På den ene side er det som om at december er langt væk – og så er det alligevel første søndag i advent lige om et øjeblik 🙂 Jeg skal ikke lave en adventskrans – både Ole og jeg har hver sin runde lysestage med plads til fire lys. Så de kommer i brug igen.
Men så laver jeg andre dekorationer 🙂 På facebook har Claus Dalby lavet det fineste slow-tv sammen med blomsterbinder Hanne Utoft. Et par timer hver søndag kan man se Hanne lave alverdens dekorationer – til stor inspiration. Jeg har hygget mig gevaldigt med at kigge med.
Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
For noget tid siden købte jeg en ToGoodToGo pose – og det er altid spændende at se indholdet i posen. Og den aften var der 1½ kg rødbeder i posen! Det var ikke det allerbedste køb 🙂 Efterhånden har jeg fået brugt en del af rødbederne, ovnbagte i forskellige sammenhænge. Men der var stadig rødbeder tilbage.
Forleden tog jeg mig sammen – og syltede rødbeder, for første gang i mit liv 🙂 Og det er nu en meget overkommelig proces. Det er mere om at komme i gang. Og jeg husker fra min barndom, hvordan min mor syltede rødbeder. Kogte dem i vand, og hvorefter man så kunne smutte skallen af. Egentlig en lidt fascinerende proces. Men det virker.
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
I nogen familier er der tradition for at spise pizza om fredagen – min søde veninde gjorde det i alle årene, hvor hendes drenge var små. Så var madplanen for fredagen ligesom på plads 🙂 Hos mig er det nu oftere en søndags pizza, der er på programmet. Et kig i køleskabet og en konklusion, der siger, at der er ikke så meget, og motivationen måske heller ikke helt i top 🙂
Men så kan en pizza altså gøre meget. Selv med et næsten tomt køleskab. Med lidt basisvarer og løg og revet ost – så er du godt på vej.
Jeg lavede min almindelige pizzadej – den passer til to sultne personer 🙂
Jeg har fået en surdej i gave 🙂 Min svigerdatter bager og eksperimenterer med surdej, og så var der blevet lidt i overskud. Det fik jeg. Så nu er jeg den glade ejer af en surdej. Jeg har forsøgt mig før med at have en surdej i køleskabet, og det er en interessant ting. Og lidt forunderligt, at mel og vand kan blive til noget, der får et brød til at hæve 🙂
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Eller stop madspild marmelade. Begge navne gælder her 🙂 Min svigersøn havde fået nogle små citrusfrugter med hjem fra arbejde (firmaet har en frugtordning). Men de små gule frugter var ikke blevet spist. De så vist lidt ukendte ud 🙂 Jeg kendte dem heller ikke og troede de ville være sure som citroner. Men det var de nu ikke. Nærmere som små søde klementiner.
Men nu var de alligevel blevet lidt kedelige – og det samme var nogle citroner i mit køkken. Men til sammen blev de til en flot solgul marmelade.
Glassene er som sædvanligt genbrug – derfor de lidt aparte etiketter 🙂
Det er ikke helt sæson for citrusfrugter endnu. Appelsinmarmelade laver jeg mest omkring juletid – så det her er lidt for tidligt. Men pyt. Farven lyser op og smagen er også ganske fin.
Udenfor er det tåget og diset, så her lyste min morgenmad gevaldigt op 🙂
Jeg har lavet appelsinmarmelade før, så det var opskriften herfra jeg brugte. Og glæder mig nu over et par glas fyldt med solskin, som har taget opstilling i køleskabet 🙂
Syværelset hos Jette – er både et fysisk rum 🙂 Men det er også navnet på en Instagram profil (syvaerelsethosjette) Og begge steder ses glimt af stof, kreationer og hjemmegjorte ting. Så følg gerne med 🙂
Bæredygtighed er i fokus. Også selv om det er et noget slidt ord i denne tid. Så vi kan måske tale om forbrug med omtanke i stedet for. Tøj med lang levetid. Eller tøj syet om fra noget andet.
