Tag: Tanker om stort og småt Side 38 af 48

Konfirmander er altid en spændende størrelse at arbejde med. Som mange ynder at sige om teenagere – så kunne de fint gå med et skilt, hvorpå der stod: “Under ombygning”. Og ind imellem er det også, som om, at det er svært at nå ind bag eller bare opnå, at en besked bliver opfanget 🙂

Så at invitere en gæst på besøg hos konfirmander sker oftest med lidt uro, og lidt nervøsitet. – Opfører konfirmanderne sig nu ordentligt, er de lydhøre, eller holder de i det mindste mund.

Og det gjorde de! Og når de åbnede munden, så var det for at spørge om noget fornuftigt. Så jeg er faktisk ret stolt af og glad for mine konfirmander lige i dag 🙂

Vi havde nemlig besøg af Alice. Hun er den daglige leder af Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Middelfart – og en af de mange frivillige, som gør et stort arbejde, uden at få en krone for det. Der var ingen tvivl om, at hun brugte mange timer på den butik og var stolt af den. Hun gør et kæmpe arbejde for, at både de frivillige som kunderne synes det er rart at komme i butikken. Og som hun sagde, der er altid kaffe på kanden. For butikken er også et sted, hvor der er tid til en snak, hvis der lige er brug for det.

Det blev et dejligt besøg fra den virkelige verden, hvor fokus var på at kunne gøre noget godt for andre, at kunne gøre en forskel.

Og vi fik afleveret en helt spand med lysestumper – som nu kan smeltes om og sælges som nye lys. Til gavn for mennesker i nød.

På en kold forårsdag.

Jette

Jeg har de sidste par dage ligget sløj i min seng, med dynen over hovedet uden interesse for omverdenen – og med ret meget tid. Tiden gik mest med ingenting, det var der er stort behov for – men der kom også tanker forbi, og overskriften her kom også op.

Lidt overraskende – men set i bakspejlet, så har der den sidste tid ikke været bagt så meget, indlæggene er blevet kortere og knap så fyldige – så nu går bloggen på pause. Eller, der kommer i hvert fald til at gå længere mellem nye indlæg. Der har simpelthen været lige lovlig meget at forholde sig til – tror jeg.

Jeg vil stadig glæde mig over at bage, og også dele det til tider. – Men ikke mindst så vil der komme nyt om sommerhuset. Det projekt er netop nu begyndt at røre på sig.

En kontrakt til underskrift er landet i min indbakke. Og det projekt, at bygge et FSC-certificeret sommerhus, det vil jeg meget gerne skrive om og dele, så der kommer mere – drypvis.

Noget kommer også på Instagram, det er en lidt hurtigere måde lige at delagtiggøre på, hvad der sker her og nu.

Så velkommen til fortsat at kigge forbi her inde på bloggen, eller på Instagram: bagningmedbudget Og på forhånd tak for din forståelse.

På gensyn, jeg vil stadig glæde mig over at følge alle I andre flittige og dygtige bloggere.

Kærlig hilsen

Jette

Et ikke så almindeligt ord 🙂 Men det var, hvad jeg deltog i i går. Ifølge Danske Lov fra 1683 skulle biskoppen besøge så mange kirker i sit stift som muligt – om året. Det handler om kirkeligt tilsyn, at forkyndelsen og forholdene nu er er orden. Men det er en praksis, der er droslet meget ned i vores tid. Men Fyns biskop Tine Lindhardt har taget tanken op – og tager på visitats.

Det betyder sådan helt praktisk, at biskoppen kommer på besøg i sognet, deltager i gudstjenesten og spiser frokost med menighedsråd og personale og derefter har en uformel snak om, hvordan det står til her hos os.

Og det var helt bestemt en god dag og en udbytterig samtale. Men fornemmelsen af lidt at være til eksamen, den havde siddet i mig 🙂

Borddækningen antydede, at det ikke var så længe siden, at det var jul 🙂

Samtalen tog udgangspunkt i muligheder og udfordringer i sognet. Hver især fik vi mulighed for at byde ind med det, vi kunne se som var godt og fungerede her, og ligeså komme med bud på, hvad der var problemer eller gjorde tingene besværlige.

Tavlen blev ret fyldt med de mange tanker. Og det var kun fint. Biskoppen samlede op på emnerne og knyttede nogle kommentarer til. Tanker om, hvordan det så ud, når hun så vores ord.

Noget af det gode og glædelige var et godt personalesamarbejde.

Og en af udfordringerne var og er et stort nyt boligområde – hvordan få det knyttet mere naturligt sammen med en kirke, der ligger et stykke væk ude på landet.

Jeg tror, vi alle fik noget at tænke over, og noget at arbejde videre sammen om. For det at være kirke, bliver man aldrig færdig med. Livet, troen og kirken vil altid have noget at sige hinanden.

God mandag.

Jette

Nu, hvor julen for mange er ved at være ovre for i år, – juletræet har mistet sin pynt og er måske allerede endt på genbrugsstationen – så vil jeg alligevel fortælle om en juletræsfest.

Måske du ikke kender det ord – det er lidt fra samme tid som eftergilde – og noget jeg husker fra min barndom.

Jueltræsfesten i missionshuset var en fast del af julen i min barndom. En særlig aften med det store pyntede juletræ. Pyntet med papirroser, engle, stjerner og lys. Der var sang, tale, sanglege og en godtepose! Altid med et Ingrid Marie æble i. Minder fra en svunden tid.

Og så dog. For i aftes var jeg ude at tale ved en juletræsfest. Og en helt igennem hyggelig aften, hvor gennemsnitsalderen havde passeret de 70. Men glæden ved at mødes, synge og lytte til julens budskab og høre en lille fortælling – den var intakt. Mange var med i kredsen, da vi gik om juletræet – vi nåede godt en halv omgang, mens vi sang en salme – så tempoet var adstadigt. Men en fornøjelse at være med.

Og jeg gik fra aftenen med en glæde og en taknemmelighed for, at netop mennesker som disse har været og er med til at gøre tro og kristendommen levende. For dem er tro en glæde, en måde at være til på – og det får udtryk i hverdagen.

Juletræsfesten – i traditionel forstand er på vej ud – og nyt kommer til. Men det var virkelig en oplevelse at være med til sådan et arrangement i aftes.

Mit juletræ står der også endnu – og jeg glæder mig over at se på det hver dag. Men på lørdag kommer det ud, pynten bliver lagt pænt tilbage i kassen og sat på loftet – med et på gensyn til næste år!

God næstsidste dag i 2015.

Jette

“Det fjerde lys har ild fra alle tre,

en pinseglød i vores hjerte,

så vi for dem, der intet lys kan se,

kan tænde kun en lille kerte.” (den danske salmebog 87,4)

Det vers dukkede op i mit hoved denne mandag morgen, hvor 4. søndag i advent netop er passeret. Nu mærkes for alvor, at det er jul og juleaften lige om lidt.

Min weekend har budt på en del kilometer på landeveje og genmen byer, og hvor har der bare været fint pyntet, og i mørket været lyst smukt op af utallige lys – hjerteformet, stjerneformet og et væld af juletræer. På de grå, disede og mørke dage kommer lysene til sin ret – de spreder for alvor mørket.

I det lille citerede vers mindes vi om, at det er ikke blot de mange lys, vi har tændt ved et tryk på knappen, der skal tændes. Det lys, Gud har tændt i verden og i vort hjerte, det må vi lade skinne og bringe lys og glæde for mennesker omkring os. Og især huske at tænde et lille lys for dem, som har svært ved at se lys og håb i den her tid.

I weekenden blev også købt et højt juletræ – og sælgeren er så venlig at levere det her i løbet af dagen. Det er altså god service 🙂 Og så fik jeg bagt marcipankiks – det blev nu mest til brud, men smagen er stadig lige fortrinlig. Virkelig en dejlig alternativ julesmåkage.

God mandag – den næstkorteste dag i år. Det er også værd at huske 🙂

Jette