diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: DIY Side 9 af 10

Bordet er dækket til julefrokost

Ikke hos mig – men i konfirmandstuen. I morgen er den årlige julefrokost for menighedsråd og personale med ledsager. Det plejer at være ret så hyggeligt. Og jeg har flere gange vist billeder fra borddækningen, du kan se et par af dem her og her.

Og kan også se, at så stor er variationen heller ikke 🙂

Mine to menighedsråd skiftes til at arrangere, men i år var der lidt mandefald i det ene råd, så jeg har hjulpet med borddækningen. Det gik nu hurtigt, når vi var to til det, og service, duge og lys var klar.

Jeg lavede disse små lysdekorationer. Meget enkelt, men ret virkningsfuldt. De små skåle er købt i genbrug, leret var til overs efter minikonfirmanderne og gran er hentet i Oles have. Det grove snor blev købt på julemarked.

Jeg bruger normalt ikke ler til dekorationer, for gran tørrer bare så hurtigt ud, når det ikke kan vandes. Men de her lys skal kun holde til i morgen, så det går nok 🙂

Nu er min plan at få bagt nogle små muffins til kaffen – hvis jeg ikke når det, så må det blive en tur i Føtex 🙂

På en meget grå og våd novemberdag.

Jette

Kander kan noget

Det synes jeg i hvert fald 🙂 Jeg har fået samlet nogle stykker efterhånden – ret forskellige slags, store og små. Men til en buket eller til en dekoration synes jeg, de fungerer fint. Jeg bruger sjældent en kande til at servere noget i.

I de her dage er det mest juledekorationer/adventsdekorationer der bliver lavet. Et hyggeligt arbejde, som kan puttes ind mellem andre gøremål.

Og så er de små dekorationer med til at bringe lidt glimt af advent og forberedelse ind i huset. Jeg bruger mest grene fra haven og så pynt gemt år efter år. Vel helt i tråd med julens tradition og genkendelighed.

Den lille buttede flødekande fandt jeg i et af konfirmandstuens skabe. Den er virkelig fin, både i form og farve. Og lige her har den fået selskab af en af krybbespillets hyrder. Den har været på værksted i præstegården siden sidste jul, så nu flytter den snart tilbage til kirken igen 🙂

God onsdag.

Jette

Det fineste lille julemarked

Det er tiden for julemarkeder. Nogle mere kommercielle end andre, nogle store andre bitte små. Men fælles for dem er, at de nu er meget hyggelige. Jeg har før fortalt om et par besøg, du kan læse om det her og her 🙂

I går besøgte jeg et lille fint julemarked i Føns. Det er nabosognet 🙂 Jeg havde læst om det i lokalavisen, og det var virkelig et lokalt julemarked – arrangeret af en engageret familie, der bare vil lokalsamfundet rigtig meget.

Der kan læses en artikel om julemarkedet her.

Flotte stande med hjemmelavede varer

Jeg blev overrasket helt fra indgangen – der kunne købes juletræer og alt muligt pyntegrønt lige til at lave dekorationer ud af. Ham, der havde standen, viste sig at være en af mine korvenner 🙂

Inden for i den gamle lade summede det af liv. Der var snak og gensynsglæde. Der var stadeholdere, som gerne fortalte og forklarede, hvordan deres ting var blevet lavet. Og der var virkelig meget hjemmelavet. En fornøjelse at se. Du skulle kigge langt efter masseproducerede plastikdimser 🙂

En anden af mine korvenner havde en stand med sutsko lavet af egen uld, julepynt fra Grønland og hjemmelavede julebukke.

Bæredygtig gave indpakning

Og så var der en skøn stand med bæredygtig gave indpakning. Indehaveren fortalte om, hvordan en gammel juledug blev begyndelsen på en produktion af gaveposer. Så i stedet for at pakke gaver ind i papir, som straks smides ud igen, så kom gaven i en fin syet pose, som så kunne bruges igen til en anden gave. Det er en fin tanke, men jeg tror dog, det tager lidt tid, før det bliver helt almindeligt at pakke gaver ind på den måde.

