Tag: Tanker om stort og småt Side 33 af 48

Min øverste chef, Tine Lindhardt, biskoppen over Fyns stift, havde 60 års fødselsdag i går. Og i den anledning havde hun – lidt utraditionelt – formuleret 60 gode vaner.

60 udsagn i tilfældig rækkefølge, som alle for hende udtrykte noget, der var godt at gøre – uden at der skulle tænkes så meget mere over det. For gode vaner er vel det, man gør, fordi det har man gjort rigtig mange gange før – det føles trygt, godt og naturligt.

Og at ændre vaner er en vanskelige proces. Det tager tid – lang tid. Og det er heller ikke mit ærinde, at vi skal til at ændre vaner – nødvendigvis. Men lige at stoppe op og tænke efter, det er nu meget sundt.

At læse Tine Lindhardts mange bud på gode vaner er tankevækkende. For mange af dem er indlysende og ligger lige for – og noget du og jeg allerede gør, uden at tænke nærmere over det – som at sige godmorgen og tage pænt tøj på, når vi går til fest.

Men der er også andre udsagn, som ikke er helt så meget vane – i mit liv i hvert fald. Som at ringe til familien hver lørdag eller hvert år læse en bog, man syntes om da man var ung …..

Nu er det jo heller ikke, fordi at hendes vaner nødvendigvis skal være vores vaner. Men vi kan godt få puffet lidt til vores egne vaner, eller lige tænke lidt over dem.

Og så er det værd at bemærke sig, at hun taler om gode vaner – ikke uvaner eller dårlige vaner. Her har vi nok lettere ved at komme med egne eksempler – som ikke at afleveret biblioteksbøger i tide, eller lade vasktøjet vokse i en bunke på gulvet eller …

Mit bud på tre gode vaner :

Bag dit eget brød

Tag en middagslur – når det er muligt

Hav god tid om morgenen

En af de gode vaner ifølge biskoppen var at lytte til noget dejligt musik. Det gør jeg så 🙂

I morgen aften skal Ole og jeg til koncert i Musikhuset i Århus. Et skønt sted, hvor vi skal lytte til liflig folkemusik spillet af dygtige fynske musikere – Helene Blum og Harald Haugaard. Det kan kun blive en fantastisk aften. Og som vi tillige indleder med at gå på café og bruge en af vore bryllupsgaver – en af de mange oplevelser, som vi også fik.

God weekend.

Jette

Da vi (præsterne) tog på studietur til Hong Kong for en måneds tid siden, var aftalen, at der senere skulle fortælles om turen. Så i aftes og igen i aften samles vi og fortæller – for hvem, der måtte ønske at høre det – om det at være Luthersk kirke i en østlig sammenhæng.

Krydret med nogle af de mange og skønne oplevelser vi havde undervejs. Vi har delt opgaven op i grupper, så så vi ikke alle taler om det samme. Min gruppe fortæller blandt andet om besøget i templet Won Tai Sin

 – og ret meget om, da jeg fik læst mine hænder 🙂

Og her et lille uddrag af det jeg fortæller:

“Nu er det ikke fordi jeg til daglig
læser horoskoper eller går til drømmetydning – men jeg syntes, det kunne være
spændende at se og høre, hvordan en fortune-teller arbejdede. Hvordan en
ekspert – eller hvad han nu ville kalde sig selv, hvordan han greb det an, når
han skulle fortælle om ens fremtidige skæbne.

Jeg fik ”læst” mine hænder. – og
linjerne i højre hånd handlede om karriere og arbejdsmuligheder og lidt
familieforhold og venstre hånds linjer var mere om følelser, og dem udtalte han
sig stort set ikke om. 

Men konkluderede senere, at på grund af en lang hals så fik jeg et langt liv.

Ud over at oplevelsen kostede 175
kr. så var det interessant at observere, hvordan han spurgte først og siden
næsten helgarderede sine svar.”

Det som egentlig undrer mig mest, er, at et så veludviklet og økonomisk godt stillet område, hvordan mennesker der, kan læne sig tilbage og vente på, at det forudsagte sker. Hvordan kombinere gammel kinesisk forfædrereligion med et højteknologisk samfund? 

Men ikke desto mindre så var det det sådan, vi oplevede det. At disse gamle mønstre og tanker fint kunne leve side om side med utallige mobiltelefoner, neonlys og højhuse – et liv med høj puls.

Spørgsmålet er naturligvis, om vi så selv kan gøre os helt fri af den gamle overtro – banker vi under bordet, eller siger: “7 – 9 – 13 ” eller kaster salt over skulderen for at undgå ulykke??  

