Vi blev begavet med så mange og fine gaver til brylluppet. Hver eneste gave var tydeligvis givet med omtanke og med blik for, hvem vi er og hvad vi godt kan li’ 🙂

Og en af gaverne var en kompostbeholder. Der blev smilet lidt, da den blev pakket op – og måske også i det skjulte rystet på hovedet. For hvor jeg i årevis – faktisk altid – har haft en kompost bunke i haven, så har min kære mand aldrig haft skyggen af noget, der mindede om det 🙂

Mine børn er vokset op med ordet kompost – både fordi vi havde bunken i haven, men også fordi jeg kærligt blev kaldt “kompostkværnen” – med henvisning til at jeg ofte spiste resterne fra aftensmaden til frokost næste dag. Og sådan forsvandt resterne. Og derved blev det muligt at servere frisklavet mad hver dag. Til mine børns udtalte begejstring, de var ikke fan af rester.

Jeg er rigtig glad for beholderen. Nu er den blevet samlet og står fint og ugerneret bag carporten. Men som det ses, varer det noget, før den er fyldt op 🙂 Men det skal nok komme.

Jeg har ikke så meget forstand på effektivt at lave kompost om til god muld. Men jeg synes, det giver så meget mening at smide skræller, æbleskrog og æggeskaller i en bunke til kompost i stedet for at komme det i skraldespanden. Så der skal bruges energi på at brænde det af sammen med husholdningsaffaldet – i stedet for at lade det komme tilbage til naturens kredsløb.

Beholderen her er i øvrigt fremstillet af  90 % genanvendt materiale. Lige vand på min mølle 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette