Tag: Tanker om stort og småt Side 37 af 48

Drømme bliver der ikke gjort meget for tiden – der popper hele tiden lige et eller andet op, der skal laves eller tænkes igennem 🙂

Men i går bød dog på lidt tid til bare at sidde stille og kigge ud i luften – og drømme. Jeg var en tur forbi sommerhusgrunden – og missede et møde. Men så var der jo lidt uventet tid uden nogen plan – det var rigtig dejligt.

I ugens løb havde en gartner været forbi dernede – og han havde virkelig gjort underværker i forhold til det lange græs. Lige pludselig ser grunden ud som noget, en landmåler kan sætte et hus af på. Og stående på grunden kunne jeg bare drømme om, hvordan det ville være om et ½ eller helt år. At sidde og kigge ud – med et glas hvidvin på bordet og godt selskab. Det bliver så godt. Men jeg må drømme lidt endnu 🙂

Det lille grantræ, der blev plantet, har igen fået lys og luft. Og er rigtig glad for det – for nu er der kommet nye fine lysegrønne skud.

Med tiden håber jeg det lille træ får følgeskab af et par frugttræer. Drømmer om en have med græs og plads til at løbe og lege – og træer, der giver frugt – lige til at spise.

Men det mest konkrete lige nu er tegningerne 🙂 Dem kigger jeg gerne på og drømmer om, hvordan det bliver, når de bliver til virkelighed.

Men nu kalder virkeligheden igen – endnu en arbejdsuge med nok at gå i kast med.

Men først skal søndagen nydes – med alle børn i nærheden, og siden hen i selskab med kæresten. Det er en dejlig søndag – håber også din bliver god.

Jette

I går skulle der skrives en svær begravelsestale. Så kører tankerne rundt og formuleringer forsøger at blive dannet. – Da er det godt ind i mellem at have noget konkret og livsnært at gøre. Derfor blev der bagt brød.

Der kan siges meget godt om at bage brød 🙂 den kreative proces, fornemmelsen af dej, der bliver medgørlig og kan formes efter ens humør og ønsker. Og så duften af nybagt brød – en helt særlig skøn duft.

Men Livets brød spiller også på Jesu ord om sig selv. Med reference til mannaen, der dryssede ned fra himlen, da israelitterne vandrede i ørkenen. Det blev også til det brød, de kunne overleve ved. På samme måde giver Jesus sig selv til disciplene og til os. De små oblater ved nadveren er billede på livets brød. Et billede på Jesus. Og må spises som en slags åndelig føde – hele fortællingen følger med. Til trøst, til inspiration, til glæde og liv.

Livets brød. Fyldt med tanker, tro og håb – og nydt på en solbeskinnet græsplæne. Det er velgørende.

På en lidt eftertænksom tirsdag.

Jette

“Vi vil fred her til lands

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.”

Mon ikke de fleste af os skal synge Holger Drachmanns tekst (fra 1887) i aften – en skøn gammel sang, og med nogle ord, der fint finder klangbund også i mennesker i 2016.

Ordet “fred” vil nok blive nævnt i en del båltaler i aften – men det er også et godt ord. Et entydigt positivt ord, tænker jeg.

“Da freden kom i ’45” kan vi høre nogen sige, som oplevede afslutningen på anden verdenskrig.

“Hun fik fred” når nogen dør og sover ind efter et langt og godt liv.

“Fred være med jer” er det ord og løfte Jesus sender os ud i verden med.

Det er altså et ord, der bruges i vores almindelige tale med hinanden. Men det er også et ord, der giver genlyd af Guds stemme.

Når vi i aften synger om freden, vi så gerne vil her til lands – bliver der også peget på, hvordan vi hjælper freden på vej: “Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.” Og som det hedder i historien om Den lille prins – det handler om at se med hjertet – det vil sige, nok tænke sig om, men lad også hjertet tale. Lad medfølelsen, omsorgen og den gode vilje få plads.

“Vi vil fred her til lands” – det må vi hjælpe hinanden med. Holde hinanden op på, at tillid er det bedste værn mod kolde og tvivlende hjerter.

Midsommer er en fantastisk tid – alt er stadig grønt og friskt – og dagene lune og nætterne lyse.

Her er lidt billeder fra i aftes, hvor der var det skønneste vejr – lunt i aftensolen.

Naboens kat nyder de sidste solstråler

Klematis i aftensol

En flittigt blomstrende plante – har glemt navnet 🙂

Når skyggerne bli’r lange

Med ønsket om en dejlig Sankt Hans aften – og en skøn midsommer aften.

Jette

Det lykkedes! Vi kom i mål, og havde i aftes en dejlig og festlig afslutning på 2 års salmemaraton. Vi begyndte i august 2014 med nr. 1 og vi sluttede i aftes med at synge nr. 791.

Kirken var pyntet til lejligheden. Og blev langsomt fyldt. Godt 100 sangglade mennesker deltog denne sidste aften. En fornøjelse at være med til. Og da “Altid frejdig, når du går” blev sunget, var det lige før, taget lettede.

Målet var klar. Og inden for ventede et glas boblende vin og en dejlig buffet.

