Jeg tror ikke, jeg tidligere har sat mine ben i en køkkenbutik – altså sådan en der sælger køkkener 🙂 Så lidt, som da jeg besøgte savværket – så var jeg også her på udebane. Men det var super interessant – og kan blive dyrt – men jeg lærte meget og fik en rigtig fin service.
Designa i Ringevar målet. Butikken ligger ikke så langt fra sommerhusgrunden, derfor dette valg. At det netop blev det firma skyldes, at de leverer køkkenlåger og bordplader, som er i FSC-certificeret træ.
Min lille tegning af køkkenet i det kommende sommerhus blev omsat til en tegning på deres computer. Og pludselig kunne der indsættes skabe og skuffer og jeg kunne få et indtryk af, hvordan det vil se ud. Og det blev fint. Proffessionelt og med nogle bedre løsninger, end jeg lige havde tænkt. Der er vist en grund til at jeg kan noget om teologi og sælgeren her kunne noget om træ, skabe og dimensioner 🙂
Der er ingen overskabe – det er med vilje. Her er det tanken, at overskudstræ skal omdannes til hylder. Det tror jeg kommer til at fungere godt, det bliver ikke så tungt, som havde det været lukkede skabe.
Men at få sådan en tegning med hjem puster jo også til utålmodigheden. Nu må der snart komme lidt mere på den grund. Som Mette udtrykte det: “Når du først kigger på køkken, så er det (sommerhuset) jo snart færdigt.” Der er lidt vej endnu.
Men i dag bliver der sat af til huset – det glæder jeg mig til at se.
God weekend.
Jette
Skriv et svar