diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 36 af 48

Kulde, Ribe og grund

Det har vejrligt været en kølig weekend. “Flyverdrageten” er blevet fundet frem, handsker og tørklæder ligeså – og stadig var det koldt.

Hvor er det hyggeligt med en brændeovn på sådanne dage 🙂

Turen gik i lørdags til Ribe – fordi jeg i Den blå Avis igen havde fundet noget, jeg lige måtte eje 🙂 12 dybe tallerkener til mit stel til sommerhuset. Nu har jeg rigeligt med dybe tallerkener – så der er på lager til mange år.

Ribe er en hyggelig by – vi kiggede inden for i Domkirken.

Jeg forundres ved hvert besøg over den meget særprægede udsmykning af korets loft. Malerierne og mosaikkerne er lavet af Carl Henning Pedersen (1913 – 2007) – og ligner fabeldyr – er det vist også. Han mente dog selv, at det er bibelske fortællinger med personlig fortolkning.

Så er det mere beroligende at hilse på H. A. Brorson – han ligner sig selv. Og på turen gennem byen fandt jeg også denne lille engel 🙂

Den måtte med hjem – og ser frem til at skulle sprede glæde og stemning i december.

Weekenden sluttede med en tur rundt om grunden. Det går fremad – men ikke hurtigere end som så.

De sidste skruer mangler endnu – men skulle være klar til næste mandag, hvor jeg regner med at huset ankommer. Efter planen i hvert fald 🙂

God mandag.

Jette

Turen går til Building Green 2016

Ja, det er ikke en rejse i traditionel forstand – sådan med fly, pakket kuffert og ferietøj i bagagen.

Men derimod en tur med tog til hovedstaden for at deltage i en sponsored talk på Building Green messen 2016.

Jeg skulle fortælle om det at bygge et bæredygtigt sommerhus – sådan helt i jordhøjde. Hvad jeg havde tænkt og gjort.

Og eftersom, at jeg havde skrevet min præsentation ned – så vælger jeg at bringe den her – det du allerede har læst før, springer du bare over 🙂 Til slut har jeg et par bemærkninger mere.

Jeg har i flere år talt lidt om at
få et sommerhus, uden at gøre mig så meget mere klart, hvad det skulle være for
et hus. De tanker er kommet til undervejs.

Jeg købte så sidste sommer en
ubebygget grund nær Fåborg. Der var intet på grunden ud over 14 stubbe og en
masse højt ukrudt og græs. Men kigger man den anden vej, så kan man få et glimt
af Helnæs bugt og Lillebælt – det gjorde udslaget.

Og nu med eget jord under fødderne,
var der plads til at drømme. Og drømmen blev mere konkret og nedfældet i en
målsætning:

Et lille hus i FSC certificeret træ,
bygget på et skruefundament – på skruer med mulighed for at blive genanvendt, når
og hvis huset skal tages ned igen. Og på taget er en meget miljøvenlig
tagpapløsning. Isolering af certificeret træfiber og inden i huset en
svanemærket brændeovn og hårde hvidevarer med et lavt energiforbrug.

Kunsten/opgaven var så at finde et
typesommerhusfirma, der havde lyst til at bygge et sådant. For det var mit mål.
At det kunne være muligt at gå på nettet og søge mellem de mange typehusfirmaer
og så finde et, hvor det var materialevalg, miljø og energi, der havde første
prioritet – og måske ikke så meget hvordan indretningen af huset var.

Det lykkedes! Green House i Arden
bygger mit lille sommerhus – indtil videre er en hjørnepæl placeret, men om
godt en uge kommer de første elementer og bliver leveret og sat sammen. Det har
været længe undervejs, men nu sker det.

Og det er virkelig rart, at det
kunne lykkes at få et hus bygget ud fra standard mål og tegninger – og så med
materialer, der tager mest muligt hensyn til miljø, klima og energi.    

Mine samtalepartnere var Charlotte, som laver FSC køkkener, og Ditte Marie, som bygger huse – med megen tanke på, hvordan helt almindelige forbrugere kan tænke større eller mindre dele af byggeriet grønt, klima- og miljøvenligt. Det var virkelig et par dygtige kvinder, med mange gode pointer.

Tilhørerne kunne spørge undervejs, og der var mange gode spørgsmål – til økonomi, til endnu mere grønne tiltag og til venners reaktion på bæredygtigt byggeri.

Jeg havde frygtet lidt, at der ville være mange kritiske spørgmål, men det var der ikke. Jeg tror, de mennesker, der besøgte Building Green messen på forhånd var interesseret i dette, at gå lidt nye veje inden for byggeri, og derfor ikke havde til hensigt at skyde det ned.

