En dejlig weekend med masser af samvær med familie og ny familie. Et besøg hos min gamle far viste, at han stadig har det godt og trives. Og tilmed er kommet utroligt godt videre – hvis man overhovedet kan sige det – men er kommet videre efter at min mor døde for 2 år siden. Kommet videre, det vil sige, får hverdagen til at hænge sammen, og ikke mindst have lyst til at stå op, selv om den anden ikke er der mere. Det synes jeg i sig selv er en præstation, når man er fyldt 95 år, og havde været gift i over 50 år. Men sådan er min far 🙂
FSC – er certificerings navnet på det træ, sommerhuset skal bygges af, men også et mærke, der bruges mange andre steder – på papir, tændstikæsker og optændingsblokke.
Der er gået lidt sport i at finde produkter, hvor materialet er mærket med FSC logoet. Og ret ofte bliver jeg overrasket. Men det viser jo kun, at det bliver mere almindeligt, og at fokus på bæredygtigt og miljørigtigt træ og papir intensiveres.
Og så blev der bagt banankage. Hvornår kan man ikke spise et stykke nybagt krydret banankage? 🙂 Jeg synes i hvert fald, at det var helt på sin plads søndag eftermiddag.
Der skulle være kommet to nye høns i hønsehuset – men der var lidt leveringstid. Hvor barskt det end lyder, så tog ræven – eller noget andet – mine to gamle høns. Ubarmhjertigt og rigtig, rigtig træls. Men nu bliver indhegning og lukning endnu sikrere, og så håber jeg at de to kommende høns får et godt liv her.
Og så nåede jeg også at få rettet lidt til på “bag om” bloggen. Ind imellem ændrer tingene sig jo lidt 🙂
God mandag.
Jette
Christina / TheBigMeowski
Rart med lidt nyt fra dig. Der er da stadig nogen aktivitet her på bloggen 🙂 Hvor synd med hønsene 🙁 Men sådan er det desværre af og til. Vi bruger mange æg, så sådan et par damer i haven ville være dejligt. Gerne nogle redede burhøns, som jeg af og til hører historier om på Facebook, men jeg er sikker på, at kattene hurtigt skulle få nedlagt dem, hvis der flyttede sådan et par størrelser ind i haven, desværre. Så vi må nøjes med økoæggene fra køledisken.
Dejligt, at din far klarer sig godt. Ja, det er svært at pludseligt være alene efter alle de år. Min bedstefar måtte også lære at lave mad og klare sig alene, da han var i 70'erne, og det må bestemt ikke have været nemt. Han endte dog med at begynde at komme lidt ud og spille harmonika for "de gamle" (som han udtrykte det – han var jo nok selv ca. lige så gammel som dem 😉 Han spillede på et af plejehjemmene i byen). Heldigvis lærer de fleste af os at tilpasse os selv svære nye situationer, fordi det jo er en nødvendighed.
Jette Holm Rosendal
Hej Christina. Tak for din søde hilsen. Og hvor sejt af din bedstefar at tage nye udfordringer på sig. Og kun til at smile ad, når man hører om overvejelserne omkring alder og synet på andres alder.
Mange hilsner Jette