Den kommer faktisk helt af sig selv i disse dag. Det blæser, byger, der kommer og går, vindstød, der rusker grene og blade, og vasketøj, der snor sig om snoren.

I går på min cykeltur langs vandet, var der skumtoppe og sprøjt i luften – næsten som i “blæsten går frisk over limfjordens vande ” selv om det er i det fynske 🙂

I haven og langs hegn, på buske og træer skifter bladene farve. Der er for alvor blevet tid til “gyldne farver og sensommerbrise, der fylder hjertet med vemodig musik.”

“Nu haster skyerne forbi, og modner æbler falder i oktobermørke haver.”

Naturen skaber stemningen og musik og poesi fylder sind og tanke. Når man først begynder at tænke lidt i efterårs sange og salmer, så er der faktisk mange, som dukker op. Ikke mindst Grundtvigs ord “Nu falmer skoven trindt om land” synger med i manges sind. En smuk salme, der også holder os fast på, at vores vej er ledsaget af “tro og håb og kærlighed”.

På en smuk efterårsdag.

Jette