Juletræsfest

Nu, hvor julen for mange er ved at være ovre for i år, – juletræet har mistet sin pynt og er måske allerede endt på genbrugsstationen – så vil jeg alligevel fortælle om en juletræsfest.

Måske du ikke kender det ord – det er lidt fra samme tid som eftergilde – og noget jeg husker fra min barndom.

Jueltræsfesten i missionshuset var en fast del af julen i min barndom. En særlig aften med det store pyntede juletræ. Pyntet med papirroser, engle, stjerner og lys. Der var sang, tale, sanglege og en godtepose! Altid med et Ingrid Marie æble i. Minder fra en svunden tid.

Og så dog. For i aftes var jeg ude at tale ved en juletræsfest. Og en helt igennem hyggelig aften, hvor gennemsnitsalderen havde passeret de 70. Men glæden ved at mødes, synge og lytte til julens budskab og høre en lille fortælling – den var intakt. Mange var med i kredsen, da vi gik om juletræet – vi nåede godt en halv omgang, mens vi sang en salme – så tempoet var adstadigt. Men en fornøjelse at være med.

Og jeg gik fra aftenen med en glæde og en taknemmelighed for, at netop mennesker som disse har været og er med til at gøre tro og kristendommen levende. For dem er tro en glæde, en måde at være til på – og det får udtryk i hverdagen.

Juletræsfesten – i traditionel forstand er på vej ud – og nyt kommer til. Men det var virkelig en oplevelse at være med til sådan et arrangement i aftes.

Mit juletræ står der også endnu – og jeg glæder mig over at se på det hver dag. Men på lørdag kommer det ud, pynten bliver lagt pænt tilbage i kassen og sat på loftet – med et på gensyn til næste år!

God næstsidste dag i 2015.

Jette