Det, som slog mig mest ved det lille julemarked, var den gode stemning, der var. Man hilste på hinanden, talte sammen og hyggede sig. Det var tydeligt at man kendte hinanden i det lille lokalsamfund. Men faktisk mødte jeg også en del, som kom fra mit sogn, det var nu meget hyggeligt.

Til/fra kort af stofrester og julepynt i fimoler

Det lille fine marked løb over en weekend – nu håber jeg, de har lyst og mod til at lave det igen til næste år. For så er jeg på besøg igen 🙂

På en meget kold novemberdag.

Jette

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg – for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke – synes jeg.

Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? – er det godt nok? – og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave – så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med – også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.

Men at købe dimser, for bare at købe noget – det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få 🙂

Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd – og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.

Og her kommer silkehønsene på banen – de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.

Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.

Men jeg sidder alligevel med tanken – hvad tænker modtageren? “Er det bare genbrugspapir, det her?” Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?

Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven – hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar – jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.

Jette

Havepynt

Jeg bliver aldrig dekoratør. Men jeg synes, det er lidt sjovt en gang imellem at være lidt kreativ ud i det grønne. Og med nettet som god inspiration, gik jeg i gang i går. Karen skrev forleden et super fint indlæg om efterår i haven, med små rum og tableauer – dem kiggede jeg noget misundeligt på. Og kiggede videre på Fru Pedersens blog – og blev endnu mere misundelig.

Men nu er misundelse en grim ting 🙂 Så derfor gik jeg selv i gang – og prøvede at gøre det jeg selv kunne. Og det blev ikke så fint som det på nettet – men jeg havde det sjovt og hyggeligt, mens jeg lavede det hele. Og det er nu det vigtigste!

Jeg brugte det lille havebord som udgangpunkt til at stille mine ting på. Det kom en julerose (fra Netto) i en gammel fin skjuler, kritsttjørn i en anden ældre skjuler og et fad med lærkekogler og endelig lidt troldhassel. Alt sammen noget haven har i forvejen.

Men græskaret er det sjove. Jeg har ikke før arbejddet med at udhule græskar og sætte lys i, men det er nu ret hyggeligt. Det udhulede græskar fik boret små og store huller, og så kom der en lille lyskæde – til strøm – inden i. Det var Fru Pedersens ide, og jeg synes det er genialt. For jeg får aldrig tændt de små stearinlys, der normalt sættes i græskarlygter. Og jeg synes, det er for tidligt at sætte lys på et juletræ – så det her er smart 🙂 Nu er der lidt lys i mørket.

Jeg klippede også rosenknopper – eller hvad det nu hedder – og kom i et lille glas fra kælderen. Igen Fru Pedersens ide – også at de blev overhældt med eddike – vist for at konservere lidt.

Det blev faktisk et lille fint bord med efterårspynt. Eneste problem er, at det jo står ude, hvor vind og blæst hersker – så her til morgen måtte der lige samles lidt sammen på det hele 🙂

Nu venter en Alle Helgens weekend. – Med en helt særlig gudstjeneste og stemning på søndag. Her mindes og læses navnene op på dem, der er døde og begravet fra sognet det sidste år. En god tradition, hvor alle kan være med, for måske er det ikke i år nogen er døde fra en, men så andre år. De tænkes også med på søndag.

God weekend.

Jette

Et lille og fint gammelt skab

Så blev jeg færdig med endnu et DIY projekt. Det er nu ikke så tit jeg er i gang med et sådant. Men på et præstegårdssyn i foråret blev jeg bevilliget et nyt spejl/skab på det toilet, jeg bruger mest. Der var et arrangement fra 70’erne vil jeg tro – sådan et med et lille skab i siden og et spejl og hylde integreret med. Jeg har ikke taget noget billede, men af storhed er det nu ikke, at det er blevet skiftet.

Jeg måtte gerne selv stå for indkøb – så jeg valgte en spejl med led lys rundt om.