Vægteren var med – og gik forrest, da sidste salme blev sunget. Nr. 791 er 10 vægtervers, så det passede så fint. Vægterversene er gamle, og blev jo oprindelig sunget, så menigmand kunne vide, hvad klokken nu var slået.

Lidt pudsigt at traditionen med vægtere er kommet frem igen. Jeg var for år tilbage på en aftentur rundt i Fåborg sammen med en syngende og fortællende vægter. Ret hyggeligt 🙂

Vi gik, mens vi sang den sidste sang på vej ned til forsamlingshuset – og på vej til en festlig fejring af at være kommet i mål.

Og som en fortalte mig, så ville hun aldrig have kunnet gennemføre et traditionelt maraton, men et med sang – det kunne hun og ville hun. Og havde kun misset en enkelt aften på grund af sygdom. Sejt gået – eller sunget 🙂

Jeg fik af hende et lille hæklet jordbær, for hun havde været glad for at være med, og nu var det jo slut, og det var sommer. En sød tanke, og jeg blev rigtig glad for den lille gestus.

Fra provstiets side var der også stor anerkendelse af projektet. Så vi tre i det lille udvalg bag, blev alle begavet med 100 nye salmer 🙂 Måske en slet skjult opfordring til at finde på noget nyt..

2 spændende år med masser af salmer og sang er nu blevet godt afsluttet – og vi puster ud 🙂

God torsdag.

Jette

Kauslunde kirke

“Skin over vang som en morgen med sang

morgen i maj, når det grønnes!” (Den danske salmebog 291,4)

En linje fra en af Grundtvigs pinsesalmer. Naturen, som vi ved selvsyn kan se, står nyudsprunget og emmer af liv og skønhed.

Pinse er fest for Helligånden, der netop knytter himmel og jord sammen. Helligånden er med til at løfte vort blik, så vi ser andet end det helt nære. Helligånden puster liv i tro og fantasi og fortælling. Giver liv og mening til vores hverdagsliv og hele tilværelse.

Helligånden er svær at beskrive og forklare. Vi ser mere dens virkning – som den usynlige vind får bladene til at bevæge sig, sådan bevæger og rører Helligånden vort hjerte.

Som jeg læste et sted, så er Helligånden treenighedens generte tredje del. Den, der lyser på og giver lyd til Faderen og Sønnen – Gud og Jesus.

Jeg ønsker dig en glædelig og velsignet pinse.

Jette

Billedet er taget af Louise Thode Jensen

Jeg havde fødselsdag i lørdags – og det er måske ikke det, kvinder taler mest om normalt. Men jeg synes nu, det er hyggeligt og dejligt at blive fejret lidt, at have gæster og hygge sig med mennesker, der betyder meget for mig.

Mette spurgte dagen inden, om jeg var klar til at blive 55 – og svarede ja, det var jeg. Jeg havde ikke helt styr på mad og broddækning, men jeg var klar til at blive 55. Og sådan har jeg haft det i mange år: At jeg synes, det er fint at være lige præcis der, hvor jeg er nu. Jeg har intet ønske om at være yngre eller være et andet sted i mit liv. Er faktisk ret godt tilfreds med at være, hvor jeg er: Med voksne børn og en sød kæreste. Med en søster her på Fyn, og gammel far i Nordjylland. Et velsignet liv, som jeg kun kan være glad og taknemmelig for.

At have fødselsdag på den dato, hvor Danmark blev besat i 1940 er selvfølgelig lidt specielt. Og mærkeligt, at selv her 76 år siden at det skete, så huskes det stadig som en vigtig dato i mange menneskers bevidsthed. Som jeg netop læste i Kristelig Dagblad, så skal der en ny verdenskrig til, for at ændre det. Den 9. april er noget fælles i danskeres nationale bevidsthed. Interessant pointe.

Det lille oliventræ er en gave fra børnene – med en kommentar om, at det jo nu kunne være med til at tælle positivt på mit CO2-regnskab. Det er lidt sjovt, for det er ikke noget vi sådan før har tænkt på og talt om, men al snakken, planlægningen og drømmen om sommerhuset har givet os alle et nyt fokus på klima og bæredygtighed 🙂

Der blev bagt en del til fødselsdagen, småkager, lakridskage og disse muffins. De var bagt med kokosmasse, noget jeg ikke tidligere havde prøvet at bage med. Det gik godt, og de smagte godt. Men blev bare aldrig serveret – for der var en kat, der også syntes, de så interessante ud og valgte at se nærmere på dem. Så i hast blev der bagt nogle andre – med citron.

En dejlig fødselsdag var det! Og med det skønneste forårsvejr, som har gjort, at alt pludselig er blevet let lysegrønt udenfor. Og der dufter lysegrønt af græs. En virkelig dejlig duft 🙂

God mandag.

Jette

Nu er tiden kommet til at ønske dig en rigtig glædelig og velsignet påske.

Det er blevet skærtorsdag – med den smukkeste morgen og en dejlig begyndelse på påskens mange indholdsrige dage – set med præsten øjne 🙂 Hver helligdag har sit helt eget præg og indhold.

