Måned: november 2018 Side 2 af 3

Når ens blog har haft 5 års jubilæum 🙂 så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

“Og efter vinter kommer vår,

med sommer, korn og kærne.”

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul – og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør – og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde – for eksempel 🙂 Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks 🙂

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet – de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen – de får små frøkiks! Og tynde grissinier. 

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden – at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner – og smager rigtig godt 🙂

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december – jeg er snart klar 🙂

God tirsdag.

Jette

I går, søndag, havde jeg hørt i vejrudsigten, at det ville blive solskin og godt vejr at gå en tur i 🙂 Så det var planen. Men et er forudsigelser, noget andet virkeligheden.

Det regnede! Og ret meget, især, når regntøjet ikke var kommet med på tur. Målet var Karlsgårde sø – en kunstig anlagt sø, som havde leveret vand til et vandkraftværk. En lidt spændende historie, og faktisk er det kun to år siden at kraftværket endeligt blev lukket ned – efter næsten at have været i brug i 100 år.

Søen fortæller også om fortidens forurening – fortid er her i min tid – i 70’erne. Kviksølvudledning blandt andet.

Jeg er glad for, at der er komme nogle strengere regler omkring udledning af det ene og det andet. Men er jo også vokset op med et mosehul i nærheden, hvor alt det, man ikke lige vidste hvad man skulle gøre ved – det blev dumpet derned. Så jeg er en af dem, der er en virkelig stor fortaler for vor tids genbrugspladser! Der er virkelig ikke nogen undskyldning for ikke at få afleveret sit affald korrekt.

Vi nåede ikke rundt om søen, det må blive en anden gang.

Regnvejrsdag i november er også titlen på Pia Raugs dejlige sang fra 1978 – om at male dagene i forskellige farver. Og hver farve med sin pointe – lytte til Vivaldis toner, strege ud og sætte kryds og leve i det nu, der gælder.

Så nu er det tid til en tur udenfor – det er blevet mandag og tørvejr 🙂

God mandag.

Jette

Til foredrag – ja det er vist lidt en tilsnigelse at kalde arrangementet for et fordrag. I hvert fald var aftenen ikke et foredrag i traditionel forstand. Men det var underholdende og interessant, og gav et indblik i et menneskes historie, som var ganske særlig.

Jeg har lige konsulteret Wikipedia, og der forklares et foredrag som en mundtlig præsentation af et emne. Og et causeri er en fremlæggelse af noget i en let, underholdende og som regel meget personlig stil. Og det passer perfekt på i aftes 🙂

Forsamlingshuset var fyldt til sidste plads – langt de fleste kendte hinanden i forvejen. For sådan er det i et meget lille samfund, da støtter man og bakker op om lokale initiativer. Som oftest. Og da især når det var en så spændende person som Jacob Haugaard.

Hans tilværelse har været rutschebane ture med højdepunkter og lavpunkter – og man må virkelig respektere og beundre ham for, at han stadig står solidt på sine fødder.

Det var historien om de første mange skoleår at stå udenfor døren, fordi han talte for meget. Omkring druk og stoffer – indtil konen smed ham ud, og han gik i behandling. Familien blev samlet, og han blev til alles store overraskelse valgt til folketinget. Det højeste embede i Danmark, som han sagde. Der var langt fra blomsterkummen i Århus til entreen på de bonede gulve og audiens hos dronningen.

Hans største drøm var at blive berømt og lave et hit – begge dele er lykkedes for ham. “Det hammer hammer fedt” – den melodi er der blevet skrevet mange festsange over. Og berømt – og kendt – jo det er han også. I vores tid meget for sit store engagement i Grøn koncert og muskelsvindfonden. Den står naturligt hans hjerte nær, da hans egen søn døde af netop den sygdom for år tilbage.

Foredrag eller ej – man sidder tilbage med fornemmelsen af at have mødt et ægte og ærligt menneske. En person der vil livet og plæderer for ikke at tage alting for tungt og alvorligt. Som han sagde om mange af hans sangtekster – det er virkelig noget værre vrøvl, men det rimer!

Det var en hyggelig aften – med masser af grin og god stemning. Og så er det jo bare altid godt at opleve noget andet 🙂

God onsdag.

Jette