Jeg har kun en niece. Og hun blev gift i lørdags. Festligt og højtideligt, og helt som det skulle være. Men hold da op, hvor er de unge – hun er 23 og hendes mand er 21 🙂

Tidligere var det ikke så usædvanligt, men i dag sker det ikke ofte. Jeg tror ikke, jeg har viet så unge par i al min tid som præst.

Men her var det bare rigtigt. De er glade for hinanden, har forberedt sig, og begynder nu på deres fælles vej.

“Tretvundet snor bristet ikke så let”  Det er et vers fra Prædikerens bog i Det gamle Testamente. Jeg holder meget af det, for billedet er ret illustrativt. Tre tråde, der er tvundet sammen holder til langt mere end en enkelt tynd tråd. Og i et ægteskab kan de tre tråde være mange forskellige: Dig, mig og os. Dig, mig og Gud. Eller tro, håb og kærlighed. Og flere andre. Men treklangen, den tretvundne snor brister ikke så let. Et godt billede at gemme og huske på.

Min niece hedder Lise og hendes mand hedder Peter – og de havde sat deres forbogstaver sammen og gjort dem til festens tema. Godt tænkt og det fungerede super godt. LP -(plader). Gamle vinylplader var fundet og brugt til alt fra bordkort til blomsterskjulere.

Når vinylen blev varmet i ovnen, kunne den klippes i og formes – og det havde de gjort. Ret sjovt tænkt.

Jeg bidrog blandt andet med nogle boller til deres reception – opskriften ligger her. De er ret gode 🙂 Og bryllupskagen, som min søster havde bagt, var denne – i en lidt opgraderet udgave.

Deres reception var i øvrigt alkoholfri, for den blev holdt i et missionshus. Jeg have tænkt, hvordan går det. Men det gik bare så fint – og ingen savnede noget. Somme tider er det rart at opleve, at der kan  altså godt holdes et festligt samvær – uden alkohol. (Ved aftenens fest manglede der ikke noget :-)).

En dejlig begivenhed – taknemmelighed, kærlighed og glæde – og alle gode ønsker for det unge par.

God tirsdag.

Jette