Vores lokale folkeskole ligger midt ude på landet. Fra gammel tid – det vil sige begyndelsen af 1960’erne – besluttede man at placere centralskolen helt centralt – midt i sognet. Og som så betyder den dag i dag, at alle elever må ud at cykle for at komme i skole. Og uden mulighed for lige at løbe til bager eller købmand i frikvarteret 🙂

Og skal de besøge kirken, må de også op på cyklen. Det gjorde 2. klasse i dag, og de var hjertelig velkommen. Men også en imponerende indsats – af deres lærere. 48 små størrelser og 2 lærere! Der var nok at holde styr på, og meget kunne ske undervejs på de 1½km. de skulle cykle.

Men frem kom de og organist, graver og jeg fortalte lystigt i en times tid. Og svarede på utallige spørgsmål. Der er en frimodighed og åbenhed, som der bare må gribes og så svares efter bedste evne.

Graveren havde sat maskinparken udenfor 🙂 Jeg tror de færreste tænker på, at kirkegården er en arbejdsplads med ukrudt, der skal fjernes og hække der skal klippes og meget mere.

Inde i kirken spillede orglet alt fra bryllupsmarch til Tommy Seebach. Og jeg fortalte om Jesus, der var faldet ned – i bogstaveligste forstand. Det gamle alterbillede var en aften i sidste uge faldet ned fra væggen, snoren på billedet var mørnet og sprunget. Heldigvis skete der ikke noget – med noget af det. Men Jesus må på plads igen.

Og så gik turen retur til skolen. Vi var glade for besøget, men også enige om, at det er godt, det ikke er os, der er lærere hele tiden. Der er godt nok meget at holde styr på.

God torsdag.

Jette