Tanker om stort og småt Arkiv - Side 27 af 48

Jul i børnehøjde

Skrevet december 19, 2018

Sådan kalder jeg gudstjenesten for børnehavebørnene 🙂 Det er en tradition, at de kommer i kirke nogle dage før jul, og det er hvert år en særlig dag. De er så lydhøre, interesserede og opmærksomme. Og så tager de forældre og bedsteforældre med i kirke, så der er fyldt godt op. I år indledte vi gudstjenesten med de største børn fra børnehaven gik Luciaoptog.

Her er et par glimt, billederne er taget af gravermedhjælperen Louise – tak for dem 🙂

Æsel, engel og stjerne på plads

Klar – med kjoler, glorier og lys 🙂

Set fra min plads 🙂

Det er en meget enkel gudstjeneste – med juleevangelium, lidt genfortælling og så synger vi glade – og næsten uden ad – Et barn er født i Betlehem og Dejlig er den himmel blå. Til stor glæde for både små og store kirkegængere. Der ligger virkelig meget af julens betydning gemt i netop salmerne. Og efter en halv time er al koncentrationen brugt op, og vi ønsker hinanden en glædelig jul. Hver og en der har været i kirke sådan en formiddag, går glad hjem 🙂

Aftenen fortsætter med mere sang – vi synger julen ind. Det skal også nok bliver godt.

God onsdag.

Jette

Kirkens julekrybbe

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet december 14, 2018

Kategori Livsstil

For nogen år siden blev Kauslunde kirke beriget med et krybbespil. Et par lokale mænd med interesse fra drejning og snitning i træ lavede de fineste figurer.

Jesus barnet, Maria, Josef, hyrder og vise mænd og får og okser og kameler. Alt sammen lavet i træ, som også er vokset her på Vestfyn. Så det er virkelig lokalt 🙂 Men med en historie der rækker langt videre.

Jeg får hvert år æren af at sætte figurerne op, når graverne har fået scenen sat. Og blev for mange år siden belært om, at alle figurer skal kigge samme sted hen – nemlig mod barnet i krybben. Det giver god mening 🙂 Men der bliver lidt fyldt omkring krybben, når alle skal kunne se Jesusbarnet. Men det er jo julens centrum, der ligger der.

“Se, Himlen ligger og hviler

på jordens gule strå…” (Nr. 823 i 100 salmer)

Jordnært og lige midt blandt mennesker og dyr.

Det er en gave at have et krybbespil til kirken. For det første så dufte træet så dejligt. Og for det andet, så er der noget helt konkret at se på og tale om. Og for det tredje, så må man glædes over det fine håndværk.

Jeg glæder mig til søndagens gudstjeneste, hvor der også er barnedåb. Så der vil være både små og store kirkegængere, og nu er der noget at kigge på undervejs.

Vi har også arvet gravermedhjælperens æsel. Eller i hvert fald, så har det fundet husly i kirken. Det sødeste æsel, kendt fra Peter Plys. Men virkelig nuttet og kun til at blive glad af at møde – uanset om man er 5 år, 50 år eller 75 år.

Det sidder lige inden for døren og byder velkommen med sit sagtmodige blik.

Glædelig advents weekend.

Jette

Et år som familiens ældste

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet december 10, 2018

Kategori Livsstil

I dag er det præcis et år siden, at min far døde. Det er lidt mærkeligt at tænke på.

Som jeg har nævnt før, så kan de fleste af os huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, når vi modtager information om dødsfald eller ulykke. Steder og indtryk prenter sig på en særlig måde. Omkring min fars død kan jeg huske, det var 2. søndag i advent, og det havde sneet.

Min far blev jo næsten 97 år, så der er intet forkert eller underligt i, at hans liv nu sluttede. Men det ændrede med et noget ved families tidslinje. For han havde jo været klart den ældste og min søster og jeg var børn. Gamle børn, men trods alt 🙂 Det sidste år har har jeg så været den ældste i vores lille familie. Med en lillesøster og så vores børn som næste generation.

