Så er endnu en weekend gået – hurtigt – og beriget med nye indtryk, sidder jeg her mandag morgen 🙂 I kirken er det tid for høstgudstjenester. Festlige gudstjenester, hvor kirken pyntes, og der synges, de salmer som bare hører til: Nu falmer skoven, Vi pløjed og vi så’de og flere andre. Høst- og årstidsalmer som rigtig mange bare kan og nyder at synge med på.

I weekenden var der både vielse og gudstjeneste i Gamborg kirke. Og kirkepynten fra vielsen fik lov at pryde kirken også næste dag. En smuk og enkel pyntning.

Ved høstgudstjenesten sang vi også en af de nye salmer skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun er en mester i at bruge naturens farver og former og andre finurlige vendinger. Her et opmuntrende vers, nu hvor sommeren går på hæld:

“Frygt ikke! det er ordet

når havtorn står med bær

og hede sommerdrømme er forbrændte

Gud er hos den der ængstes

og den hvis fremtid er

en ligning med en hel del ubekendte.” (Salmebogstillæget nr. 808)

Så fint formuleret.

Septembers himmel er så blå – det passede også i weekenden, hvor turen endnu en gang gik ned til sommerhusgrunden. Gode venner fældede grene, og Mette var med og havde klart evner ud i det at kløve brænde 🙂 Brændet blev stablet og det fyldte godt i det lille brændely. Men mest fyldte drømmen om, hvordan det vil være at bruge det tørrede træ i brændeovnen en kold dag og sidde inden for i sommerhuset og kigge ud 🙂

Vi glæder os alle til den dag – og måske du glæder dig til, at det ikke kun er sommerhus der skrives om …

På en rolig mandag.

Jette