Det sidste julepynt er ved at være kommet i kasserne igen – og står nu tilbage på loftet og venter på næste jul. Det er der noget godt og trygt i – at det hele vender tilbage igen, og jeg vil glæde mig til gensynet. Men synes også, at det er helt ok, lige at holde en pause.
Da jeg lavede grøn fællesmiddag serverede jeg blandt andet dahl med auberginer. Opskriften havde os, der var værter fået tilsendt, så det var lige til at gå til. Og jeg synes det smagte dejligt – der var lidt mere tyngde i dahlen på grund af de robuste stykker aubergine.
I aftes lavede jeg en ny portion – denne gang med endnu flere grøntsager. Og resultatet blev ganske fint, krydderierne smagte ret meget igennem, og det er naturligvis en smagssag, så dem kan der godt skrues ned for, eller andre kan kommes i 🙂
Og lad dig ikke skræmme af billederne – dahl er ikke en særlig fotogen ret – men den smager godt 🙂 Jeg serverede bagte kartofler og en rustik salat med æbler til. En rigtig raita (yoghurt med rå æbler) ville have passet endnu bedre.
Lidt spontant blev vi inviteret på aftensmad i går. Det er altid dejligt 🙂 Men der melder sig også lige tanken, skal jeg have noget med ? Og her i december faldt tanken på en lille dekoration. Ikke fordi, jeg er nogen ørn til at lave dekorationer, men jeg synes godt om tanken med at give noget, jeg selv har været inde over. Enten lavet eller også købt med omtanke og tanke på den, som skal have gaven.
I går blev det så til en lille dekoration af det, som gemmerne gemte og hvad Ole havde i sin have 🙂 Og jeg synes det blev en lille rustik dekoration. En ret så gammel lysholder kom i midten, uden om gran og buksbom og endelig forskellige kogler. Alt sammen sat i oasis, for så kan den vandes hen af vejen.
Modtageren blev heldigvis glad for den – og om ikke andet, så kan det lille fyrfadslys da lyse op på grå december dage.
God mandag.
Jette
På den ene side er det som om at december er langt væk – og så er det alligevel første søndag i advent lige om et øjeblik 🙂 Jeg skal ikke lave en adventskrans – både Ole og jeg har hver sin runde lysestage med plads til fire lys. Så de kommer i brug igen.
Men så laver jeg andre dekorationer 🙂 På facebook har Claus Dalby lavet det fineste slow-tv sammen med blomsterbinder Hanne Utoft. Et par timer hver søndag kan man se Hanne lave alverdens dekorationer – til stor inspiration. Jeg har hygget mig gevaldigt med at kigge med.
Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
For noget tid siden købte jeg en ToGoodToGo pose – og det er altid spændende at se indholdet i posen. Og den aften var der 1½ kg rødbeder i posen! Det var ikke det allerbedste køb 🙂 Efterhånden har jeg fået brugt en del af rødbederne, ovnbagte i forskellige sammenhænge. Men der var stadig rødbeder tilbage.
Forleden tog jeg mig sammen – og syltede rødbeder, for første gang i mit liv 🙂 Og det er nu en meget overkommelig proces. Det er mere om at komme i gang. Og jeg husker fra min barndom, hvordan min mor syltede rødbeder. Kogte dem i vand, og hvorefter man så kunne smutte skallen af. Egentlig en lidt fascinerende proces. Men det virker.
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
I nogen familier er der tradition for at spise pizza om fredagen – min søde veninde gjorde det i alle årene, hvor hendes drenge var små. Så var madplanen for fredagen ligesom på plads 🙂 Hos mig er det nu oftere en søndags pizza, der er på programmet. Et kig i køleskabet og en konklusion, der siger, at der er ikke så meget, og motivationen måske heller ikke helt i top 🙂
Men så kan en pizza altså gøre meget. Selv med et næsten tomt køleskab. Med lidt basisvarer og løg og revet ost – så er du godt på vej.
Jeg lavede min almindelige pizzadej – den passer til to sultne personer 🙂
Jeg har fået en surdej i gave 🙂 Min svigerdatter bager og eksperimenterer med surdej, og så var der blevet lidt i overskud. Det fik jeg. Så nu er jeg den glade ejer af en surdej. Jeg har forsøgt mig før med at have en surdej i køleskabet, og det er en interessant ting. Og lidt forunderligt, at mel og vand kan blive til noget, der får et brød til at hæve 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