Som tak for vores medvirken fik vi hver et trædyr – som skulle samles og som består af mindre kendte træarter. Jeg fik et næsehorn, og er virkelige glad for det 🙂 Og som alle børn enstemmigt sagde – det skal da ned i sommerhuset 🙂

Nu venter en alle helgens dag i morgen, så tankerne bliver vendt i en anden retning.

God weekend.

Jette

Yngtemandens fødselsdag

Det er altid tankevækkende, når ens børn fylder år. Uvilkårligt går tankerne baglæns, til dagen, hvor de kom til verden. Men også de mange ting, der er sket undervejs i deres liv.

I dag er det Peter, der fylder år. 23 år. Statistisk ca. 1/4 levet liv. Og så kan man alligevel slet ikke regne sådan, når det handler om menneskeliv. For heldigvis kender vi hverden tider eller år. Vi ved ikke hvilket antal af dage, der gives os. Og det er godt.

Vigtigere end at gå og tælle dage, er at leve hver dag, som en givet dag. En dag med nye muligheder – levet i taknemmelighed for, at vi er blevet den givet. Og i forventning og forvisning om, at dage kommer og evigheden forestår. Som det siges meget fint med et gammelt ord.

Tillykke til Peter – som har ønsket sig Othellolagkage til kaffen. Det får han 🙂

God mandag.

Jette

Niecens bryllup

Jeg har kun en niece. Og hun blev gift i lørdags. Festligt og højtideligt, og helt som det skulle være. Men hold da op, hvor er de unge – hun er 23 og hendes mand er 21 🙂

Tidligere var det ikke så usædvanligt, men i dag sker det ikke ofte. Jeg tror ikke, jeg har viet så unge par i al min tid som præst.

Men her var det bare rigtigt. De er glade for hinanden, har forberedt sig, og begynder nu på deres fælles vej.

“Tretvundet snor bristet ikke så let”  Det er et vers fra Prædikerens bog i Det gamle Testamente. Jeg holder meget af det, for billedet er ret illustrativt. Tre tråde, der er tvundet sammen holder til langt mere end en enkelt tynd tråd. Og i et ægteskab kan de tre tråde være mange forskellige: Dig, mig og os. Dig, mig og Gud. Eller tro, håb og kærlighed. Og flere andre. Men treklangen, den tretvundne snor brister ikke så let. Et godt billede at gemme og huske på.

Min niece hedder Lise og hendes mand hedder Peter – og de havde sat deres forbogstaver sammen og gjort dem til festens tema. Godt tænkt og det fungerede super godt. LP -(plader). Gamle vinylplader var fundet og brugt til alt fra bordkort til blomsterskjulere.

Når vinylen blev varmet i ovnen, kunne den klippes i og formes – og det havde de gjort. Ret sjovt tænkt.

Jeg bidrog blandt andet med nogle boller til deres reception – opskriften ligger her. De er ret gode 🙂 Og bryllupskagen, som min søster havde bagt, var denne – i en lidt opgraderet udgave.

Deres reception var i øvrigt alkoholfri, for den blev holdt i et missionshus. Jeg have tænkt, hvordan går det. Men det gik bare så fint – og ingen savnede noget. Somme tider er det rart at opleve, at der kan  altså godt holdes et festligt samvær – uden alkohol. (Ved aftenens fest manglede der ikke noget :-)).

En dejlig begivenhed – taknemmelighed, kærlighed og glæde – og alle gode ønsker for det unge par.

God tirsdag.

Jette

Fredagstanker

Her i vores kirker har vi en gang i mellem det, vi kalder en fyraftens gudstjeneste. En kort gudstjeneste kl. 17 fredag eftermiddag – hvor vi synger lidt salmer, hører søndagens tekst og en prædiken over den. Og så er der altid kaffe bagefter – eller et glas vin, hvis det er sommer og tiden er til det 🙂

I dag er det kaffe og kage. Efterårskage. Som fik et par roser på toppen, for min fairy rose blomstrer endnu, den har slet ikke forstået, at det er ved at være tid til at takke af for i år 🙂

For det er ved at blive efterår. Bladene falder af og samler sig. Græsset får gyldenbrune farver.

“Bag vingefjer og løvfald

og det, der gik i skår

er løftet om

en evighed

i hvert et skridt, vi går.” (Lisbeth Smedegaard Andersen 1995 fra “100 salmer”)

Efteråret når os, vi trækker indenfor, tankerne tager fart – hvad venter bag den mørke tid? I en af vore nye salmer siges det så fint – at vi går med løftet om en evighed – i hvert et skridt vi går. Det er faktisk troens gave og kristendommens pointe. At bag det, vi ser som forfald, eller oplever som egne svigt – da må vi trods alt med frimodighed tage næste skridt fremad. For Gud går med. Og vi har stadig mange skridt at gå endnu – på vej til evigheden. Men det er her på jorden, vi skal tage næste skridt.

