Tag: Tanker om stort og småt Side 35 af 48

Ja, nu ved jeg godt, at der er stor forskel på at være 56-årig datter og så på at være 96-årig far, der skal flytte – efter næsten 70 år på samme matrikel.

Men når det ikke kan være anderledes, og han også selv befinder sig godt med at være omgivet af flere mennesker, end der var hjemme, så blev det at flytte på plejehjem en helt igennem positiv oplevelse.

Min far har fået plads på det lokale plejehjem, og har fået en lejlighed med udsigt ud over den samme vej, som han havde, da han boede hjemme. Desværre kan han ikke rigtig nyde den, med det meget nedsatte syn, men tanken er god. I hvert fald i mit hovede.

Min far var ventet – der var velkomst skilt på hoveddøren og alle papirer lå klar i lejligheden, ligesom en stor og flot hortensia var stillet ind som en kærlig hilsen og velkommen til.

Plejehjemslederen gav os en grundig introduktion og rundvisning. Det var tydeligt at mærke, at hun var både glad for og stolt af sit plejehjem. Og med god grund.

Ole, Peter og jeg – mest de to først nævnte – flyttede indbo og jeg forsøgte at skabe lidt hjemlig genkendelighed 🙂 Lejligheden var stor, og det føltes som at få sin egen lejlighed og ikke bare en stue på et plejehjem.

Der er virkelig sket meget på det felt i forhold til, da min gamle farmor flyttede ind på samme plejehjem for 25 år siden.

Jeg ved godt, at min far ikke får så meget brug for alle faciliteterne, men det hele virker bare mere som et rigtigt hjem – hvor man kan føle sig hjemme og godt tilpas. (Stoffet på stolen har min mor broderet for mange år siden :-))

Nu håber jeg min far falder til og lærer at finde nogenlunde rundt – for det er trods alt en udfordring: at skulle lære at orientere sig et nyt sted, når man ikke kan se, og heller ikke hører for godt. Men jeg er sikker på, at han er i gode hænder og dejlige omgivelser.

Tak til plejehjemmet for en super velkomst – det var en positiv oplevelse at flytte min far på plejehjem.

God tirsdag.

Jette

(Peter har taget alle billeder :-))

Tirsdag efter påske – stille, og så fint at vågne op til masser af sol og frost på bilens tag. April er vist helt som den plejer – ganske uforudsigelig i vejrliget 🙂

Tirsdag efter påske – det er en lidt stille dag, påskens mange helligdage skal lige falde på plads. Men i tilbageblikket, så har det været en dejlig påske. Forholdsvis rolig, og sluttede i går af med en frokost sammen med mand, børn og svigersøn – så kan jeg ikke ønske meget mere.

Høne og hane er stået op – og trisser nu glade rundt i den gamle hønsegård, hvor der er enormt meget græs og ukrudt, når de nu kun er to 🙂

I påskedagene var vi også en tur forbi sommerhuset, og jeg fik plantet noget af min fødselsdagsgave – to bakker med påskeliljer og andre forårsblomster. De kan lige nu – efter påske – jo købes for næsten ingen penge. Men jeg glæder mig til næste år at se dem spire og blomstre under hækken ved sommerhuset. Det skal nok blive fint.

Og så fik vi isoleret huset helt færdigt. Nu kan tømreren blot gå i gang. Jeg har lige fået lovning på, at træet til den indvendige beklædning kommer i begyndelsen af maj, så nu kan det kun gå fremad 🙂

Og vi har spist lagkage – som ja, jeg ved godt, at den slet ikke er påskeagtig – jordbær er slet ikke i sæson nu. Men de var bare fine og smagte faktisk ok – og lyser da op, og gør, at man glæder sig endnu mere til sol og varme dage 🙂

Nu hvor det er blevet hverdag.

God tirsdag.

Jette

Det er vildt grænseoverskridende, når nogen bryder ind i andres huse!

I går besøgte min søster og jeg min Far på plejehjemmet med henblik på af få afklaret, hvad der lige fremover skal ske. Vi havde et godt møde med relevante personer, og med min Far ved godt mod, så kunne det have været en rigtig dejlig dag.

Men hvor var det ubehageligt så at komme hen til mit barndomhjem, og høre min søster sige: “Her har været nogen!”

Og det havde der. Vi havde eller forsøgt at gøre som det anbefales, at tænde lys om aftenen og fylde skraldespanden, men det var naturligvis også tydeligt, at der ikke kom hjemmepleje, som der plejede at gøre.

Så at træde ind i huset og se køkkengulvet sejle med sengetøj, porcelæn ligge knust under spisebordet og skabe og skuffer og alle døre stå åbne – det er virkelig grimt!

Politiet var hurtigt på banen og sendte allerede i aftes en rapport over det skete. Men ubehaget sidder i en.

Hvor er det bare fejt at stikke af med andre folks ting. Og der var ikke meget af værdi i huset, det meste havde vi taget med. Men min mors gamle spise- og kaffestel stod tilbage – men er nu væk. Tallerkener, kopper og fade – alt samlet gennem et langt liv og brugt ved utallige lejligheder, er nu for altid fortid.

Hvor er det træls. Og man står lidt magtesløs tilbage, og synes, at det kunne han/de ikke være bekendt!

Nu er der ryddet op og lagt på plads. Og samtidig har vi besluttet, at min far ikke skal høre om indbruddet, det gør ingen forskel for ham. Vort ønske for ham er kun, at hver eneste af hans dage, må være så god som mulig.

Jette.