Skærtorsdag med fokus på nadveren – brødet og vinen, der omfortolkes og får ny betydning, når Jesu ord knyttes til,

Langfredag – kirkeårets eneste dag, hvor den liturgiske farve er sort, hvor lysene er slukket og blomsterne er fjernet. Jesu korsfæstelse – lidelsen og smerten fylder kirkerummet denne dag.

Og afløses Påskedag af jubel, fanfare og uendelig glæde. Livet sejrede over døden – udtrykt med Jesu opstandelse og den tomme grav.

“Hvordan fra død til liv han kom,

kan ingen her fortælle om.

Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil,

har jorden ingen vidner til.” (Den danske salmebog 238,2) 

I lyset af denne uges voldsomme og forfældelige begivenheder, da har vi brug for at høre at det onde ikke skal få lov at sejre.

Må påskens begivenheder være med til at holde os fast på håbet om, at Gud ikke har forladt verden. Selv når det ser mørkest ud.

Med ønsket om en fredelig og dejlig påske.

Jette

Dagene her op til påskens mange helligdage kaldes traditionelt for den stille uge. Dagene, hvor vi venter på, at det for alvor går løs. Tiden efter Jesu indtog i Jerusalem – palmesøndag – til skærtorsdag, hvor Jesus midt under påskefesten tager noget brød og vin og giver det en helt ny betydning.

#glædeligpåske

Den stille uge er i præstens værksted der, hvor der skrives, tænkes og forsøges at skabe linjer og sammenhæng. Her, hvor der forsøges at bygge bro mellem år 33 og  2016.

Og i år kommer der inspiration fra en lidt uventet kant. Der er kommet to nye hashtag, som samler ord og billeder om påske.

#tilgivelse

#glædeligpåske

Søger du på disse på Facebook eller Instagram så dukker et væld af billeder op. Som viser og fortæller om, hvad mennesker i vores tid knytter til de to begreber. Spændende og virkelig interessant læsning.

Idéen bag de to hashtag er, at de kan inspirere til, at der over påskefrokosten bliver noget at tale om. Noget, som har med påske at gøre. Derfor opfordrer jeg – helt imod alle mine principper – til, at man under frokosten tager sin mobil frem og søger på de to ord. For jeg er sikker på, at så er der givet stikord til en god samtale og nogle vigtige tanker.

Og som Mette forundret sagde, da hun hørte lidt fra min prædiken: “Mor, siger du virkelig, at vi så må tage vores mobil frem, mens vi sidder ved middagsbordet?” 🙂 Og ja, det er lige det, jeg gør – denne ene gang.

For hvad hjælper det, at præster synes, at påsken er kirkeårets vigtigste højtid, når alle andre synes, at julen trumfer påsken med flere længder? Dette initiativ er måske med til at gøre påsken lidt mere nærværende – som kirkelig højtid.

Og idéen med de to hashtag går ikke kun en vej. – Det er i lige så høj grad en opfordring til, at vi selv, hver især, lægger et billede op – og skriver #glædeligpåske

Jeg glæder mig til at se endnu flere billeder 🙂

God mandag – i den stille uge.

Jette

At male ikoner er en meget gammel tradition, som føres tilbage til den allertidligste kristendom. Ikoner blev tidligere fremstillet efter gamle opskrifter og med en særlig teknik og oftest malet på træplader.

Det mest almindelige motiv var af jomfru Maria og Jesusbarnet.

Guds Moder. Ikon fra 1100 tallet

En ikon er et billede med religiøse symboler. Et vindue indtil en usynlig verden – et vindue ind til Gud. Derfor spiller farver og former, symboler og sirlige streger en stor rolle. 

Mine konfirmander skulle lave deres egen ikon – med udgangspunkt i deres eget konfirmationsord. Det var ikke nogen let opgave. Det handler om at tænke abstrakt og kreativt – ikke noget jeg er så god til, så jeg fik hjælp til undervisningen. Helle Noer havde tilrettelagt dagen og medbragt materialer, så det hele var lige til at gå til. Forinden havde konfirmanderne valgt deres konfirmations ord og lavet en skitse til deres ikon.  

Der blev talt om, hvordan ord kan udtrykkes med symboler og farver. Og jeg er sikker på at alle konfirmander kan huske noget fra deres vers mange år frem i tiden. For de har selv haft det i hånden, tænkt over det og udtalt sig om det. Og så huskes det bare bedre.

Her er deres resultater – ret imponerende. De er lavet i løbet af tre timer.

Tirsdagsholdet

Torsdagsholdet

Farvestrålende og glade ikoner – hvis du spørger mig.

Ingen skal tage jeres glæde fra jer.

(Johannes evangeliet 16,22) 

Jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket.

(Johannes evangeliet 8,12)

Så bliver da tro, håb, kærlighed disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

(1. Korinterbrev 13,13)

Det var en spændende dag – med masser af kreativitet og koncentration. Nu udstilles ikonerne i kirken, og så får konfirmanderne dem med hjem på deres konfirmationsdag. 

Jeg håber, de bliver glade for dem og får glæde af dem.

God tirsdag.

Jette