Men så manglede der jo et skab! Genbrugstanken har efterhånden bundfældet sig, så jeg gik på jagt i den blå avis efter et lille skab, der kunne bruges. Og fandt et på Midtfyn til 200 kr. Så det blev hentet, og har nu stået et stykke tid – uden at der skete det store 🙂 Men eftersom det stod i konfirmandstuen, og konfirmanderne kommer på tirsdag, så var det ved at være på tide at få projektet afsluttet. Og det er det så nu.

Sådan så skabet ud, da jeg fik lågen af og havde brugt noget sandpapir på overfladen. Det havde været malet med noget besynderligt maling som nærmest krakelerede, særlig kønt synes jeg ikke det var 🙂

Skabet er blevet malet hvidt indvendigt, og så malet grøn udvendig. Af flere omgange. For først havde jeg været i Jem og Fix og fundet noget maling, der hed vintagegrøn. Og tænkte, det var lige den farve jeg gerne ville have.

Det var det så ikke!

Så gik turen til farvehandleren, som jo havde hundrede forskellige kombinationsmuligheder og nu fik jeg farven museumsgrøn med hjem. Det var bedre!

Så nu er skabet blevet den farve, jeg gerne vil have. Og udseendet er gammelt og passer fint til en 100 år gammel præstegård. Gamle hængsler og en porcelænsknop.

Nu mangler kun det sidste – at skabet kommer op og hænge 🙂 Men mon ikke der kommer en handymand forbi med et par rawplugs og en boremaskine? Det vil i hvert fald gøre en forskel!

Dejligt at projektet lykkedes. Det er lidt sjovt ind i mellem at gøre noget helt andet, end at skrive på en prædiken eller bage et brød 🙂

God torsdag.

Jette

Fra æble til most

I weekenden fik vi lavet most af præstegårdens æbler – eller nogen af dem. Jeg har aldrig prøvet det før, men har hørt om det, og også smagt hjemmelavet most, så det kunne være sjovt at prøve selv. Og Ole havde remedierne til det – så det var egentlig bare om at komme i gang med at samle nedfaldsæbler op og plukke de lidt ukurante æbler af træerne.

Når man bor på landet – så er der æbler overalt i år. Og det er umuligt at få spist dem alle – så det her var en god måde at få brugt nogle af dem på. Der er tre forskellige slags – et sommeræble, jeg ikke ved hvad er. Træet har vist stået i haven siden den blev anlagt for 100 år siden 🙂 Selv har vi plantet et Ingrid Marie og et Cox Orange – begge gav æbler til mosten.

Det hele var mekanisk og ved håndkraft. Ingen elektriske hjælpemidler denne gang 🙂 Æblerne blev vasket i koldt vand, det forslåede og ormeangreb skåret fra og så i kvarte og derefter ned i kværnen. Her blev de raspet – på samme måde som i den gamle roehakker min far havde i stalden tilbage i min barndom i 70’erne.

De raspede æbler kom over i pressen og så blev de presset godt sammen og med det samme begyndte meget velduftende æblesaft at løbe ned i spanden.

Vi prøvesmagte – med most i vinglas – det må der til, når man betænker, hvor ædle dråber, der er tale om 🙂 Og det smager dejligt. Og en vis tilfredsstillelse ved at frembringe egen most.

Der blev godt 7 liter most af præstegårdens æbler. Efterfølgende gav vi mosten et opkog og fordelte den i poser, som nu ligger i fryseren, og kan tages op ved særlige lejligheder 🙂

I dag blev det til et glas til morgenmaden 🙂 Hverdagsluksus på en skøn mandag.

Jette

En nymalet lejlighed

Så er weekenden gået – hold op, hvor den gik hurtigt 🙂 Men har været en dejlig weekend, hvor vi nåede det, vi gerne ville.

Smuk himmel og skønne bygninger

Planen var at få malet den lille lejlighed i Århus, og derefter få Peter flyttet over og ind. Begge dele skete.

Her var udgangspunktet 🙂 De sidste flyttekasser kom ud, og så skulle der pilles hylder ned, elektronik fjernes og mange meter malertape sættes på. For selv om det er en lille lejlighed, så er der lige så mange stikkontakter og lampeudtag og dørkarme, der skal tapes af. Forarbejdet tog sin tid – inden vi nåede til det lidt sjovere, nemlig at male.

Men så skete der også noget. 3-4 mand med pensel, ruller og maling – det bliver til noget. Så først på aftenen var sidste penselstrøg taget. Og det hele duftede og var blevet lysere.

Solskin på nymalet karm

Og vi kørte til Fyn, godt brugte. For så at tage til Århus igen i går morges 🙂 Nu skulle den nye lejer overtage, og vi flyttede Peters ting ca. 500 meter. Fra den charmerende gade med udsigt til Aros hen til Vesterbro Torv med biler og busser i et væk. Men også meget centralt.

Nymalet og med Peters sofa på plads

Vi efterlod en glad yngstemand i en ren lejlighed, der duftede af ny maling – og så omgivet af ret mange flyttekasser. Men med mulighed for at komme på plads.

Det har været en sjov weekend – og en vis tilfredsstillelse selv at kunne klare malerarbejdet. Og man kommer til at kende lejligheden godt, når man sådan kravler rundt oppe og nede og rundt langs alle kanter 🙂

Nu håber jeg Peter falder godt til på anden sal.

God mandag.

Jette

Fri weekend

Sådan står der i kalenderen for den kommende weekend. Det glæder jeg mig til. De foregående weekender, siden sommerferien sluttede, har været optaget af arbejde på den ene eller anden måde.

Så nu hedder det friweekend – og hvad skal den så bruges til 🙂 Også arbejde, men noget arbejde jeg sjældent gør – nemlig at male.

For en del år siden købte jeg en lille lejlighed i Århus, her har Mette boet, mens hun læste. Nu er tiden kommet til at Peter skal overtage og flytte ind – men inden det sker, må der lige males lidt og friskes op. Så familien er kaldt sammen og så går vi i gang 🙂

Malergrej er fundet, andet købt og noget lånes. Kagerne er bagt, så der er lidt til kaffepausen 🙂

Det lyder som et stort projekt, det er det sådan set ikke – men når man er på udebane, så føles det let lidt uoverskueligt. Der er to små rum, et køkken og lille bad.

Nu jeg glæder mig til på mandag at kunne vise et par billeder af et vellykket projekt 🙂

Jeg ønsker dig en skøn weekend.

Jette

Salmebroderi

Jeg faldt over ordet forleden. Det har jeg ikke hørt om før, og synes alligevel, at det lød lidt spændende 🙂

Og det drejer sig i al sin enkelthed om at brodere en linje fra sin yndlingssalme – gerne med et motiv knyttet til.

På mit kontor hænger et broderet bibelcitat “Han er vor Fred”, arvet efter mine forældre. Den slags broderede skriftsteder var populære for godt 100 år siden, men er nu mere sjældne. Men dette med at brodere noget med tilknytning til kristendom og tro er altså set før.

Nu bliver det så salmestrofer.

Tanken er, at man broderer sin yndlingsstrofe på et stykke stof, klipper det til i et bestemt mål og sender det til ophavskvinderne af idéen. Så vil alle stykkerne blive syet sammen til et tæppe eller flere, som så skal vises næste år i Viborg Domkirke. Ved samme lejlighed bliver de forskellige salmelinjer sunget.

Hvordan man så lige får det tegnet og gjort klar til at brodere, ved jeg ikke endnu. Men jeg synes idéen er fin. Jeg skal helt sikkert i gang 🙂

Det er et par kreative præster fra Viborg stift, der har fået idéen og skrevet om det på hjemmesiden salmebroderi

Og eftersom jeg slet ikke er kommet i gang endnu, er der heller ikke noget billede, der kan bruges. Så det bliver mine søde høns, der nød solskinnet i går, der afslutter indlægget her – med opfordring til at finde stof og broderinål frem – og tænke i yndlings salmelinjer 🙂

God onsdag.

Jette

Side 9 af 10

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal