Tag: Glimt Side 96 af 111

Hvad enten vi synger Midsommervisen på P. E. Lange-Müllers melodi fra 1885 eller i Shu-bi-du-a versionen, så har mange af os sunget ordene herovenfor i aftes. Sunget med i et blandet kor, hvor enhver sang med netop sin stemme. Og hvor godt, at det stadig er muligt. At der stadig er en fælles sangskat at trække på.

Sankt Hans aften blev – i hvert fald her i området – en skøn, kølig sommeraften, hvor der mange, mange steder var lavet små og store bål, og hvor mennesker mødtes.

Som jeg skrev i går, var jeg indbudt til at holde båltale ved Middelfart kommunes Sankt Hans arrangement. Hvorfor det blev mig, ved jeg ikke, men jeg var da rigtig glad for opfordringen. Og fik talt lidt om højtid. Anna Sophie Seidelin, en gammel præst, definerede engang højtid sådan her: At når jordtiden og himmeltiden falder sammen, og vi mennesker tænker og gør det samme, da skabes højtid.

Og jeg fik også lige berørt Folkekirkens Nødhjælps nyeste slogan -“det er dansk at dele, også med verdens fattigste”.

En Sankt Hans aften er en lidt sjov størrelse, folkelig og festlig og lidt uhåndterlig. Men sange, bål og tale er med til at skabe en ramme og give en fornemmelse af fællesskab. Og når det opnås er meget nået. Og det synes jeg bestemt skete i Middelfart i aftes. Børn, unge og ældre, og medborgere af forskellige nationalitet og herkomst hyggede og nød aftenen.

Bålet var placeret på vandet og talerstolen var en badebro 🙂 Men det fungerede super fint.

Nu hvor det er vel overstået, synes jeg bestemt, det var dejligt at medvirke.

Og glæder mig nu til, at jeg de næste mange dage skal ud af døren, uden at have en tale eller en prædiken i tasken 🙂

Så nu er næste stop København. Og det bliver godt.

God onsdag.

Jette

Det blev en lang dag i går – ja faktisk var denne dag jo godt begyndt, før jeg og måske også du kom i seng. Det blev en spændende og interessant valgdag, aften og nat.

Jeg så ikke det hele 🙂 Men er da spændt på, hvordan fremtiden bliver for Danmark. Jeg håber fornuften får lov at råde, og at der bliver plads til os alle. Og er så i øvrigt glad for at jeg ikke er politiker.

På det helt jordnære plan, så handler i dag om gudstjeneste og grill. Og derfor overskriften. For hvor er det træls (!), at det bare blæser, er skyet og koldt. I eftermiddag har vi en kort fyraftensgudstjeneste, hvor der bagefter er gjort klar med grill på kirkegården, og det er da bare hyggeligere, når solen skinner og varmer.

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,

hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygger i løv hækkens ly
og flyver hver morgen med sang over sky. (Mads Hansen, 1870)

Sådan skal vi blandt andet synge – og det er da en sang, man bliver lidt glad af at nynne med på.

God weekend.

Jette

Min søn Peter er hjemme i denne weekend, og så åbner der sig nye muligheder inden for IT og computerverdenen.

Jeg har et stykke tid tænkt på, at jeg ville finde ud af, hvad Instagram var for noget. Har hørt om det, og nogle har henvist til det, men hvad det var og kunne, vidste jeg intet om. Det gør jeg heller ikke helt endnu 🙂

Men jeg har fået en Instagram adresse, så hvis du har en Instagram app på din telefon, kan du følge mig nu – udover her på bloggen – så også på Instagram. Når jeg altså bliver helt dus med det.

Og som alt andet, hvor det drejer sig om taster og billeder og teknik, så tager det tid. Det er også sjovt og spændende, men er en tidsrøver 🙂

Mit navn på Instagram er: bagningmedbudget

Kort fortalt er Instagram en slags Facebook, næsten kun med billeder. Du kan vælge at følge nogen og selv have følgere, og så er der mulighed for at like og kommentere. Og det er så vist også sådan det. Så hvad jeg helt selv vil med det er endnu lidt uklart.

