Da vi (præsterne) tog på studietur til Hong Kong for en måneds tid siden, var aftalen, at der senere skulle fortælles om turen. Så i aftes og igen i aften samles vi og fortæller – for hvem, der måtte ønske at høre det – om det at være Luthersk kirke i en østlig sammenhæng.

Krydret med nogle af de mange og skønne oplevelser vi havde undervejs. Vi har delt opgaven op i grupper, så så vi ikke alle taler om det samme. Min gruppe fortæller blandt andet om besøget i templet Won Tai Sin

 – og ret meget om, da jeg fik læst mine hænder 🙂

Og her et lille uddrag af det jeg fortæller:

“Nu er det ikke fordi jeg til daglig
læser horoskoper eller går til drømmetydning – men jeg syntes, det kunne være
spændende at se og høre, hvordan en fortune-teller arbejdede. Hvordan en
ekspert – eller hvad han nu ville kalde sig selv, hvordan han greb det an, når
han skulle fortælle om ens fremtidige skæbne.

Jeg fik ”læst” mine hænder. – og
linjerne i højre hånd handlede om karriere og arbejdsmuligheder og lidt
familieforhold og venstre hånds linjer var mere om følelser, og dem udtalte han
sig stort set ikke om. 

Men konkluderede senere, at på grund af en lang hals så fik jeg et langt liv.

Ud over at oplevelsen kostede 175
kr. så var det interessant at observere, hvordan han spurgte først og siden
næsten helgarderede sine svar.”

Det som egentlig undrer mig mest, er, at et så veludviklet og økonomisk godt stillet område, hvordan mennesker der, kan læne sig tilbage og vente på, at det forudsagte sker. Hvordan kombinere gammel kinesisk forfædrereligion med et højteknologisk samfund? 

Men ikke desto mindre så var det det sådan, vi oplevede det. At disse gamle mønstre og tanker fint kunne leve side om side med utallige mobiltelefoner, neonlys og højhuse – et liv med høj puls.

Spørgsmålet er naturligvis, om vi så selv kan gøre os helt fri af den gamle overtro – banker vi under bordet, eller siger: “7 – 9 – 13 ” eller kaster salt over skulderen for at undgå ulykke??  

Vi kan i hvert fald konkludere, at langt de fleste kender de gamle udtryk. Om man så bruger dem er en anden sag 🙂

God torsdag.

Jette