Det var titlen på det sang-foredrag, jeg var med til i går. Samarbejdet mellem den lokale pensionistklub og menighedsrådet fungerer fint, og et par gange om året er det menighedsrådet, der er vært. Og dermed har muligheden for at byde ind med et forslag til underholdning/foredrag/oplysning. Hvad det nu kan være.
I går var det musik og ord, der var i højsæde. Toner af Guld – et meget musikask ægtepar, som i anledning af efterårsferien havde taget deres drenge med – underholdt på fornemste vis med Matadors historie – krydret med masser af sange. Og lidt pudsigt, for man tænker jo egentlig ikke, at der er sange som sådan i Matador – måske lige bortset fra kendingsmelodien og sangen til Agnes og Rødes bryllup. Men der gemmer sig faktisk mange musikalske glimt i lydtæppet til serien. Og dem havde Helle & Dynes – som ægteparret hedder – meget flot fundet frem.
Levende og nærværende blev det hele fortalt og fremført, og vi, der lyttede med, kunne nynne med, når stroferne var nogen vi kendte.
Som et lille kuriosum, så havde de begge fået fat i “kongenålen” – som også var med i filmen. Den havde jeg nu ikke lagt mærke til. Men Helle, som i den grad havde styr på detaljerne i Matador, var god til at føje finurlige vinkler til sin fortælling.
Og samspillet mellem de to, var virkelig godt. Så det var en stor fornøjelse at lytte med.
Og der blev lyttet og hygget og nynnet med. Og drukket kaffe og spist æblekage. Helt som det skal være på en smuk efterårs eftermiddag.
Som sluttede med, at vi alle sang sølvbryllupssangen, der blev skrevet til Varnæs’ sølvbryllup. Det var næsten som at være der selv 🙂
De to drenge gik rundt og delte sangen ud – som selvfølgelig lå på et sølvfad 🙂
Det var et par hyggelige timer i Matadors univers. Og som jeg har skrevet om før – så tror jeg, det er godt at komme ud og få lyttet til noget dejlig musik en gang i mellem. Blive beriget. Og gå glad hjem.
Nu er det tid til weekend – jeg ønsker dig en dejlig en af slagsen.
Jette