Men jeg tænker, at det kan være billeder, hvor jeg ikke lige har et helt blogindlæg klar, så kan der komme et hurtigt glimt på Instagram i stedet.

Nu ser vi – og lige nu tegner vejret til at blive skønt og alt for godt til at side inden for i, så jeg vil blot ønske dig en dejlig søndag.

Jette

Hvad har du lavet? – Ingenting. Jo, jeg har læst en bog, en god bog, og været opslugt af den. Som Trine tørt konstaterede: “Mor, her sker jo ingenting” 🙂

Bog, nybagt brød og lidt rødvin 🙂

Men det har været rart ikke at tjekke mails, ikke at gøre andet end det, jeg havde lyst til. Og vejret har ikke rigtig været til at være ude i, så det er blevet til en del tid i sofaen – og lidt andet.

Middelfart har i maj måned fået ikke mindre end to nye turistattraktioner – Bridge walking på den gamle Lillebælts bro, og genåbning af det eksisterende keramikmuseum – nu med udvidelse.

Det med at gå en tur på toppen af broen, det overvejer jeg endnu, om jeg synes, jeg skal. Men keramikmuseet kunne være interessant.

Keramikmuseets tilbygning, som mest ligger under jorden.

Trine og jeg besøgte det i går, men nøjedes med at gå på cafe 🙂 Selve udstillingen må vente til en anden gang, selv om den helt sikkert er et besøg værd. Museet har i forbindelse med udvidelsen skiftet navn, til det flot klingende navn CLAY – sagt med et glimt i øjet. Men Trine, som ikke kendte til stedet, syntes faktisk at det passede godt til museet. Før hed det Keramikmuseet Grimmerhus og det passede bare fint. Men tider skifter.

Salto kunst

Caféen ligger i den gamle herskabelige villa, og kan besøges uden at man skal købe billet til selve museet. Det er smart, og det var et skønt sted at drikke en kop varm kakao, med Salto kunst i rummet, stuk i loftet og udsigt til vandet. Det var helt sikkert okay 🙂

En tiltrængt og virkelig afslappet weekend, før det om tre uger hedder sommerferie. Hvor tiden iler …

Jette

Hvor utroligt – og hvor fantastisk. I dag slutter første sæson af Middelfart Provstis salmemaraton. Måske du husker tilbage i august, da vi åbnede kirkedøren en lun august eftermiddag, og indbød til salmemaraton? Pæne i tøjet, flaget hejst og forventninger, der flagrede. Vores succesrate var: “Hvis der kommer 25 mennesker er det rigtig godt” – velvidende at det kunne også være, der kun kom 5!

Og hvor det er gået over al forventning. Med et deltagerantal der ligger omkring de 80 plus minus. Det er overvældende. Nogen kommer hver gang, andre kommer, når det lige passer, og begge dele understreger tanken bag. Det er muligt at følge ruten et stykke vej, så holde pause og måske følge med lidt igen.

Udvalget bag salmemaraton har talt en del om, hvad succesen skyldes. Hvorfor mødes hver onsdag eftermiddag fra kl. 17 – 18.45 og synge salmebogen fra en ende af?

En del af forklaringen ligger nok i selve måden det fungerer på. Arrangementet går på skift mellem provstiets kirker, man er vært en måned af gangen. Det betyder, at der hen over året er forskellige præster, organister og kirkesangere, der leder eftermiddagen.

Så er der lidt mad og drikke undervejs – og der fortælles lidt om stedets kirke.

Og ikke mindst, så er der en del af deltagerne, som kommer hver onsdag, og derfor også får lært hinanden lidt at kende. Og som alle synes, det er hyggeligt at mødes – for at synge og blive musikalsk beriget.

Jeg er blevet indbudt til at runde sæsonen af i aften. Det glæder jeg mig til. Jeg er stolt og glad over at projektet lykkedes. Og enormt taknemmelig for, at menighedsråd, præster og ansatte er med til at løfte opgaven – for uden dem, var det jo slet ikke muligt.

Vi har nu lavet og fået trykt program til næste år. Det bliver fint med et par måneders pause, men så er vi også så klar til at synge videre igen til august. Og ser allerede nu frem til en festlig afslutning næste sommer 🙂

God onsdag.

Jette