diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 32 af 48

Godt nytår!

Det er blevet tid til at ønske dig et godt og velsignet nytår.

Silkehønsene er klar 🙂 og tænker ikke meget over, hvilken dag det er i dag.

Det er spændende, hvad det nye år vil bringe. Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke ved det! Selvfølgelig er mærkedage og andre store begivenheder plottet ind i kalenderen, men de begivenheder og oplevelser, der er med til at sætte spor og farve dagene – de er endnu ukendte.

Med et par linjer fra Grundtvigs salme:

Vær velkommen Herrens år

Og velkommen herhid.

Sandheds Gud! lad dit hellige ord

oplive, oplyse, det høje nord!

Oplive og oplyse – ja, må det være det, ord, tanker og gode mennesker kommer til at gøre i 2018. I den virtuelle verden og i den nære verden lige uden for min dør. Kaste lys over emner, små som store. Give liv til nye idéer og give livsmod, når dagene bliver for mørke.

Hvor er det godt, at det er Herrens år, vi også byder velkomment.

Og så her med foden næsten inde i det nye år går turen sydpå 🙂 Ole og jeg begynder 2018 med en uges ferie på Lanzarote. Det ser jeg frem til – en uge med lidt mere sol og varme end vi har her.

Så det bliver også et på gensyn – bloggen tager på rejse 🙂

Godt nytår – med de bedste ønsker for endnu et nyt år.

Jette

Årets gang i præstengården – og omegn :-) del 2

2017, anden halvdel.

På en gang er et år ikke lang tid, og samtidig, når jeg sidder og kigger balgæns i årets billeder og tekster, så er der sket utroligt meget.

Det blev mest af alt et år, der endte på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Min Fars død og begravelse i december var på ingen måde ventet. Og det kom derfor også til at ligge som en undertone i julen, men alligevel er det hele, som det skal være. Men 2017 blev året der satte et punktum i en æra.

Men hvor livet også går videre. “Slægt skal følge slægters gang” – det er et af mine yndlingscitater. Det giver perspektiv i ens liv, og er med til at betone, at vi ikke kun har os selv som centrum. Vi er en del af noget, der rækker langt ud over os selv.

“Fader-Gud! os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!” (Den danske salmebog 712,4)

Juli:

Sommerlig cheesecake uden husblas

August:

Sommerhuset til eksamen

September:

Årets bedste køb 🙂 en kompostspand

Oktober:

Endelig et sommerhus med FSC certifikat

November:

Kage med glaze

December:

Smuk dag til en begravelse

Og sådan nåede jeg gennem 2017. Det har været et godt, rigt og begivenhedsrigt år. Jeg er glad for, at jeg ikke vidste, hvad det bød på, da jeg stod på tærsklen 1. januar. Men tænker alligevel nu tilbage med taknemmelighed på endnu et år i mit liv.

Også en tak til dig, der læser med her. Tak for kommentarer og hilsner. Blogverdenen er jo et sjovt sted, hvor man lidt kommer til at kende mennesker, man ellers ikke møder. Berigende og godt. Tak for følgeskab og på gensyn i 2018.

Jette 

Årets gang i præstegården – og omegnen :-) del 1

En kavalkade af billeder over året, der gik – det må indeholde billeder også hentet uden for præstegården. For det er blevet virkeligheden – med Ole bosiddende nær Billund, sommerhuset nær Faldsled og præstegården i Kauslunde, ja så bliver der kørt noget rundt i landet.

Et års tilbageblik er også at gennemtæke, hvad er sket af stort og småt. Der er tre overskrifter i 2017:

Pigerne har fået arbejde og sønnen er igang med at læse

Min Far

Sommerhus

Og til alle tre overskrifter følger masser af taknemmelighed. En glæde over, at de unge mennesker trives og har det godt. En tak og en vemodig afsked med min Far. Og så endelig et sommerhus, der blev færdigt – parat til en ny æra i mit og familiens liv 🙂

Og så er der naturligvis tusindvis af små og store glimt fra et år med skønne mennesker i mit liv – dem er der ikke billeder af her – men velsignet at være en del af. Men her lidt billeder fra 2017.

Januar:

Citron petit four

Februar:

Fødselsdagslagkage til min far

Marts:

Sommerhus i forårssol

April:

Lækker nøddetærte

Maj:

Min fars nye hjem, Hellevadlund

Juni:

Mettes dimission 

Og så var vi nær på sommeren – i morgen følger sidste halvdel.

På eftertænksomme dage – de sidste i 2017.

Jette

Midt i det hele – Glædelig jul

Sådan føles det lidt – som om, at nu blev det pludselig jul – midt i det hele. Men december har også været helt anderledes end den plejer. De seneste tre uger er der virkelig ændret på det, der plejede at være.