Og selv om begge mine forældre blev gamle, og de sidste år levede et meget stille og roligt liv, hvor verden ikke var så stor – så mangler jeg dem alligevel nu – til sådan lige at høre om et eller andet. Det er blevet mere tydeligt efter at min far døde. For da sluttede virkelig en æra. Der er ikke længere nogen levende grund til at køre nord på. Der sidder ikke et menneske, som vil glæde sig over at få besøg.

Og muligheden for at høre om fortid og barndom er også slut. Og dette med at have nogen at fortælle oplevelser og andet til, og hvor man vidste, at de lyttede – den tid er også forbi.

Jeg ved godt, at det var såmænd ikke så tit, jeg benyttede mig af den mulighed – men den var der 🙂

Nu er det billeder, minder og samtale med den øvrige familie, der holder erindringen ved lige.

Og stafetten er på mange måder givet videre – for nu er det min søster og jeg, der bringer værdier videre. Værdier og tanker som vi har fået med i vores rygsæk.

Julerosen på billedet har jeg selv købt i år. Vist den første jeg nogensinde har købt. Men min mor holdt af den blomst, så nu står den på terrassen og minder om hende. Og rosen bliver senere plantet nede ved sommerhuset, der vil den forhåbentlig fæstne rod.

At være familiens ældste er ikke noget, der tynger som sådan. Det var bare ikke en titel eller situation, jeg sådan havde tænkt igennem, før det skete.

Og som min svigerinde meget klogt har sagt, så er det nu os, der har historierne om det, der var. Og de er vigtige at få fortalt videre. Det tror jeg er rigtigt. Uden at alt dog skal forfalde til fortidens gode gamle dage – men træk og pointer, sjove minder og kloge ord – de må gerne formidles videre.

Det bliver jeg mindet om i dag.

God mandag.

Jette

Gode kollegaer

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 23, 2018

Kategori Livsstil

Det er ikke en selvfølge – men det er virkelig en gave og en velsignelse, når man har det. Og det har jeg! – Både mine præstekollegaer i andre sogne, og mit “eget” personale, kirkens ansatte.

Nybagte boller med solsikkekerner og hørfrø

Det er ikke altid, man lige tænker over det. Når det hele går sin vante gang, så bliver der sjældent sat ord på, at noget er godt.

Men så er der de dage og uger, hvor det bliver mere tydeligt, hvor godt og vigtigt det er med gode kollegaer. Jeg har i øjeblikket minikonfirmander – og lige så søde de er, lige så udfordrende er de. Faktisk mere end nogensinde. Og da er det guld værd ikke at skulle stå alene med dem. Det var ganske enkelt aldrig gået!

Så i dag, som tak for hjælpen var jeg nede hos graverne til morgenkaffe – medbringende nybagte boller og et glas med brunkager

Og så gik snakken ellers. Og det skal ikke underkendes, for det var ikke private forhold, der blev vendt – men tendenser generelt, og noget helt praktisk om, hvordan kommende arrangementer i kirken skal foregå. Så dybest set var der tale om en “arbejdsmorgenkaffe” 🙂

Katten Bella vil helst være inden for 🙂

Jeg genfandt et indlæg, jeg har skrevet for flere år siden, som også fremhævede mine kollegaer – og det gælder stadig.

På en meget grå novemberfredag – hvor er det godt, at det snart bliver december, så der kan blive tændt adventskrans og kalenderlys. Og så holdt nogle julefrokoster – hvor det gode kollegaskab endnu en gang bliver plejet. For de mennesker er ret så hyggelige og festlige at være sammen med 🙂

God weekend.

Jette

Duften af brunkager

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 22, 2018

Kategori Livsstil

Adventstiden nærmer sig hastigt.

På søndag er det sidste søndag i kirkeåret, og så vender vi alterbogen og begynder på et nyt og friskt kirkeår. Det er lidt som at stå nytårsdag og skue ind i et nyt kalenderår. Til advent er det Guds år, vi kigger ind i. Lidt ude af trit med kalenderåret – men i sig selv en påmindelse om, at Guds tid er anderledes end vores. Og tid er ikke gud. Men tid er noget vi har fået givet – som i et langt liv, tid til at være, til glæde og gavn.

