Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
Advent venter lige om hjørnet – og december banker på inden længe. En tur i Brugsen eller Netto fortæller tydeligt, at det er tid til at købe ind til julebag og andet i den boldgade 🙂
I dag har jeg fået lavet den allerførste forberedelse: Bagt den engelske julekage. Jeg har lavet den i halv størrelse.
I dag er mormors dagpleje åben – og jeg hygger mig med Christine.
Jeg strikkede for noget tid siden en lille vest, som hun kunne have på, når hun kravlede på gulvet. Og der var lidt garn til rest. Det er nu blevet strikket til en lille hue – den allersidste meter af garnet blev flettet til en snor, som sidder øverst i huen.
Og vejret i dag indbyder til at have en hue om ørene – luften er tung af regndråber, og blæsten har godt fat. Så huen kom til sin ret 🙂
Nu er hun blevet træt og sover en formiddagslur. Mormor slapper af – og så glæder jeg mig allerede til, at hun vågner igen. For der er så meget liv og glæde ved at være sammen med en lille størrelse på 8 måneder.
God onsdag.
Jette
Ved gudstjenesten i går sang vi en ny salme af Sten Kaalø, skrevet i 2010. En lovsang og en tak til Gud, for alt det vi får givet.
Som det hed i et af versene:
O, Herre, fra moders liv var jeg dog din.
Du kaldte mig: Himlens barnlille!
Der stod jeg på livs-stigens nederste trin.
Så gik jeg i alvor – så gik jeg i leg.
Og du fulgte med mig i livet.
Og alt dit er mit, helt kvit og helt frit.
Tak, Herre, for alt jeg får givet!
At sidde i kirkens gamle rum er også at få tid til bare at være og tænke. Og pludselig falde over noget, man ikke før har skænket en tanke.
I går var det ordet “livs-stige” jeg faldt over. Et finurligt ord, men som jo meget godt rammer vores vej gennem livet. At vi tager et skridt af gangen. Og her i overført betydning – et skridt på vej til himlens port. Og det bedste ved den opstigen er, at Gud lover at følge med hele vejen.
I denne tid står solen lavt – det gav også den fineste aftegning af vinduet i Gesten kirke. En stjerne der viste sig.
Billedet øverst er fra Veerst kirke – jeg synes man blev budt så meget velkommen, da jeg kom til kirkens dør.
God mandag.
Jette
For noget tid siden købte jeg en ToGoodToGo pose – og det er altid spændende at se indholdet i posen. Og den aften var der 1½ kg rødbeder i posen! Det var ikke det allerbedste køb 🙂 Efterhånden har jeg fået brugt en del af rødbederne, ovnbagte i forskellige sammenhænge. Men der var stadig rødbeder tilbage.
Forleden tog jeg mig sammen – og syltede rødbeder, for første gang i mit liv 🙂 Og det er nu en meget overkommelig proces. Det er mere om at komme i gang. Og jeg husker fra min barndom, hvordan min mor syltede rødbeder. Kogte dem i vand, og hvorefter man så kunne smutte skallen af. Egentlig en lidt fascinerende proces. Men det virker.
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
I dag er det ni år siden, at jeg skrev det allerførste lille indlæg på bloggen. Jeg havde ikke meget ide om, hvad det ville sige at have en blog – men syntes alligevel at det var lidt spændende. Og lærerigt, og har fået mange gode kommentarer langs af sted. Og er fyldt af en taknemmelighed over, at der er nogen, der læser med. Jeg kender jer jo ikke alle sammen – men uden jer, var det ikke så sjovt at skrive her. Så tusind tak til dig, der læser med.
Bloggens indhold har varieret en del gennem årene. Bloggen hedder jo Bagning med budget mm. Og de seneste år har “mm” fyldt mest. Der har været mange glimt fra kirkelivet forskellige steder. Der har været store familie begivenheder – både bryllupper og dåb. Der er blevet bygget sommerhus, og arbejdslivet er blevet til seniorliv. Men der er også blevet bagt og lavet mad – fuldkorn og glutenfri og de seneste år: vegetarisk og vegansk.
Det har jeg glædet mig til 🙂 At kunne begynde på det kapitel i mit liv. Jeg har jo allerede været med på sidelinjen i mit barnebarns liv. Men nu er tiden kommet til, at hendes mor skal begynde på arbejde. Svigersønnen har barsel de kommende måneder, men må arbejde en enkelt dag om ugen – og her åbner Mormors dagpleje så.
I nogen familier er der tradition for at spise pizza om fredagen – min søde veninde gjorde det i alle årene, hvor hendes drenge var små. Så var madplanen for fredagen ligesom på plads 🙂 Hos mig er det nu oftere en søndags pizza, der er på programmet. Et kig i køleskabet og en konklusion, der siger, at der er ikke så meget, og motivationen måske heller ikke helt i top 🙂
Men så kan en pizza altså gøre meget. Selv med et næsten tomt køleskab. Med lidt basisvarer og løg og revet ost – så er du godt på vej.
Jeg lavede min almindelige pizzadej – den passer til to sultne personer 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