Et par dage, før min far døde, fik vi solgt vores barndomshjem. Det var godt, men pludselig skulle det også tømmes, for overtagelsen er 1.1.2018. Nu er det tømt, og en del inventar, møbler og lamper er fordelt hos min søster og jeg og vores børn. Alt sammen noget, der ligesom tilhørte min mor og far. Nu skal de ting til at finde sig til rette hos os. Der blev også smidt utrolig meget ud – at tømme et hjem efter at nogen har boet der næsten 70 år, siger sig selv, at så er der meget. – Gammelt, slidt og utidsvarende – men alt sammen med erindringer knyttet til.

Jeg fik blandt andet dette broderede bibelord. Det har altid hængt i mine forældres stue. Der synes jeg stadig, at det hører til – men jeg tror også på, at det kommer til at være gode ord her hos mig.

En æra er sluttet. Det er dog gået så hurtigt, at det knap nok har bundfældet sig endnu. Og midt i det hele er det så blevet jul.

Jeg har fået skrevet mine prædikener, og er ved at være klar til nogle gode juledage i kirken og herhjemme. Mens jeg skrev på min prædiken, faldt jeg over et citat af Kathrine Lilleør.

Hun har sagt – meget rigtigt:

“Ved juletid holder samtlige af vores barndomsminder generalforsamling, og vi mindes alle de juleaftener, vi har haft, og mindes dem, der ikke er iblandt os mere. Det er derfor, at vi kalder julen for hjertens og mindernes fest.”

Sådan er det i hvert fald i år 🙂 Og vedbliver det nok med, i taknemmelig erindring.

Det er ikke meget, der er blevet lavet af julekager og julebag. Men denne chokoladebombe blev det til, og den er nu fin til en kop kaffe.

Og det bliver jul, uanset, hvor meget eller lidt, vi hver især har fået nået. For julen afhænger heldigvis ikke af vores egen formåen. Den kommer til os som en gave. Barnet i krybben. Guds søn. Det er godt at holde sig for øje.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og dine.

Kærlig hilsen

Jette

Børnehavejul

Det er entilbagevendende begivenhed, og lige hyggelig hvert år. Sognets børnehave kommer til julegudstjeneste, og har de senere år selv bidraget med enten krybbespil eller Luciaoptog. I år var det Luciasangen de havde øvet sig på.

Og de ser bare så søde og fine ud, som de står i våbenhuset, klar til at gå ind. Uforfærdede og med stor glæde.

I kirken ventede forældre og mindst lige så mange bedsteforældre. Det en kort gudstjeneste, som mange nyder at deltage i.

Vi når at synge de helt traditionelle julesalmer og høre juleevangeliet, inden børnene tager hjem til børnehaven og julefrokosten 🙂

Det med salmer prioriterer både børnehaven men også jeg ret højt. For jeg kan jo se, at de salmer min store konfirmander helst synger med på – er julesalmerne. Der er en fortrolighed og genkendelighed over dem, som gør dem trygge. Her føles det ok at synge med.

De store og smukke juletræer er så fine. De har i år fået både ny topstjerne og nye lys. Fjernbetjente LED lys. Præsten synes virkelig det er smart 🙂 De små stjerner er en gave, gamle og gulnede, men knytter vel egentlig meget godt historie og tradition sammen. Julepynt, der findes frem år efter år og mærkes af tidens tand. Jul er meget tradition og gensyn, lys og glæde.

Det er en dejlig tid at være præst på 🙂

God tirsdag.

Jette

På den anden side

Vi er kommet på den anden side. Og dog, stadig med sindet og tankerne fyldt efter de seneste dages begivenheder.

I lørdags begravede jeg min gamle far. Det blev en fin og god dag. Der var mange, der fyldte godt op i kirken.

Hans tre yngre søskende deltog (de sidste ud af i alt 11). Og svogre og svigerinder – niecer og nevøer, naboer og selvfølgelig hele familien. Dejligt at så mange kunne samles midt i julemåneden. Men også et minde om, at min far har sat sig spor andre steder end kun hos den nærmeste familie. Det var dejligt at blive mindet om.

Ved en begravelse eller bisættelse er det normalt, at de nærmeste lægger en blomst på kisten, inden den kører væk i rustvognen, eller kaster en blomst ned i graven, når kisten er sænket ned. En sidste hilsen – selv om jeg ikke er vild med det udtryk.

Vi fulgte traditionen. Men havde valgt en lidt anderledes løsning. For som min søster ganske rigtigt sagde, så var vores far landmand hele livet – og det ville vi gerne understrege en sidste gang. Så jeg lavede små buketter af havre og bygaks og lagde en nellike ved.