Vi kan i hvert fald konkludere, at langt de fleste kender de gamle udtryk. Om man så bruger dem er en anden sag 🙂

God torsdag.

Jette

Jeg ved godt at det allerede er den anden november i dag – men pyt med det. Jeg har egentlig ikke tænkt over, at november er sådan en særlig måned, speciel lang og svær at komme igennem.

Men jeg læste forleden, at digteren Henrik Nordbrandt har skrevet et digt om året, der har 16 måneder  – og de 5 er november. Så må man godt nok synes, at november er en lang og kedelig størrelse 🙂

Sådan har jeg virkelig aldrig tænkt! Måske fordi november rent arbejdsmæssigt er fyldt med masser af konfirmander og livlige minikonfirmander. De kommer uge efter uge, og beriger min dag med spørgsmål, deres nysgerrighed og umiddelbare livsglæde.

At bloggen her så dagens lys i november, var nu mest et tilfælde. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om, hvad det var for et fænomen, eller hvad jeg ville med den. Men den er blevet min digitale dagbog og her, hvor opskrifter gemmes og her, hvor små og store tanker foldes ud.

I dag bages små skrå chokoladebrød. De er lette at gå til, smager skønt og er meget delsomme. Alt det passer fint til lørdagens Åbent hus 🙂

På en smuk novemberdag.

Jette

Tilbage i vante omgivelser efter et par dages kursus – så går der altid lidt tid med lige at lande igen.

Kurset er led i uddannelsen som vejleder i Folkekirken. Det handler om, at kunne være mentor for en nyuddannet præst, være sparringspartner og mulig samtalepartner om dette at være præst i Folkekirken.

Det tilbud fandtes ikke, da jeg begyndte for 25 år siden, men jeg kan godt se, at det ville have været godt og givtigt at have haft en erfaren præst at vende stort og småt med.

Og det kurset fokuserer på, er at give os redskaber til at kunne skabe rammer for samtale og refleksion omkring dette at være blevet ansat i et sogn i en kirke – og hvad gør man så ?

I går var jo også datoen for, at Martin Luther slog teserne op på slotskirkeøren i Wittenberg. Det blev fejret og markeret mange steder i landet og meget forskelligt.

Vi havde mulighed for at deltage til et arrangement på Fredericia rådhus, med tale af både borgmester og provst, med sang og dejlig musik. Et fint arrangement, som også understregede, at Luther fik betydning for synet på demokrati og ligeværd, skolegang og salmesang.

Fredericia havde lavet et fint logo – som tog udganspunkt i Lutherrosen, men hvor det ene blad af blomsten var erstattet af en del af bykortet over Fredericia. Den gyldne ring yderst slog følge med volden rundt om byen. Og på jubilæumsdagen fejrede vi friheden og det fælles.

God onsdag.

Jette

Ja, hvad tænker jeg lige sådan en helt almindelig torsdag ? 🙂

Jo lidt på, at jeg i denne uge har mødt alle mine konfirmander og alle mine minikonfirmander. De store – er spændende unge mennesker, med forventninger til tiden til præst og som glæder sig til, at de skal konfirmeres  til foråret.

Og de små – ja de er bare søde og livlige 🙂 3. klasse, det er et skønt tidspunkt at møde dem på. Og så glæder jeg mig over, at der er rigtig mange, som har valgt at være minikonfirmand. Det er jo et frivilligt tilbud, så det er et klart tilvalg som børn og forældre har gjort. At opbakningen er så stor, er med til at understrege, at det at lære kirken at kende, møde præsten og høre om Gud, det er noget, de synes er vigtigt og værdifuldt.

Og så tænker jeg i dag på reformationen. Det lyder lidt flot – men på søndag holder vi en reformations gudstjeneste i anledning af, at det i disse dage er  500 år siden, at munken Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg..

En handling som blev startskuddet til, at den katolske kirke måtte tage stilling til store forandringer – så store at det endte med at den protestantiske kirke så dagens lys.

Der var mange ting på spil – og Luther opfattede tingene markant anderledes end paven i Rom. Opgøret i 1517 handlede primært om afladshandlen – dette at man kunne købe sig til sin sjæls frelse. Det var Luther lodret imod.

Hvilket dette citat meget godt antyder:

“Gud har ikke noget at bruge dine gode gerninger til, det har din fattige næste derimod.”

Gud har hverken brug for vores gode gerninger eller vores penge – det har mennesker omkring os til gengæld.

Den iagttagelse må siges at gælde også for os i 2017 – 500 år efter at Luther for alvor kom på banen.

Nu tilbage til den prædiken, der skal holdes på søndag 🙂 og hvor Luther selv til dels får ordet.

God torsdag.

Jette