God fredag – med ønsket om en dejlig weekend.

Jette

Menighedsråds valg kage

I går var der rigtig mange steder orienterings- og opstillingsmøde til menighedsrådene ved landets kirker. I år havde man besluttet at satse på at gøre det på samme dag alle steder – fordi det ville give noget synergieffekt og mulighed for en mere synlig omtale.

Således var der også møde i konfirmandstuen i aftes. Og alle var naturligvis spændte på, om der var nogen, der ville have interesse i at høre om menighedsrådsarbejdet. Og måske også stille op til den næste 4 års periode i rådets arbejde.

Og vi blev positivt overrasket – der kom både et par tilhørere og et par mulige kandidater. Og tillige med nogen, hvis gennemsnitsalder lå langt fra landsgennemsnittets. På landsplan ligger gennemsnitsalderen for et menighedsrådsmedlem på 63 år – og vores to nye kandidater ligger på ca. 40 år. Så det tegner til, at vi får et yngre menighedsråd – med de nye tanker og idéer det kan give.

Der blev orienteret om, hvad rådet arbejder med – kirkens liv og vækst. Mere jordnært – varetager driften af kirken, præstegården og alle kirkens aktiviteter og meget andet.

Der blev også serveret kaffe – og kage. Gode kager 🙂 En Othellolagkage – efter opskriften her. Og desuden blev den glutenfri æblekageserveret. Og nogle grovboller, som der hverken er billede af eller opskrift på 🙂

Det var en fin aften – og jeg kan kun se fortrøstningsfuldt frem mod de næste 4 år med det nye menighedsråd.

God onsdag.

Jette

Sensommerglimt

Så er endnu en weekend gået – hurtigt – og beriget med nye indtryk, sidder jeg her mandag morgen 🙂 I kirken er det tid for høstgudstjenester. Festlige gudstjenester, hvor kirken pyntes, og der synges, de salmer som bare hører til: Nu falmer skoven, Vi pløjed og vi så’de og flere andre. Høst- og årstidsalmer som rigtig mange bare kan og nyder at synge med på.

I weekenden var der både vielse og gudstjeneste i Gamborg kirke. Og kirkepynten fra vielsen fik lov at pryde kirken også næste dag. En smuk og enkel pyntning.

Ved høstgudstjenesten sang vi også en af de nye salmer skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun er en mester i at bruge naturens farver og former og andre finurlige vendinger. Her et opmuntrende vers, nu hvor sommeren går på hæld:

“Frygt ikke! det er ordet

når havtorn står med bær

og hede sommerdrømme er forbrændte

Gud er hos den der ængstes

og den hvis fremtid er

en ligning med en hel del ubekendte.” (Salmebogstillæget nr. 808)

Så fint formuleret.

Septembers himmel er så blå – det passede også i weekenden, hvor turen endnu en gang gik ned til sommerhusgrunden. Gode venner fældede grene, og Mette var med og havde klart evner ud i det at kløve brænde 🙂 Brændet blev stablet og det fyldte godt i det lille brændely. Men mest fyldte drømmen om, hvordan det vil være at bruge det tørrede træ i brændeovnen en kold dag og sidde inden for i sommerhuset og kigge ud 🙂

Vi glæder os alle til den dag – og måske du glæder dig til, at det ikke kun er sommerhus der skrives om …

På en rolig mandag.

Jette

Gensyn med Luther

Da vi kom hjem, efter sognerejsen til Wittenberg i foråret, blev det aftalt, at vi skulle mødes igen. Både for at gense hinanden, men også for at dele gode og sjove minder med hinanden.

Det gjorde vi så i aftes – til stor fornøjelse for os alle. Det var en hyggelig måde, at få talt lidt om de fælles oplevelser på. Der var Luther citater, en Luther salme, masser af Luther billeder – og som en overraskelse: En Luthergave til hver deltager.

En lille sjov ide – Luther lavet som legetøj. Men jo med god anledning til at fortælle lidt om, hvem han var, og hvad han har betydet.

Der var blevet bagt flere Luther kager – og så havde jeg bagt æble-brombær smuldrekage. Mon ikke Luther både har spist æbler og brombær, da han gik rundt i Wittenberg tilbage i 1500- tallet? – Så jeg tænkte, at det var lidt i tråd med emnet at bage en kage med netop de ingredienser. Og fin og farvestrålende blev den.

Æble-brombær smuldrekage (8-10 pers)

1 kg. æbler

200 gr brombær

200 gr. sukker

smuldredej:

200 gr. mel

75 gr. havregryn

175 gr. smør

150 gr. rørsukker

Smuldredejen blandes til en smuldret løs dej.