Det gav meget mening, at det var dem, vi kastede i graven.

Nu venter julen lige om hjørnet.

Med højtid og festtid og familietid. Og alt sammen er så fint og godt. Men selvom vi er på den anden side, så sidder sidste uges mange indtryk og savnet stadig i kroppen. Men julen har plads til det hele. Julesalmerne udtrykker også det. Især en har et helt fantastisk udtryk – og det er fra salmen: Velkommen igen Guds engle små (nr. 99 i Den danske Salmebog)

Grundtvig skrev salmen for små 200 år siden, og lader englene fortælle om julens glade budskab, der forkyndes for høj og lav. Og så slutter han sidste vers således:

Vor Fader i Himlen! lad det ske,

lad julesorgen slukkes.

Det er en af salmebogens mest udtryksfulde sætninger. Så modsætningsfyldt – at tale om julesorg – men samtidig enormt meningsfuld. For netop ved juletid opleves glæde og sorg side om side i mange familier. Der mangler nogen, man plejede at fejre jul med. Sorgen får plads, men glæden banker på. Jesus blev født og kom til jord – for at bringe trøst til sorgfulde. Men også for at bringe fred til mennesker.

Gud blev menneske, for at være hos og vandre med os – i glæde og sorg.

God mandag – i ugen op til jul.

Jette

Når nogen dør …

Så går tiden lidt i stå. Og det gør den, uanset om det er et gammelt menneske, der dør fra en, eller det er et yngre menneske, der dør eller hvis det er et dybt tragisk dødsfald.

I søndags døde vores gamle far. Det er som det skal være. Men alligevel uventet – selv om han jo var 96 år gammel. Men efter et par dage med lungebetændelse ville hans gamle krop ikke mere, og hjertet holdt op med at slå.

En virkelig fin måde at komme herfra på. Det har været min største frygt, at han måske ville få et langt sygeleje, inden hans liv sluttede. Sådan gik det heldigvis ikke.

Min mors gravsted februar 2014

Men dagene nu er lidt som at gå i en boble. Adventstiden og alle juleforberedelser og arrangementer fortsætter rundt om en – og vi gå lidt og venter. Tænker og mindes, taler sammen og græder lidt. Selv om det jo ikke på den måde er sørgeligt, så er det bare noget, der altid har været der, der ikke er her mere.

Min far begraves på lørdag, så indtil da, vil der være stille her

I taknemmelig erindring

Jette

5 ting, jeg gerne vil i december

Egentlig er det en umulig opgave jeg har givet mig selv – at nævne 5 ting, jeg gerne vil her i december. For der er jo rigtig mange ting, jeg gerne vil, og nogen af dem, kommer helt af sig selv.

Men her er 5 ting som jeg helt klart vælger til:

Bage brunkager Jeg nåede det faktisk her til morgen – var på lynvisit i sommerhuset og bagte en portion her til morgen. Ren hygge 🙂

Gå til julefrokoster – jeg bliver ikke træt af sild, æg og karrysalat og ris alamande med kirsebærsauce. Det ind imellem er jeg lidt mere afslappet omkring 🙂 Den første julefrokost venter allerede i aften – sammen med menighedsråd og personale og deres ægtefæller. Det bliver ret hyggeligt, konfirmandstuen er allerede fint pyntet.

Se julekalender i tv. Jeg ved ikke, hvad der bliver vist, det er heller ikke så vigtigt – det gode er gentagelsen, hyggen og stemningen.

Pynte min engelske julekage. Den er stadig i eksil, men kommer frem om et par uger, og så bliver den fint pyntet. Jeg glæder mig allerede til at dele den med dejlige mennesker – der sætter pris på rosiner 🙂

Være sammen med min familie – inklusiv en tur eller to Nordpå, op til min far på plejehjemmet. Og så håber jeg på en overnatning i sommerhuset sammen med familien – det ville være mega hyggeligt at pynte op til jul i det lille træhus 🙂

Og så gøre meget, meget mere. Blandet med forventning og glæde, som er to hovedord her i december.

Synge salmer og sange. Det er lidt som om oplevelser og traditioner står i kø i denne måned. Måske var det derfor en udtrykte det således sidste år: “Jeg ville ønske alle dage i året var decemberdage” Det bliver nok i overkanten. Men hvis vi kunne tage lidt af det gode, som december også er fyldt med og dele det ud på resten af året, så var det nok heller ikke så dumt. At være ødsel med opmærksomhed, venlighed og gavmildhed.