Med til advent hører også traditioner. Jeg er ikke nået så langt endnu. Du har set mit lille grantræ med lys og den engelske julekage. Men nu er der også blevet bagt brunkager. Og hvor dufter de dejligt.

Hele huset dufter, det hænger ved tøj og minder umiskendeligt om, at julen nærmer sig.

Til eftermiddagens møde er jeg sikker på, at et fad med brunkager vil blive værdsat 🙂

Og med en dåse fyldt med brunkager, så må næste projekt vist være pebernødder – en anden af mine favoritter. Alt imens jeg også fletter stjerner – det synes jeg er en dejlig ting at sidde og gøre. Og bruger dem faktisk både som bordpynt og gave. For hvem kan ikke lige bruge en fin stjerne 🙂 ?

Må du få en dejlig dag.

Jette

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 19, 2018

Kategori Livsstil

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg – for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke – synes jeg.

Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? – er det godt nok? – og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave – så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med – også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.

Men at købe dimser, for bare at købe noget – det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få 🙂

Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd – og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.

Og her kommer silkehønsene på banen – de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.

Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.

Men jeg sidder alligevel med tanken – hvad tænker modtageren? “Er det bare genbrugspapir, det her?” Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?

Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven – hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar – jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.

Jette

Mødregruppens 25 års jubilæum

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 17, 2018

Kategori Livsstil

25 års venskab – opstået ved en tilfældighed, grundet at vi var 4 mødre, der havde født inden for samme periode. Vi blev sat sammen af sundhedsplejersken, og så måtte vi jo se, hvad det ville blive til. For to af os var det tredje barn, for en var det andet barn og den sidste – det var hendes første. Hun følte vist, det var lidt op af bakke, for der blev ikke talt ret meget om børn. Det havde vi jo ligesom prøvet før. Men hun faldt godt ind – i hak med os andre, og siden er vi så mødtes flere gange om året, og det er super hyggeligt.

I går fejrede vi 25 års jubilæum. I et skønt sommerhus på Fanø. Sammen med de 4 mænd – som ikke kender hinanden helt så godt, men de hygger sig alligevel 🙂

På vej til Fanø – en smuk skumring fredag eftermiddag. Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, men der er noget helt særligt ved at man skal sejle for at komme på besøg 🙂

Der var helt roligt vand. Og kold luft på vej, den klare himmel gjorde, at varmen forsvandt op. Til gengæld så vi både mælkevejen, Karlsvognen og Orions bælte. Og en halvmåne, der spejlede sig i Vesterhavet.

Jeg havde lovet at bage kage 🙂 Den blev færdig – og jeg blev egentlig godt tilfreds 🙂

En festlig kage med fyld af havens bær og bagt med silkehønsenes æg. Det bliver da ikke meget mere lokalt. Indholdet er som i den lille kage her, og chokoladebunden i midten, er der opskrift på her.

De fire unge mennesker, som det hele handlede om, var ikke selv tilstede. Men vi er glade for at være deres mødre. Der blev taget og sendt billeder af kagen, og de søde unge mennesker skrev søde hilsner retur. Det var da dejligt 🙂

Der er lidt kage tilbage, det bliver spist i løbet af weekenden, er jeg helt sikker på 🙂

Min lille værtindegave var til dels hjemmelavet – det skriver jeg lidt mere om på mandag. For jeg har gjort mig nogle tanker om hjemmelavet, genbrug og forbrug.

Det blev et så fint jubilæum – med masser af snak om tiden, der er gået. Men også om, hvor er vi nu i vore liv – og en helt masse mere, som jeg faktisk ikke helt kan huske i dag 🙂 Men glad og taknemmelig – det er jeg. Skønne mennesker at være sammen med, det er en gave.

God weekend.

Jette

Bloggen fylder 5 år

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet november 5, 2018

Kategori Livsstil

5 år – det er nu gået hen i ret stor ubemærkethed 🙂 Men her på min fridag, har jeg sat mig og tænkt lidt tilbage på mine 5 år som blogger. Det er dog en årrække, og et hurtigt tilbageblik viser også, at der er sket meget i de år. Også langt mere end jeg havde nogen ide om, da jeg begyndte at skrive første gange den 4. november 2013

Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om, hvad jeg egentlig ville med denne blog. Jeg havde en ide om, at det skulle handle om at bage. Men det kom ikke helt til at holde stik. Og godt for det. Jeg holder meget af at skrive om meget andet end brød og kager – bloggen er blevet mere en dagbog og et sted for refleksioner om stort og småt.

Og mit liv har da også budt på meget andet end kage de sidste 5 år – begge mine forældre er døde, børnene er for alvor flyttet hjemmefra, jeg er blevet gift og har bygget sommerhus.

Jeg er et sted lige nu, hvor jeg er ved at finde ud af, hvilken retning skal mit liv gå i. Hvad skal fylde mere, hvordan vil jeg bruge min tid og hvor er jeg om 5 år? Det er umuligt at kigge ind i krystalkuglen og få et svar – men det er nu gode spørgsmål at stille sig selv, uanset om ens blog fylder år eller ej 🙂

Hvad der skal fylde mere – det er lidt elastisk, og som præst ved jeg jo ikke helt, hvordan ens uge bliver. Jeg er glad for mit kontor herhjemme, men har også opdaget, at det er virkelig vigtigt at komme uden for det rum – både ud i haven, men mindst lige så meget ud i “virkeligeheden”. For nu, hvor jeg er eneste person i den store præstegård, så er der behov for oplevelser og samtaler med andre end hund, høns og kat!

Hvordan bruge min tid? Erhvervsmand og filosof Morten Albæk har netop udgivet bogen “Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv” Han gør op med tanken om at dele sit liv i arbejde, fritid og familietid – og flere tider. Nej, siger han, det hele hører sammen, og det er vigtigt at det giver mening. Hele vejen rundt. Det synes jeg lyder interessant – og vil bruge noget tid på at overveje – giver det mening, det jeg gør her? Det er et kæmpe emne, og kan slet ikke beskrives med tre linjer – men blot nævnt som en tanke.

Og hvor er jeg om 5 år? Det ved jeg ikke 🙂 Ikke præcist i hvert fald. Men jeg ved, at mit arbejdsliv til den tid vil se anderledes ud.

Ja, det blev jo mest om fremtiden – her er 5 glimt fra 5 spændende år som blogger 🙂

Nu som grundejer Sommeren 2015 blev her hvor jeg fandt og købte sommerhusgrunden, og dermed begyndte et helt nyt kapitel i mit liv 🙂

Et nyt kapitel begyndte også i 2016 – jeg blev gift med Ole. Og havde en skøn bryllupsdag med fest i haven og hjemmebagt bryllupskage og masser af macarons.

2017 var et byggeår. Virkelig en oplevelse! Udfordrende og lærerig, og med et skønt resultat. Det er blevet et lille funktionelt hus – helt som jeg havde drømt om. Du kan se en lille video om huset her

Og så når vi 2018. Året, hvor jeg for første gang i mit liv forstuvede noget – nemlig min ankel. Heldigvis er den nu tilbage i gammel form 🙂 Og her er et glimt fra en ret almindelig dag på mit kontor 🙂

Den lille billedkavalkade afslører tydeligt, at bagning stadig er en del af bloggen, men bestemt ikke den mest iøjnefaldende 🙂

Men tusind tak fordi du alligevel læser med – det gør det hele meget sjovere at skrive 🙂

God mandag.

Jette

På Aros

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet oktober 29, 2018

Kategori Livsstil

Det var en del af planen, da Peter holdt fødselsdag i sidste uge, at vi også skulle besøge Aros. Vi nåede det, men tiden var knap.

Heldigvis er der mulighed for at købe årskort med rabat, når man har været inde på Aros. Så det skal der helt sikkert købes 🙂

For det er bare et skønt hus at gå rundt i. Fascinerende arkitektur, skønne rum og spændende – og provokerende – udstillinger.

Sidst jeg var på Aros var med mine konfirmander – en virkelig god tur, som jeg ved de stadig kan huske.

Vi så den store dreng – han er altid et besøg værd. Imponerende godt lavet, med utrolige detaljer.

Målet var denne gang at se “Helte og heltinder”. Det levede også op til forventningerne – så meget, at indtrykket fik sit eget afsnit i min prædiken i går:

Vi så masser af malerier, der var malet af
en kvindelig kunstner Agnes Slott-Møller, som levede i slutningen af 1800
tallet. Vi gik gennem smukke sale med billeder af Dronning Dagmar, Niels
Ebbesen, Margrethe den første og mange andre store og prominente
personligheder. Mennesker, som alle har haft stor betydning i historien.

Men efter at have set dem, så
sluttede udstillingen med, at vi, der var på besøg, selv kunne tegne vores helt
eller heltinde. På et hvidt papir i mandshøjde, kunne man tegne omridset af sig
selv, og så tegne eller skrive om sin helt. Jeg fik nu ikke lavet noget billede
– men det var da tankevækkende, sådan selv at kunne beskrive eller male sin
helt eller heltinde. For jeg var faktisk i tvivl om, hvem det er! Når jeg ikke
lige havde en i tankerne, tror jeg, at det er fordi jeg begynder at tænke alt
for meget over, hvem det nu kan være. Tænke på for og imod, hvad skal
vedkommende stå for, hvilke værdier skal repræsenteres, hvilken holdning skal
træde tydeligst frem osv.

I det lys, kan det godt være lidt
tankevækkende, at Jesus griber et barn og sætter det midt i disciplenes kreds –
se, det er det største i Guds rige. Det har vi godt af alt blive mindet om. At
det umiddelbare, det tillidsfulde, det kærlige, det uegennyttige – det er
helteværdier i Guds rige.

Vi så også en anden udstilling. Jeg blev enormt overrasket, da jeg så denne skulpturelle opstilling:

Mest fordi jeg kender den fra et hæfte, som handler om vielse og bryllup 🙂 Og jeg har altid syntes, det var lidt voldsomt og svært helt at forstå.

Det hjalp forklaringen her på. Kærligheden bærer langt – giver styrken til at fortsætte og tage næste skridt.

Vi nåede også op i regnbuen. Den er fascinerende – men faktisk mest fascinerende at se udefra. Den lyser virkelig op og kan ses fra utrolig mange steder i Århus.

Du fornemmer sikkert, at jeg synes godt om stedet 🙂 Det er rart ind i mellem at se og opleve noget helt andet end blæst og store marker 🙂 Selv om det jo altid er dejligt at komme hjem igen.

God mandag.

Jette

25 års fødselsdag

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet oktober 24, 2018

Kategori Livsstil

I dag fejrer vi yngstemanden i familien 🙂 Peter fylder 25 år. Helt utroligt, og virkelig mærkeligt at tænke på. Men skønt, at han er godt i vej – som man ville sige i fordums tid.

Jeg sad og kiggede lidt billeder – han er fra den tid, hvor jeg stadig fik fremkaldt billeder og sat dem i lommer i ringbind 🙂 Og det er kun til at blive glad og taknemmelig over, når minderne sådan træder frem. Tiden mens ungerne var små. Festlige fødselsdage og vigtige begivenheder og bryllupsdage, alt sammen foreviget – og nu med til at fastholde, det der var.

Men også lidt vemodigt, for mange af dem på billederne, er her jo ikke mere. Sådan må det være, når tankerne går 25 år tilbage – men alligevel.

I dag går turen til Århus. Peter har ikke udtrykt specielle ønsker for dagen, så det har jeg 🙂 En tur på Aros – og som Peter kommenterede, det var nok også ved at være tid for lidt kulturelt 🙂 Så jeg glæder mig til en tur i regnbuen sammen med mand og søn. Og så skal der shoppes sko! Jeg har noget med at sko skal være gode, solide, varme og behagelige. Alle de kriterier har Peter vist ikke, så noget af fødselsdagsgaven er skokøb sammen med mig 🙂

Og så skal der spises – hvor vides ikke. Men hyggeligt bliver det.

En lille brunsviger er det også blevet til – jeg er sikker på, den smager godt sammen med en kop kaffe.

På en dag fyldt med glæde og taknemmelighed.

Jette

Tag: Tanker om stort og småt Side 27 af 48