Sådan lyder første linje i en fin lille børnesang, som vi sang ved gudstjenesten i går.
Konfirmander planter et æbletræ
Kirkens graver kendte sangen og havde foreslået den i forbindelse med, at vi skulle plante et æbletræ på kirkegården, som et led i Luther jubilæet.
Hverken organist eller præst kendte sangen 🙂 men det kom vi til. Og det er en sød og fin sang, du kan høre DR’s spirekor synge den her.
Vi vil plante et træ, som skal vokse sig stort,
Erik Busk
helt op hvor himlen bli’r blå.
For vi vil gerne bevare den grønne jord,
så den er god at leve på.
Teksten passer jo perfekt til alle mine indlæg om at plante træer i takt med, at vi fælder træer. At træer på mange måder er godt for jorden. Og tillige fyldt med fortolknings muligheder, billeder og associationer.
Konfirmand og menighedsrådsformand planter et æbletræ
De to træer, vi har plantet på kirkegårdene her i weekenden, er plantet på Luthers opfordring: “Også selvom jeg vidste, at jorden ville gå under i morgen, ville jeg plante et æbletræ i dag!”
Det er ord, der har klangbund også i 2017 – og en opfordring til at gribe og leve livet, nu, hvor vi har det. Stoppe op og være til stede, glæde sig over livet og mulighederne.
Jeg tror og håber, at konfirmanderne, som plantede æbletræer på kirkegården, frem over vil komme og kigge til “deres” træ. Og måske se træet som en lille hilsen fra paradisets have.
Det var køligt på kirkegården, så kirkekaffen og kagerne faldt i god jord 🙂
På en grå februar dag – godt det snart er forår 🙂
Jette