnsvig – det anede jeg ikke, og det er lidt sjovt, for det er jo den by, min mand Ole kommer fra 🙂 Og musikeren, ham fra Sjælland, blev ved med at sige, at Otto var født i Vestjylland – og Hejnsvig er noget af det midterste, der er i Jylland 🙂

Og endelig er det blevet tørvejr – så jeg kunne både gå til Gamborg og gå en tur ud i præsteskoven. Der er det dog stadig ret så vådt, så det varer noget, inden der plantes træer her. Men se, jeg er med som en skygge, for solen skinnede 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette

Sådan lød overskriften eller titlen på en koncert i Middelfart kirke, som fandt sted i aftes. Alene titlen gør, at man – eller i hvert fald jeg – bliver nysgerrig. Og det var lige så spændende og interessant, som det lød.

Af gode grunde har jeg ikke nogle billeder 🙂 For det første var der mørkt, og for det andet, så må telefonerne ikke være tændt inde i kirken. Så der var ikke andet at gøre, end at sætte sig ned og lytte og nyde musikken.

Det var nu også ganske let – for det var et super dygtigt kor – Vor frue cantori fra Haderslev Domkirke – som sang. Stort set uden musikledsagelse og altså kun med deres egne stemmer som instrument. Og det var en fornøjelse.

På plakaten stod: “Drøm dig væk, himmelsk vokalmusik i mørklagt kirke” Og sådan var det. For når du knap nok kan se korsangerne, så skærpes din hørelse, og du lytter efter på en anden måde. Og deres skønne sang forplantede sig rundt i kirken – uden en eneste mikrofon. Er det ikke utroligt? Men kirkerum kan noget med lyd 🙂

Repertoiret var blandet, der var ikke meget jeg kendte, men det gjorde ikke noget – det var godt blot at lytte og nyde.

Koncerten var godt besøgt – heldigvis. Og alle gik hjem med en forunderlig oplevelse i kroppen.

Og hvilken mulighed var det ikke – ganske gratis – at kunne være med her. Jeg sad flere gange og tænkte på ordet – vellyd – for det var det. Smukke toner og dejlige stemmer, der havde den fineste klang. Kroppen faldt til ro og skuldrene sænkede sig, en virkelig fin aften.

Må du få en dejlig weekend.

Jette