Brød med kommen

Ovenpå en weekend med mange ristede hveder og kardemomme smag, så vil det være godt med en helt anden smag. Og jeg har længe villet prøve at bage et brød med kommen – så sådan et bliver det. Selv om jeg nok må regne med at få det for mig selv 🙂

Peter er nu heller ikke hjemme. – Det er blevet tid til sidste skoledag på handelsskolen – så nu ventes med spænding på, hvilke fag, der udtrækkes til eksamen.

Så  kommer der 1½ måned, hvor jeg igen kan begynde at bekymre mig om, om de unge menenesker nu klarer det. Men det gør de jo som regel 🙂 Men derfor er det alligevel en spændende tid, vi går i møde på det felt.

Brød med kommen

2½ dl mælk (evt. ½ surmælksprodukt)

1/4 pakke gær

½ tsk. salt

1 spsk. sirup

1 spsk. olie

1 tsk. kommen

75 gr. groft rugmel

ca. 250 gr. hvedemel

Rør gæren ud i mælken, tilsæt de øvrige ingredienser undtagen hvedemelet. Rør det hele godt sammen. Og tilsæt så hvedemel, lidt af gangen og ælt til dejen er fin blød.

Og sæt den så til hævning et par timer.

 

Æltes derefter godt igennem og kommes i en form og efterhæver en halv times tid.

Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter. 

 

 

Og så er der nybagt brød en mandag formiddag- det er altså ret godt 🙂

 

God mandag.

Jette

Forrige indlæg

Konfirmation – en dejlig ting

Næste indlæg

Trine bager …

2 Kommentarer

  1. Anonym

    Kan du huske den her?

    'Der er lopper i osten.'
    'Nej, det er kommen.'
    Ja, gu' det kommen, men hvor' det kommen fra?'

    Lækkert brød – brød med kommen og kommenskringler smager rigtig godt til røget laks – hvis du skulle få lyst til at skeje lidt ud 🙂
    vh/Karen

  2. Jette Holm Rosendal

    Tak for rim og tips. Nej jeg kender faktisk ikke digtet – men passer jo perfekt her 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal