Jeg har bagt utallige hindbærsnitter 🙂 De smager nu også godt. Men i går blev hindbærrene suppleret med både jordbær og ribs. Fordi der lå noget af det hele i fryseren.
Syltetøj med tre slags bær
50 gr. ribs
50 gr. hindbær
50 gr. jordbær
75 gr. rørsukker
evt. lidt tom vaniljestang
Det hele står og trækker et par timer og koges så ved svag varme ca. 5 minutter (uden låg) Jeg blender det let og kommer det på glas, indtil det skal bruges.
Overskriften i dag er også navnet på en ny Instagram profil, hvor du fremover vil kunne følge byggeriet af vores lille træhus i Jelling. Jeg vil også skrive om det her på bloggen, men regner med at komme lidt flere billeder på Instagram. Så i dag bliver sidste gang i et stykke tid, hvor det handler om træhus, tegninger og tanker om materialer 🙂
Ugen har budt på ikke mindre end to dage i selskab med barnebarnet 🙂 Og det er altid en fornøjelse. Det lille menneske nærmer sig de elleve måneder, og myrer rundt, læser i bøger, snakker lidt og øver sig i det hele taget på at indtage verden.
Og det er sjovt at se, at selv med en helt kasse med legetøj inden for rækkevidde, så er bøgerne altid et hit. Her læser hun selv, men ofte læser jeg – mens hun har godt fat i bøgernes sider. Heldigvis er de lavet af solidt pap 🙂
Forleden var vi til endnu et møde med det kommende byggefirma. Jeg glemte helt at tage billeder, selv om jeg havde tænkt, at det ville jeg gøre 🙂
Men endelig er der begyndt at ske noget. Tegninger blev gennemgået og forslag vendt – og mine argumenter for enkel og minimalistisk levevis blev sat på prøve. Og endnu en gang blev det tydeligt, at byggebranchen er en tung størrelse at ændre noget i. Og når jeg ikke er uddannet inden for det felt, så er det også svært at argumentere skråsikkert for noget, jeg ikke helt kender omfanget af.
Jeg vil for eksempel gerne have undgået et genveks anlæg. Det er et anlæg, der cirkulerer luften i huset, og sørger for at luften skiftes ud et par gange i løbet af et døgn (forklaret med mine ord).
Men jeg tænker bare – at jeg kan da blot åbne døre eller vinduer og lufte ud, som man har gjort i århundreder. Og huset bygges med åndbare vægge, så fugt kan trække både ud og ind. Men det er ikke sådan, der bygges normalt – så Thomas fra tegnestuen så kun røde lamper blinke, hvis vi fravalgte genveksanlægget. Så nu kommer det i det lille træhus.
Jeg mindes hønsestrik fra min tidlige ungdom i 70’erne. Som noget meget farverigt strik med masser af små mønstre. Men ikke noget jeg selv strikkede. Det var vist lige en tand for moderne derude på landet, hvor jeg voksede op 🙂
Men nu er det kommet lidt tilbage. På biblioteket har jeg lånt en bog, som udkom for et par år siden – netop om hønsestrik. Skrevet af Anna Bauer. Og bogen er fyldt med nye modeller og masser af mønstre. Og som det hedder i forordet :
Denne bog er en hyldet til hønsestrik og den frie skaberlyst – til at bruge sin opfindsomhed og strikke efter sine egne ønsker og med sine yndlingsfarver.
I går blev stof og symønstre igen fundet frem. Jeg havde fået en ide til en kjole, som jeg gerne ville sy. Igen ud fra konceptet #wearyourlinen. Så forleden var jeg på besøg i Blå Kors genbrug i Billund, og fandt det fineste sengetøj. Et smukt mønster og en dejlig kvalitet – helt perfekt til en forårskjole 🙂
Det er fredag – og her er jeg normalt frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Og det er jeg fortsat – men opgaverne er den næste måneds tid anderledes end ellers.
Butikken skal flytte til nye lokaler. Meget større og finere og nyistandsatte. Og med en meget bedre beliggenhed. Den kommende butik vil kunne ses af mange flere mennesker, som passerer forbi på vejen lige uden for butikken.
Det er spændende med en flytning. Men kræver også en indsats af de frivillige. Og den første var faktisk at blive enige om, at det var en god idé at flytte. For når butikken i sine tyve leveår har haft samme placering – hvorfor så overhovedet flytte ? Og så alt det arbejde, og nye arbejdsgange og opgaver …
Som Johannes Møllehave en gang finurligt har skrevet: Forandring fryder – fryder forandring ?
Det sidste julepynt er ved at være kommet i kasserne igen – og står nu tilbage på loftet og venter på næste jul. Det er der noget godt og trygt i – at det hele vender tilbage igen, og jeg vil glæde mig til gensynet. Men synes også, at det er helt ok, lige at holde en pause.
Da jeg lavede grøn fællesmiddag serverede jeg blandt andet dahl med auberginer. Opskriften havde os, der var værter fået tilsendt, så det var lige til at gå til. Og jeg synes det smagte dejligt – der var lidt mere tyngde i dahlen på grund af de robuste stykker aubergine.
I aftes lavede jeg en ny portion – denne gang med endnu flere grøntsager. Og resultatet blev ganske fint, krydderierne smagte ret meget igennem, og det er naturligvis en smagssag, så dem kan der godt skrues ned for, eller andre kan kommes i 🙂
Og lad dig ikke skræmme af billederne – dahl er ikke en særlig fotogen ret – men den smager godt 🙂 Jeg serverede bagte kartofler og en rustik salat med æbler til. En rigtig raita (yoghurt med rå æbler) ville have passet endnu bedre.
Lidt spontant blev vi inviteret på aftensmad i går. Det er altid dejligt 🙂 Men der melder sig også lige tanken, skal jeg have noget med ? Og her i december faldt tanken på en lille dekoration. Ikke fordi, jeg er nogen ørn til at lave dekorationer, men jeg synes godt om tanken med at give noget, jeg selv har været inde over. Enten lavet eller også købt med omtanke og tanke på den, som skal have gaven.
I går blev det så til en lille dekoration af det, som gemmerne gemte og hvad Ole havde i sin have 🙂 Og jeg synes det blev en lille rustik dekoration. En ret så gammel lysholder kom i midten, uden om gran og buksbom og endelig forskellige kogler. Alt sammen sat i oasis, for så kan den vandes hen af vejen.
Modtageren blev heldigvis glad for den – og om ikke andet, så kan det lille fyrfadslys da lyse op på grå december dage.
God mandag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
