Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
Syværelset hos Jette – er både et fysisk rum 🙂 Men det er også navnet på en Instagram profil (syvaerelsethosjette) Og begge steder ses glimt af stof, kreationer og hjemmegjorte ting. Så følg gerne med 🙂
Bæredygtighed er i fokus. Også selv om det er et noget slidt ord i denne tid. Så vi kan måske tale om forbrug med omtanke i stedet for. Tøj med lang levetid. Eller tøj syet om fra noget andet.
Bloggen fortæller vist sit tydelige sprog om, at der er kommet et nyt lille menneske ind i mit liv. Det lille barnebarn. Og hun er virkelig en velsignelse for os alle 🙂 Hun trives og vokser og spreder masser af glæde.
Det er blevet langt mere relevant at have et godt net eller en god mulepose med, når man skal ud at handle eller have sit strikketøj med i byen. Jeg er blevet inspireret af frivilligkurset, hvor jeg mødte en kvinde, som lavede de fineste muleposer ud af gamle broderier og stof, hun fandt i genbrugsbutikken.
Så jeg gik i gang med at kigge efter smukt og stærkt stof, da jeg sorterede i genbrugsbutikkens mange poser. Og fandt det fineste, kraftige engelske bomuldsstof i et romantisk tryk. Det blev købt – og så skulle der syes en mulepose 🙂
Hvis du for år tilbage havde foreslået, at jeg skulle deltage i et blomsterkursus, havde jeg sikkert rystet på hovedet 🙂 Ligesom haveprojekter og det med grønne fingre ikke er min spidskompetence – så synes jeg alligevel, at det er et interessant område.
I går strejkede internettet – i hvert fald det inde i huset. Og min gamle mobil er for lille og ikke egnet til at skrive meget på – så derfor bliver dette indlæg med glimt fra i går 🙂
Haven begynder at få sensommerfarver. Lidt mørkere og kraftigere i det. Men stadig fyldt med flotte blomster. Ole satte nogle gladiolus løg i foråret – nu er de endelig ved at være i blomst. Og de lyser bare op 🙂
Jeg har endnu en gang været forbi biblioteket – og faldt over en spændende bagebog om svensk bagværk. En michelin kok deler i den ud af sin viden og erfaring – og bager et væld af forskellige snegle, boller og snurrer. På en dag uden internet – så er en fysisk bog ret smart 🙂
Ja, det nye sofabord er faktisk blevet færdigt, men bare ikke samlet endnu. For det nye hus er stadig kun på tegnebrættet, så der er ikke nogen plads til at sætte det fine bord på endnu. Så indtil videre står det og venter – ude i Oles hal.
Jeg har selv stået for projekt sofabord 🙂 Og hygget mig. Lige fra at finde det på dba til at få det hentet og nu også fået det slebet og olieret. Det er da en fornøjelse at nå til vejs ende og være tilfreds med resultatet. Og vældig tilfredsstillende at skabe noget med sine hænder.
Og et sofabord er et ret enkelt projekt. Der er ikke så mange kroge og skæve hjørner, som kan være vanskelige at arbejde med.
I går var det den dag, som Global Footprint Network havde fundet frem til, var den dato, hvor jorden havde brugt de ressourcer, som den kan nå at producere på et år. Med andre ord, det vi forbruger af ressourcer resten af året – er overforbrug.
Datoen for grænsen for årets ressourceforbrug er bare rykket gennem de sidste mange år. For hvert tiår er datoen rykket en måned frem. Det er da tankevækkende.
For mange år siden forsøgte jeg mig ud i at sætte hvidløg – men uden held. Men sidste år tænkte jeg, at det skulle forsøges igen. Det er ret enkelt, og hen over vinteren har jeg gået og holdt øje med de grønne spirer, der er vokset og vokset, og nu omsider væltet og visnet ned.
Man skal altid vare sig for at komme med gode råd – for hvad jeg synes er et godt råd, er bestemt ikke sikkert, at andre synes er et godt råd. Men jeg vover nu alligevel at komme med et par stykker i dag 🙂
Det første er – begynd dagen langsomt. Bare en gang i mellem. I dag havde jeg muligheden. Så inden jeg går ud af døren i dag, har jeg siddet lidt i sofaen og strikket nogle masker. Det er virkelig en god ting for mig. Fornøjelsen ved at se noget vokse frem mellem hænderne på en. Den ene natsværmer efter den anden dukker langsomt frem på det sjal, jeg nu er i gang med at strikke.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