Æblerne skrælles og skæres i både og kommes i et stort ildfast fad. Drysses med sukker inden brombær fordeles øverst.

Kom smuldredejen hen over frugten og bag kagen ca. 40 minutter ved 200 grader.

serveres med cremefraiche creme:

2½ dl. cremefraiche

½ vaniljestang, korn herfra

3 spsk. rørsukker

Vaniljekornene skrabes ud, blandes med sukker og røres i creme fraichen.

Kagen smagte virkelig godt – ikke for sød ikke for syrlig. Faktisk ret god 🙂 Billeder af smuldrekager er vanskelige at tage, men jeg håber alligevel at du får lyst til at bage en selv 🙂

Og så er vi nået til efterårets første weekend.

God weekend.

Jette

Kirkevandring

I går havde vi den årlige kirkevandring. En kort gudstjeneste efterfulgt af en lille spadseretur ud i Gamborgs skønne natur. Så ordet kirkevandring er nok lidt at skrive det med stort – men vi var ude at gå 🙂 I køligt dansk sensommervej.

Natten havde budt på regn og torden, men søndag formiddag var tør, kølig og blæsende. Det havde de øvrige kirkegængere taget højde for og taget en jakke på. – Jeg troede stadig det var sommer og lunt i vejret, og havde kun en trøje med 🙂 Men det gik nu fint alligevel.

Den lille vandretur afsluttes med let frokost. I år havde vi valgt tapas, og var lidt spændt på, om det ville falde i god jord 🙂 Det gjorde et heldigvis. Det er jo let at gå til – det eneste jeg havde bidraget med her var hummus og et foccaciabrød..

Vi plejer tillige at synge et par sange. Og som en sagde, det er altid spændende at se, hvilke sange jeg havde valgt 🙂 Og det er jo rart at få at vide, og samtidig vide, at der er interesse for at synge lidt sammen. Det blev så “Septembers himmel er så blå”, og “Jeg vil male dagen blå.”

Det kunne også have været et vers fra “Nu falmer skoven” – for et blik ud over marken og Gamborg fjord understreger:

“Hvor marken bølged nys som guld

med aks og vipper bolde,

der ser man nu kun sorten muld

og stubbene de golde. (Den danske salmebog 729,2)



På en kølig mandag.

Jette

Fsc certificering

Jeg har været til byggemøde 🙂 Det i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det er ca. et år siden, jeg mødtes med byggefirmaet første gang, så det er en proces, der har taget tid.

Der nåede endda at komme et bryllup, inden sommerhuset kom rigtig på banen 🙂

I går mødtes Green House– og deres solide og engagerede nordjyske medarbejdere og Karina fra Orbiconog jeg. Det, vi skulle tale om, var ikke så meget selve byggeriet, men mere materialevalget og mærkningen af det.

Jeg har, som tidligere fortalt, besluttet at mit hus skal bygges af FSC træ. Det vil sige træ, der er dyrket under forhold, der tager hensyn til bæredygtighed, sociale forhold for skovarbejdere og miljømæssige forhold. Så det er ikke fordi træet er noget specielt træ som sådan, det er mere holdningen til træproduktion, det handler om.

For at få mit hus certificeret er der en del regler, der skal overholdes, nogle procedurer der skal følges. Blandt andet må træet kun indkøbes gennem en forhandler, der er certificeret til at håndtere FSC træ. Men det er der faktisk en del savværker, der allerede er – og trælasthandler som Stark og XL-byg er det også.

Men ud over at der skal holdes styr på indkøb og følgesedler, så skal der også laves opgørelser over mængder og spild af træ – så der er lidt  ekstra papirarbejde forbundet med det at bygge mit hus 🙂

Og hvorfor dog gøre det? Som en gammel tømrermester sagde til mig: – “Det gør det jo ikke til et bedre hus!” Og det er rigtig nok. Men somme tider skal man gøre det, der bare føles rigtigt og som man  har lyst til! Og jeg synes, der vil være en lille sejr og en stor glæde ved at have vist, at det er muligt – for en uden forstand på byggeri – at få bygget et hus i træ, hvor der er tænkt over miljø og bæredygtighed inden for skovdrift. Og så få mulighed for at bruge det lille FSC Logo.

Ud over at tale certificering, så blev der også sat en tidshorisont på byggeriet. Sidst i oktober skulle der gerne blive sat et hus op på grunden – det bliver så godt! Ikke at det så er færdigt – det indvendige skal jeg selv – og gode håndværkere – stå for og færdiggøre efterfølgende.  Men bare det, at der kommer omridset af et hus vil blive enormt godt 🙂

Med store sommerhusdrømme på en helt almindelig tirsdag.

Jette

Side 36 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal