Hvor utroligt – og hvor fantastisk. I dag slutter første sæson af Middelfart Provstis salmemaraton. Måske du husker tilbage i august, da vi åbnede kirkedøren en lun august eftermiddag, og indbød til salmemaraton? Pæne i tøjet, flaget hejst og forventninger, der flagrede. Vores succesrate var: “Hvis der kommer 25 mennesker er det rigtig godt” – velvidende at det kunne også være, der kun kom 5!
Og hvor det er gået over al forventning. Med et deltagerantal der ligger omkring de 80 plus minus. Det er overvældende. Nogen kommer hver gang, andre kommer, når det lige passer, og begge dele understreger tanken bag. Det er muligt at følge ruten et stykke vej, så holde pause og måske følge med lidt igen.
Udvalget bag salmemaraton har talt en del om, hvad succesen skyldes. Hvorfor mødes hver onsdag eftermiddag fra kl. 17 – 18.45 og synge salmebogen fra en ende af?
En del af forklaringen ligger nok i selve måden det fungerer på. Arrangementet går på skift mellem provstiets kirker, man er vært en måned af gangen. Det betyder, at der hen over året er forskellige præster, organister og kirkesangere, der leder eftermiddagen.
Så er der lidt mad og drikke undervejs – og der fortælles lidt om stedets kirke.
Og ikke mindst, så er der en del af deltagerne, som kommer hver onsdag, og derfor også får lært hinanden lidt at kende. Og som alle synes, det er hyggeligt at mødes – for at synge og blive musikalsk beriget.
Jeg er blevet indbudt til at runde sæsonen af i aften. Det glæder jeg mig til. Jeg er stolt og glad over at projektet lykkedes. Og enormt taknemmelig for, at menighedsråd, præster og ansatte er med til at løfte opgaven – for uden dem, var det jo slet ikke muligt.
Vi har nu lavet og fået trykt program til næste år. Det bliver fint med et par måneders pause, men så er vi også så klar til at synge videre igen til august. Og ser allerede nu frem til en festlig afslutning næste sommer 🙂
God onsdag.
Jette
Karen Engell Dalsgaard
Sikke da en helt forrygende ide. Det ville der også komme mange til hos os. Det med de tomme kirker gælder bare ikke på landet 🙂
Jette Holm Rosendal
Ind i mellem overraskes man virkelig positivt over opbakningen til den lokale folkekirke. Og du har ret, jeg tror også bevidstheden er større på landet, så opfattelsen og billedet af tomme kirke skal bestemt nuanceres.