Et ikke sĂĄ almindeligt ord 🙂 Men det var, hvad jeg deltog i i gĂĄr. Ifølge Danske Lov fra 1683 skulle biskoppen besøge sĂĄ mange kirker i sit stift som muligt – om ĂĄret. Det handler om kirkeligt tilsyn, at forkyndelsen og forholdene nu er er orden. Men det er en praksis, der er droslet meget ned i vores tid. Men Fyns biskop Tine Lindhardt har taget tanken op – og tager pĂĄ visitats.

Det betyder sådan helt praktisk, at biskoppen kommer på besøg i sognet, deltager i gudstjenesten og spiser frokost med menighedsråd og personale og derefter har en uformel snak om, hvordan det står til her hos os.

Og det var helt bestemt en god dag og en udbytterig samtale. Men fornemmelsen af lidt at være til eksamen, den havde siddet i mig 🙂

Borddækningen antydede, at det ikke var så længe siden, at det var jul 🙂

Samtalen tog udgangspunkt i muligheder og udfordringer i sognet. Hver især fik vi mulighed for at byde ind med det, vi kunne se som var godt og fungerede her, og ligeså komme med bud på, hvad der var problemer eller gjorde tingene besværlige.

Tavlen blev ret fyldt med de mange tanker. Og det var kun fint. Biskoppen samlede op pĂĄ emnerne og knyttede nogle kommentarer til. Tanker om, hvordan det sĂĄ ud, nĂĄr hun sĂĄ vores ord.

Noget af det gode og glædelige var et godt personalesamarbejde.

Og en af udfordringerne var og er et stort nyt boligomrĂĄde – hvordan fĂĄ det knyttet mere naturligt sammen med en kirke, der ligger et stykke væk ude pĂĄ landet.

Jeg tror, vi alle fik noget at tænke over, og noget at arbejde videre sammen om. For det at være kirke, bliver man aldrig færdig med. Livet, troen og kirken vil altid have noget at sige hinanden.

God mandag.

Jette