Tag: Tanker om stort og småt Side 36 af 48

Vi har i mine kirker tidligere lavet noget vi kaldte levende julekalender.

Som et alternativ til de mange tv julekalendere, papkalendere og digitale julekalendere – så åbnede vi kirkedøren for et kort arrangement hver dag i december indtil jul.

I år har vi valgt at gøre det lidt anderledes. Vi har skåret lidt ned på antallet af arrangementer, men intentionen er stadig den samme. At skabe rum for lidt eftertanke, lidt sang og musik, lidt fred og ro.

Jeg får lov at åbne døren i morgen – den første december – med julesalmer, julepynt og julestemning på programmet. Ikke mindst adventstidens og julens salmer bærer rigtig meget af budskabet og stemningen i sig. De formidler på fineste vis hele beretningen om Jesu fødsel, hyrder og stjerner.

Som jeg læste forleden:

“Sange kan noget, som kan være svært at definere. De forskellige klange og harmonier kan sammen med et poetisk sprog åbne op for ny dybder og erkendelser.

Der åbnes en dør til det uforklarlige.” (Simon Hauge Lindbjerg)

Salmer giver os ord og billeder vi kan huske og gemme. De ligger i hjertet og vi nynner med på dem. Er fyldt med minder – men også med håb. For det er julen også.

En begivenhed fyldt med håb – som ved ethvert barns fødsel, så begynder noget nyt. Det gjorde det også julenat – til tro og til håb for alle tider.

December er en skøn måned. Fyldt med travlhed – men også fyldt med stunder til bare at nyde gode ord, toner og dejligt selskab.

På novembers sidste dag ønskes du en dejlig og forventningsfuld december.

Jette

Det har vejrligt været en kølig weekend. “Flyverdrageten” er blevet fundet frem, handsker og tørklæder ligeså – og stadig var det koldt.

Hvor er det hyggeligt med en brændeovn på sådanne dage 🙂

Turen gik i lørdags til Ribe – fordi jeg i Den blå Avis igen havde fundet noget, jeg lige måtte eje 🙂 12 dybe tallerkener til mit stel til sommerhuset. Nu har jeg rigeligt med dybe tallerkener – så der er på lager til mange år.

Ribe er en hyggelig by – vi kiggede inden for i Domkirken.

Jeg forundres ved hvert besøg over den meget særprægede udsmykning af korets loft. Malerierne og mosaikkerne er lavet af Carl Henning Pedersen (1913 – 2007) – og ligner fabeldyr – er det vist også. Han mente dog selv, at det er bibelske fortællinger med personlig fortolkning.

Så er det mere beroligende at hilse på H. A. Brorson – han ligner sig selv. Og på turen gennem byen fandt jeg også denne lille engel 🙂

Den måtte med hjem – og ser frem til at skulle sprede glæde og stemning i december.

Weekenden sluttede med en tur rundt om grunden. Det går fremad – men ikke hurtigere end som så.

De sidste skruer mangler endnu – men skulle være klar til næste mandag, hvor jeg regner med at huset ankommer. Efter planen i hvert fald 🙂

God mandag.

Jette

Jeg har kun en niece. Og hun blev gift i lørdags. Festligt og højtideligt, og helt som det skulle være. Men hold da op, hvor er de unge – hun er 23 og hendes mand er 21 🙂

Tidligere var det ikke så usædvanligt, men i dag sker det ikke ofte. Jeg tror ikke, jeg har viet så unge par i al min tid som præst.

Men her var det bare rigtigt. De er glade for hinanden, har forberedt sig, og begynder nu på deres fælles vej.

“Tretvundet snor bristet ikke så let”  Det er et vers fra Prædikerens bog i Det gamle Testamente. Jeg holder meget af det, for billedet er ret illustrativt. Tre tråde, der er tvundet sammen holder til langt mere end en enkelt tynd tråd. Og i et ægteskab kan de tre tråde være mange forskellige: Dig, mig og os. Dig, mig og Gud. Eller tro, håb og kærlighed. Og flere andre. Men treklangen, den tretvundne snor brister ikke så let. Et godt billede at gemme og huske på.

Min niece hedder Lise og hendes mand hedder Peter – og de havde sat deres forbogstaver sammen og gjort dem til festens tema. Godt tænkt og det fungerede super godt. LP -(plader). Gamle vinylplader var fundet og brugt til alt fra bordkort til blomsterskjulere.

Når vinylen blev varmet i ovnen, kunne den klippes i og formes – og det havde de gjort. Ret sjovt tænkt.

Jeg bidrog blandt andet med nogle boller til deres reception – opskriften ligger her. De er ret gode 🙂 Og bryllupskagen, som min søster havde bagt, var denne – i en lidt opgraderet udgave.

Deres reception var i øvrigt alkoholfri, for den blev holdt i et missionshus. Jeg have tænkt, hvordan går det. Men det gik bare så fint – og ingen savnede noget. Somme tider er det rart at opleve, at der kan  altså godt holdes et festligt samvær – uden alkohol. (Ved aftenens fest manglede der ikke noget :-)).

En dejlig begivenhed – taknemmelighed, kærlighed og glæde – og alle gode ønsker for det unge par.

God tirsdag.

Jette

Her i vores kirker har vi en gang i mellem det, vi kalder en fyraftens gudstjeneste. En kort gudstjeneste kl. 17 fredag eftermiddag – hvor vi synger lidt salmer, hører søndagens tekst og en prædiken over den. Og så er der altid kaffe bagefter – eller et glas vin, hvis det er sommer og tiden er til det 🙂

I dag er det kaffe og kage. Efterårskage. Som fik et par roser på toppen, for min fairy rose blomstrer endnu, den har slet ikke forstået, at det er ved at være tid til at takke af for i år 🙂

For det er ved at blive efterår. Bladene falder af og samler sig. Græsset får gyldenbrune farver.

“Bag vingefjer og løvfald

og det, der gik i skår

er løftet om

en evighed

i hvert et skridt, vi går.” (Lisbeth Smedegaard Andersen 1995 fra “100 salmer”)

Efteråret når os, vi trækker indenfor, tankerne tager fart – hvad venter bag den mørke tid? I en af vore nye salmer siges det så fint – at vi går med løftet om en evighed – i hvert et skridt vi går. Det er faktisk troens gave og kristendommens pointe. At bag det, vi ser som forfald, eller oplever som egne svigt – da må vi trods alt med frimodighed tage næste skridt fremad. For Gud går med. Og vi har stadig mange skridt at gå endnu – på vej til evigheden. Men det er her på jorden, vi skal tage næste skridt.

God fredag – med ønsket om en dejlig weekend.

Jette