Jeg vil slutte med et vers fra en af de nye salmer, som passer fint ind her ved adventstidens begyndelse:

Nu er det advent! Kristus-tiden kommer,

og selv i mørket lufter det af sommer,

så håbet blusser op hos alle triste,

når Guds folk tænder lys på grønne kviste. (Holger Lissner 1994)

Glædelig 1. december – og god weekend.

Jette

En anderledes julekalender – boganbefaling

I morgen er det december og utallige julekalendere skal enten åbnes for første gang, eller første afsnit skal ses i tv. Eller felter skal skrabes.

Men den julekalender, jeg vil fortælle om, er helt anderledes.

Det er nemlig en bog. En lille bog med et kort kapitel til hver dag i december – og ja hele december. Julen strækkes og sidste afsnit læses nytårsaften.

Den er skrevet af Peter AG fra Gnags, og består af små møder og samtaler med mennesker, vi normalt ikke hører sige så meget: kommunalarbejderen, toiletpasseren, den hjemløse og en mand, på invalideknallert.

Det er små rørende og tankevækkende glimt, der sætter meget andet i et nyt perspektiv. Og som det står på bogens bagside: – “så får man lyst til at gå ud og gøre det lidt bedre.”

Hvert afsnit slutter med samme hilsen: “Glædelig jul! Ja, tak, i lige måde.” En hilsen vi alle bruger, men som får en helt anden tyngde og betydning, når det siges til mennesker, for hvem en glædelig jul er helt anderledes end vores normale forestilling er omkring en god jul.

Måske kunne man tænke, at det var en lidt trist bog – men nej, det synes jeg ikke det er. Den er langt mere tankevækkende. Og så giver den lige fem minutters eftertanke i en måned, hvor det hele ellers godt kan gå lidt stærkt.

Bogen kan købes på forlaget eksistensen.

På den hjemlige arena er pebernødderne blevet bagt, så nu er jeg klar til en plads i sofaen, ild i brændeovnen og første afsnit af forskellige julekalendere 🙂 Jeg glæder mig.

På den sidste november dag.

Jette

Kender du Too Good To Go ?

Det handler om at mindske madspild. Fire unge mænd fik tilbage i 2015 idéen til at lave et produkt, som kunne være med til at reducere madspil. Det er enorme mængder mad, der bare smides ud i stedet for at blive spist.

De lavede en App! En lille digital dims, der downloades til ens telefon – hvorfra man så kan købe mad, der er lige på vej til at ryge ud. Ikke fordi, det er dårligt, men fordi det er tæt på lukketid i caféen, restauranten, butikken eller hos bageren.

Der kan læses meget mere om Too Good To Go her. Idéen bag- er med deres egne ord:

“Ideen bag vores koncept er at give folk adgang til at købe mad, som ellers ville blive smidt ud, til lave priser.”

Jeg har downloaded Appen. Og har brugt den før.

Og gjorde det igen i går. I den lokale kvickly kunne jeg bestille en pose med brød – af hvad der nu måtte være tilbage sidst på dagen – hente det mellem  18.30 og 19.30 og betale 30 kr. for det.

Her er, hvad posen indeholdt! Rigtig meget brød, lækre boller og en flot Othellolagkage. Jeg tror også, at jeg var heldig – men det var altså, hvad der var tilbage, og som butikken ikke regnede med at få solgt inden lukketid.

Hvor dejligt! tænker du måske. Og ja, jeg er selvfølgelig også glad for alt det, jeg fik. Men kan ikke lade være med at føle, at det er jo ikke mig, der har brug for at kunne købe lækre brød og kager til 30 kr. Der er mange andre familier, der ville have meget mere glæde af, at kunne hente sådan en pose til den pris.

Samtidig ved jeg jo godt, at det er godt for miljøet, det er bæredygtigt, det mindsker madspild, butikken får lidt penge ud af det osv.

Men det er nok min egen stolthed, der kigger frem og synes, at det også er lidt pinligt at hente sådan en pose! Og faktisk var det Peter der hentede den – og han tænkte lidt det samme – at få så meget brød så billigt, og så sætte sig ud i en god bil og bare køre hjem. Det er ligesom ikke os, det her tilbud er møntet på. Eller …?

Derfor håber jeg også bare, at mange får øjnene op for Appen her – Too Good To Go. Tanken bag er genial.

Men følelsen af, at det er lidt flovt eller lidt pinligt at købe mad på denne måde – den sidder i mig endnu. Selv om jeg jo ikke har gjort noget forkert eller mærkeligt eller underligt. Jeg har jo kun benyttet et tilbud, der er tilgængeligt for alle.

Måske du selv har lyst til at kigge lidt på idéen bag – det håber jeg 🙂

Og så vil jeg ønske dig en dejlig weekend.

Jette

Side 32 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal