Internettet inspirerer og med rester i køleskabet efter kirkevandring – så blev dette brød bagt i går. Og til udelt begejstring for Trine og kæresten. Og det er jo altid dejligt, når noget bagværk falder i god jord og smager lækkert.
Det gør dette enkle brød – fint som det er eller som tilbehør til en salat. Det er et brød lidt på “slump” – så det er helt klart fri til ydereligere fortolkning 🙂
Pesto brød
Pizzadej af 3 dl vand
Fyld
1 mindre glas pesto – jeg brugte tomatpesto
1 kugle mozzarella
Dejen rulles ud i et rektangel, pesto fordeles oven på. Mozzarellaen skæres i skiver og lægges på, hvorefter dejen forsigtigt rulles sammen. Brødes lægges på en plade med bagepapir. Der skæres en dyb rille i midten af brødet.
Efterhæver mens ovnen varmer op til 225 grader og bages ca. 25 minutter.
Det afkøler lidt, inden det spises. Det smager ret godt lunt 🙂
Det blev til let aftensmad her i huset i går – måske en idé at prøve på årets sidste sommerdag 🙂
Håber din dag bliver varm og solrig.
Jette
Karen
Det ser rigtig godt ud – det vil jeg prøve. Måske også med skinke i, så det kan bruges i madpakken?
Jette Holm Rosendal
Det lyder som en fin idé med skinke – og brødet kunne sagtens spises dagen efter 🙂